Hvorfor Balanced ScoreCard?

Behov for Balanced ScoreCard?

Forside  ->  Hvorfor BSC? ->  Behov for BSC?

Behov for Balanced ScoreCard?

Inden man går i gang med at indføre Balanced ScoreCard i organisationen, må man selvfølgelig gøre sig nogle grundige overvejelser omkring, hvilke mål som skal realiseres ved anvendelsen af det nye koncept-/ledelsesværktøj.

Hvad vil man konkret opnå, når man starter et Balanced ScoreCard-projekt op? Kan det opnås på en anden måde?

Er det omkostningen værd at sætte processen igang (cost/benefit-analyse)? Er topledelsen 100% afklaret med at deltage i og støtte processen?

Ja, der kan stilles mange gode spørgsmål vedr. overvejelser omkring implementering af Balanced ScoreCard - og de skal stilles!

Nedenfor er listet nogle udsagn som kan sætte en tankeproces igang - og dermed evt. afdække et ønske-/behov for det fremadrettede ledelsesværktøj.

Hvis man kan svare ja på følgende udsagn, bør man alvorligt overveje Balanced ScoreCard :

• Skal der skabes sammenhæng mellem kortsigtede driftsmål og langsigtede strategiske mål?

• Skal der gives tilbagemeldinger på effekten af den vedtagne strategi?

• Skal alle medarbejdere kende og forstå organisationens strategi og mål?

• Skal ledelsesinformation og ledelsesproces hænge sammen?

• Skal der skabes bedre overblik over adfærd og aktiviteter i virksomheden?

• Skal der være en systematisk og styret opfølgning?

• Skal der skabes balance i fokuseringen af økonomiske og ikke-økonomiske mål?

• Skal der skabes overblik over, hvordan indsatsen bidrager til den samlede målopfyldelse?

• Skal organisationens opmærksomhed henledes på de rette ting?

• Skal kommunikationen forbedres?

• Skal der fokuseres på 'bløde værdier'?

• Skal ledelsen have mulighed for at bedømme den samlede organisations tilstand?

Som det fremgår ovenfor kan der stilles mange gode spørgsmål vedrørende styringen af en organisation - og man har svært ved at sige nej til nogen af dem!

På denne baggrund burde mange flere organisationer se nærmere på Balanced ScoreCard-konceptet - Der er måske noget at hente?

Hvorfor implementeres Balanced ScoreCard ikke når behovet er tilstede?

En amerikansk undersøgelse foretaget i år 2000 afslører, hvorfor der er så mange, der taler om Balanced ScoreCard, men ikke implementerer ledelsesværktøjet.

45% tilkendegiver, at det skyldes manglende ledelsesmæssig opbakning eller ledelsesmæssig forståelse for værktøjet. 

28% mener, at der bare er tale om endnu en ny ledelsesmæssig-"mani" samt andre 25% vil ikke bruge den fornødne tid til at implementere Balanced ScoreCard. 

De sidste 2% mener, at omkostningerne ved implementering er den største forhindring.

Konklusionen på undersøgelsen kunne tolkes sådan, at de fleste ledelser ikke tror på, at bundresultatet vil blive forbedret via Balanced ScoreCard - det er simpelthen ikke arbejdet værd!

Dette er dog en overfortolkning af resultatet, idet flere og flere organisationer tilkendegiver, at de overvejer muligheden for implementering - men som bekendt kan der tit være langt fra tanke til handling.

Tidligere analyser udført af Kaplan og Norton viser store forskelle på organisationer, som benytter Balanced ScoreCard og de, som benytter andre styringsprincipper. 

Det er et spørgsmål om timing!

Som det fremgår af ovennævnte undersøgelse (Kilde: Kaplan og Norton "The Strategy-Focused Organisation" Harvard Business Review 2001)  skyldes manglende implementering af Balanced ScoreCard primært manglende ledelsesmæssig opbakning eller forståelse. 

Endvidere kan organisationer som allerede har implementeret ledelsesværktøjet forfalde til stadig at tænke som om Balanced ScoreCard er et 'must have' for en moderne organisation, men stadig bruger organisationens tidligere økonomistyringsmodel!

Årsagen kan skyldes, at organisationen simpelthen ikke er moden til implementering. Dvs. at timingen af en implementering kan blive den mest kritiske faktor for, hvorvidt det bliver en succes eller en fiasko!

Om det bliver en succes eller fiasko afhænger selvfølgelig af flere faktorer, bl.a. hvor organisationen er på 'livets vej' og ledelsens evner til at 'skifte spor'.