Introduktion
Det økonomiske perspektiv betragtes som det overordnede af de fire perspektiver. Perspektivet afspejler, hvad der forventes fra aktionærerne.
I den traditionelle økonomistyring er fokus på lønsomhed, vækst og shareholder value, som kan relateres til målene i det økonomiske perspektiv. I det økonomiske perspektiv vælges typisk enkelte dominerende nøgletal, der har en klar sammenhæng med det langsigtede overskud.
Målepunkterne for det økonomiske perspektiv afhænger af organisationstypen, samt hvilket fokus der er valgt for fremtiden.
Det økonomiske perspektiv har stor betydning, da det er her, man kan aflæse det økonomiske resultat af årsags-virknings-sammenhængene fra de tre andre perspektiver.
Det således essentielt, at der er sammenhæng mellem det økonomiske perspektiv og de tre andre perspektiver, så der opnås sammenhæng blandt perspektiverne. Hvis der er uoverensstemmelse mellem perspektiverne, så kan resultatet være, at de strategiske målsætninger og visionen ikke indfries.
Økonomiske perspektiv: Hvordan skabes de finansielle resultater? Kilde: Robert S. Kaplan og David P. Norton - 'Fokus på strategier'
Økonomiske perspektiv
Perspektivet bliver som oftest benævnt som det økonomiske perspektiv. I nogle tilfælde benævnes det også som det finansielle perspektiv eller effekt perspektivet.
Hvordan ser ejerne/aktionærerne på organisationen?
Det økonomiske perspektiv tager udgangspunkt i spørgsmålene:
Hvordan bør vi fremstå overfor aktionærerne for at få økonomisk succes?
Hvordan skabes de finansielle resultater?
Målsætningerne i det økonomiske perspektiv viser, hvorvidt organisationen i sidste ende bidrager til en forbedring af bundlinjen. Dvs. der skal tages stilling til hvilke finansielle strategier, der skal vælges, for at skabe øget aktionærværdi, vækst, rentabilitet samt produktivitet.
Under dette perspektiv skal organisationen give den bedst mulige finansielle beskrivelse af sig selv. Hvilke finansielle mål er bedst til at påvise den langsigtede effekt af organisationens strategi, økonomiske følsomhed og basis for fremtiden?
Det endelige mål er som nævnt forbedret bundlinje og dette kan grundlæggende ske ved at sælge mere (øge indtjeningen) eller forbruge mindre (reducere omkostninger).
Kaplan og Norton opdeler perspektivet i to overordnede grundstrategier, hvorved de finansielle resultater kan genereres:
Indtjening
Produktivitet
De finansielle resultater opnås ved at kombinere disse to elementer og det er på dette grundlag organisationens strategikort opbygges.
Fokus på indtjeningen skal ske via:
Opbygning af nye forretninger (indtjening fra nye markeder, produkter og kunder).
Forøgelse af kundeværdien ved at udvide relationerne til de eksisterende kunder (øget krydssalg samt udvikling af nye løsninger).
Fokus på produktiviteten sker via:
Omkostningsstyringen (lavere omkostning pr. enhed: reduktion af de direkte omkostninger til produkter og serviceydelser - og reduktion af de indirekte omkostninger, dvs. anvende organisationens fælles ressourcer optimalt).
Optimal udbytte af aktiver (bedre udnyttelse af de nuværende og fremtidige aktiver).
På denne baggrund tager økonomi-perspektivet udgangspunkt i organisationens strategi om:
Skabelsen af forbedret aktionærværdi.
Sikring af sin markedsposition.
Sikre lønsomheden.
Indtjeningsvækst-strategien og produktivitets-strategien er to sidestillede strategier, hvor man typisk kan betragte disse som modsat rettede kræfter.
I Balanced ScoreCard skal strategierne balanceres for at opnå forbedrede finansielle resultater.
Strategierne fungerer ikke uafhængigt af hinanden, men dog med forskellig vægt afhængig af, hvor organisationen er i sin livscyklus. Omkostningsreduktioner skal ikke ske på bekostning af vækstmuligheder.
Indtjeningsvækst-strategien skal ses på langt sigt, idet opbygningen-/opdyrkningen af nye forretninger (nye markeder, nye produkter, nye kunder) tager længst tid at implementere.
Forøgelsen af kundeværdien for de nuværende kunder kræver ikke samme implementeringstid som nye kunder, og skal derfor ses på 'mellemlangt' sigt.
Produktivitets-strategien skal ses på kort sigt, idet der er tale om områder som organisationen selv direkte kan påvirke og implementere strategier for.
