Offentlige sektor
Kaplan og Norton har i deres anden bog The Strategy-Focused Organization (på dansk 'Fokus på strategier') beskrevet, hvordan offentlige organisationer kan anvende de grundlæggende teknikker og begreber ved Balanced ScoreCard til strategi-implementering.
I deres tredje bog Strategy Maps beskrives, hvordan offentlige organisationer så har brugt Balanced ScoreCard.
Med offentlige organisationer menes der både statsadministrationen (ministerier, styrelser mv.) samt amter, kommuner, byer, sygehuse mv.
Forskellen mellem private og offentlige organisationer
Forskellen mellem private og offentlige organisationer består i, at private organisationer er drevet af kunde- og markedsorienterede strategier (dvs. at 'tjene penge'/afkast til aktionærer), hvor offentlige organisationer er drevet af en mission/formål. I offentlige organisationer er borgeren typisk i centrum.
Har offentlige organisationer brug for Balanced ScoreCard?
Ja, offentlige organisationer har brug for Balanced ScoreCard, da de i lighed med private organisationer konstant står overfor håndtering af nye udfordringer samt forandringer.
Forandringernes omfang samt frekvens er stadig stigende. Man hører og læser konstant om øgede politiske krav til effektiviseringer i den offentlige forvaltning.
Internt i offentlige organisationer er der også i mange år arbejdet med decentralisering og brug af målstyring.
Hvorvidt offentlige organisationer skal vælge Balanced ScoreCard eller et andet ledelsesværktøj til målstyringen, det skal website Balanced ScoreCard ikke 'gøre sig klog på', men ved anvendelse af Balanced ScoreCard-værktøjet har organisationerne mulighed for at trække på såvel danske som udenlandske erfaringer.
Pointen er, at offentlige organisationer kommer til at arbejde med et værktøj, hvor organisationen kan betragtes udfra flere forskellige vinkler i forhold til de forskellige interessenter (politikere, borgere, medarbejdere mv.).
Balanced ScoreCard er et godt værktøj til operationalisering af organisationens mission/formål via målfastlæggelsen og den efterfølgende dialog omkring indsats - resultat - årsager - læring samt forbedringstiltag.
Det bedre overblik over resultater mv. giver i lighed med private organisationer mulighed for benchmarking på tværs af kommuner, forvaltninger, afdelinger og funktioner.
Offentlige organisationer har i lighed med private organisationer brug for at få konkretiseret, Hvad organisationen skal præstere? - Hvad er missionen?
På baggrund af missionen (formålet) kan udfordringerne og strategierne identificeres.
På baggrund af de strategiske målsætninger kan der foretages en prioritering af indsatserne, og de opstillede strategiske målepunkter danner så grundlaget for udarbejdelsen af indsats- og resultatmål (mål-/og succeskriterier) ned igennem organisationen (overordnet niveau, afdelingsniveau, funktionsniveau mv.).
Balanced ScoreCard i non-profit organisationer
Balanced ScoreCard består som standard af de fire perspektiver – økonomiske, kunde, interne forretningsprocesser og medarbejdere. I rigtig mange brancher vil disse fire perspektiver være oplagte at benytte. Det finansielle perspektiv vil samtidigt være det øverste perspektiv, netop som i standardmodellen.
I non-profit organisationer kan der dog være brug for flere perspektiver, idet konkurrencefordelene kan vise sig at skulle opnås på andre områder end via standard perspektiverne.
Endvidere vil kundeperspektivet ofte ses som det øverste perspektiv i non-profit organisationer, hvor kundernes behov indgår i organisationens mission og forretningsmæssige grundlag.
Resultaterne i en non-profit organisation vurderes ofte ud fra om missionen er opfyldt, hvorimod for profit-organisationer sker vurderingen ud fra de finansielle resultater qua at aktionærerne er første led i rækken af interessenter.
Det finansielle perspektiv vil altid have stor betydning, også i non-profit organisationer, men der kan være perspektiver som ligestilles med det finansielle. Dette kan fx være et miljø perspektiv, såfremt organisationen kan opnå store konkurrencefordele ved at tage særlige miljømæssige hensyn og tiltag.
Et andet eksempel kunne være et socialt perspektiv, hvor en organisation kan opnå særlige fordele ved at udmærke sig med særlige sociale tiltag, som gavner lokale borgere eller et helt samfund.