De to overordnede grundstrategier kan man så vælge at opdele i tre del-elementer - strategiske temaer (strategiske temaer er helt afgørende områder som organisationen må have fokus på for at visionen skal nås) - som kan danne grundlag for ledelsens dialog og valg omkring de strategiske målsætninger i det økonomiske perspektiv :
1. Indtjeningsvækst - og sammensætning.
Udvidelse af produkt- og markedsudbud, dvs. nye kundegrupper og markeder.
2. Omkostningsreduktion/produktivitets forbedring.
Bedre produktivitet pr. medarbejder, reducere enhedsomkostninger og øge deling af fælles ressourcer med andre forretningsenheder.
3. Udnyttelse af aktivmassen/investeringsstrategi
Reduktion af driftskapitalen til given produktionsmængde og produktsammensætning, fuld kapacitetsudnyttelse af anlægsaktiver samt afhændelse af urentable aktiver.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at fastlæggelsen af de finansielle målsætninger er 1. step i processen af målfastlæggelse - det er her, der skal tages højde for de forventninger som aktionærer mv. har til organisationens økonomiske udvikling/formåen via de fastlagte indtjenings- og produktivitets-strategier.
Da de finansielle mål indikerer om strategi, implementering og udførelsen af strategien bidrager til forbedringer af bundlinjen er det essentielt at forstå, at alle andre mål i ScoreCard'et skal ses i relation til disse udfra en årsag-/virkningssammenhæng, da realiseringen af målene i de øvrige perspektiver jo netop skal føre til en forbedret økonomisk performance.
ScoreCard'et er ikke en samling isolerede målsætninger uden forbindelse eller i konflikt med hinanden. ScoreCard'et er en beskrivelse af organisationens strategi med udgangspunkt i de langsigtede økonomiske målsætninger.
Hvorvidt organisationen så vil kunne realisere de økonomiske mål som ledelsen har fastlagt her i 1. step af målfastlæggelsen er jo det store spørgsmål - men dette vil blive 'trykprøvet' i forbindelse med målfastlæggelsen i de øvrige perspektiver.
Denne proces, hvor man skaber koblingen mellem målsætningerne i det økonomiske perspektiv og de øvrige perspektiver kaldes strategikortlægning (Strategy Map).
Et strategikort er en visuel beskrivelse af organisationens strategi udtrykt gennem strategiske mål i årsags- og virkningssammenhænge (hvad er de kritiske succesfaktorer/målsætninger i relation til kunder, forretningsprocesser og medarbejdere for, at organisationen kan realisere de økonomiske målsætninger?).
Strategikortet viser hvilke strategiske valg organisationen har taget for at nå sin vision. Ønsker du at læse mere om strategikort, så tryk her .
Eksempler på målepunkter i den private sektor
Målepunkterne i det økonomiske perspektiv er ikke kun vigtige, fordi de vedrører indtjening og vækst, men idet alle andre mål i ScoreCard'et skal ses i relation til disse udfra årsag-/virkningssammenhænge.
1.) Strategisk tema: Indtjeningsvækst og sammensætning
Udvidelse af produkt- og markedsudbud - dvs. nye kundegrupper og markeder.
Omsætningsvækst.
Indtjening fra nye produkter, serviceydelser og kunder.
Stigning i nye og genforhandlede priser.
Krydssalg.
Kunde- og produktrentabilitet.
Årets resultat.
Bestandstilvækst.
• .....
2.) Strategisk tema: Omkostningsreduktion/Produktivitetsforbedring
Bedre produktivitet pr. medarbejder, reducere enhedsomkostninger og øge deling af fælles ressourcer med andre forretningsenheder.
Aktivitetsindtjening/lønomkostninger.
Indtjening/omkostninger.
Indtjening pr. medarbejder.
Omkostningssammenligning med konkurrenter.
Indirekte omkostninger.
Enhedsomkostninger pr. produceret enhed.
• .....
3.) Strategisk tema: Udnyttelse af aktiver/Investeringsstrategi
Reduktion af driftskapitalen til given produktionsmængde og produktsammensætning, fuld kapacitetsudnyttelse af anlægsaktiver samt afhændelse af urentable aktiver.
Investeringer i procent af omsætning.
Forskning og udvikling i procent af omsætning.
Overskud af investeringer.
Antal fremstillede enheder.
Aktivudnyttelsesgrad.
Driftskapitalgrad/afkastgrad.
Egenkapitalforrentning.
• .....
Hvis du vil vide mere
Hvis du ønsker at læse nærmere om det økonomiske perspektiv henvises til Kaplan og Norton's bog Sådan bygges bro mellem vision, værdier og strategier - The Balanced ScoreCard - side 61 til 78.
Endvidere kan henvises til Kaplan og Norton's bog Fokus på strategier, hvor der i afsnittet 'Konstruktion af strategikort' (side 92 til 94) er en beskrivelse af 'En strategi balancerer modsatrettede kræfter: det finansielle perspektiv'.