Hvad er Balanced ScoreCard?
Grundlæggende er det Balanced ScoreCard's opgave at binde den overordnede strategi sammen med adfærden hos den enkelte medarbejder. Balanced ScoreCard er organisationens styrings- og strategiske ledelsesværktøj.
Det sker ved, at organisationens mission, værdier, visioner og strategiske målsætninger nedbrydes og operationaliseres igennem hele organisationen. Der skal være en kobling mellem det strategiske grundlag og daglig drift. En kobling mellem strategiske initiativer, indsatser og resultater.
Dette betyder, at den enkelte afdeling og medarbejder kan se betydningen af egen indsats og målopfyldelse i det store sammenhæng. Herved bliver Balanced ScoreCard et ledelsesmæssigt kontrolpanel for de strategiske mål.
Et Balanced ScoreCard er et ledelsesværktøj af sammenkædede strategiske mål, målepunkter og initiativer, som tilsammen beskriver en organisations strategi, og hvordan man opnår denne strategi.
Balanced Scorecard består af fire (måske fem) forskellige perspektiver som tager udgangspunkt i organisationens strategiske fokusområder.
Perspektiverne er:
Økonomi (Økonomiske/Finansielt perspektiv): Hvordan ser ejerne/aktionærerne organisationen?
Kunder (Kundeperspektivet): Hvordan ser kunden organisationen?
Forretningsprocesser (Interne procesperspektiv/Forretningsprocesser) : Hvilke processer skaber værdi?
Medarbejdere (Lærings- og vækstperspektivet) : Kan vi blive ved at forbedre og udvikle os?
Der er fokus på både økonomiske og ikke-økonomiske strategiske målsætninger med tilhørende målepunkter visualiseret i et strategikort. Derved er Balanced ScoreCard et ledelsesværktøj til at skabe et balanceret og præcist billede af organisationen. Et ledelsesværktøj til at få eksekveret de strategiske målsætninger i hele organisationen på en effektiv måde samt opnå strategisk læring.
Kaplan & Norton definition af Balanced ScoreCard fra 1996 (bogen 'The Balanced Scorecard: Translating Strategy into Action').
"The Balanced ScoreCard translates mission and strategy into objectives and measures, organized into four different perspectives: financial, customer, internal business process, and learning and growth. The scorecard provides a framework, a language, to communicate mission and strategy; it uses measurement to inform employees about the drivers of current and future success. By articulating the outcomes the organization desires and the drivers of those outcomes, senior executives hope to channel the energies, the abilities, and the specific knowledge of people throughout the organization toward achieving the long-term goals".
“Today, organizations are competing in complex environments so that an accurate understanding of their goals and the methods for attaining those goals is vital. The Balanced Scorecard translates an organization’s mission and strategy into a comprehensive set of performance measures that provides the framework for a strategic measurement and management system.” (Robert S. Kaplan)
For offentlige organisationer er økonomiperspektivet typisk erstattet med et ejerperspektiv, der omfatter de fokusområder, der bestemmes af 'ejeren'. 'Ejeren' er fx en minister, en kommunalbestyrelse mv.
Perspektivernes indbyrdes vægtning kan være forskellig fra organisation til organisation, og det er situationsafhængigt hvilke detaljerede succesfaktorer, der er afgørende i den enkelte organisation, og dermed dens behov for måling og opfølgning.
Hvert perspektiv indeholder målepunkter (KPI'er) for de strategiske fokusområder. I valget af målepunkter er der taget udgangspunkt i organisationens strategi.
Målepunkterne omfatter økonomiske og ikke-økonomiske nøgletal, hvis betydning kædes sammen og balanceres. Målepunkterne tilpasses den enkelte organisations aktuelle og fremtidige situation.
Ved korrekt valg-/fravalg og vægtning af målepunkter, kan der opnås en balance mellem kort- og langsigtede mål og mellem indsats og resultater. Målepunkterne kan løbende udskiftes eller ændres, når de ikke længere er aktuelle.
Hvad ligger der så i betegnelsen Balanced ScoreCard? Dette kan bedst beskrives ved at der er balance mellem:
Kort -og langsigtede målsætninger.
Økonomiske og ikke-økonomiske måltal.
Resultatmål og indsatsmål.
Eksterne og interne performance-perspektiver.
Det er meget vigtigt at slå fast, at Balanced ScoreCard ikke er et målingssystem, men derimod et styringsværktøj, hvor målingssystemet indgår som en del af konceptet.
Balanced ScoreCard måler ikke blot forandring, men fremmer også forandring, idet man med Balanced ScoreCard opfanger tendenser i tide og de opfanges samlet, så man kan vurdere effekterne og forebygge disse.
Balanced ScoreCard bliver dermed et effektivt varslingssystem, hvor man opnår en kort reaktionstid fra observation til handling. Man kan herefter opstille nye hypoteser for den fremtidige udvikling og få dem afprøvet. Herved får man en kontinuerlig proaktiv proces og dynamisk styring af organisationen mod de valgte strategiske mål.
Nøgleordene for Balanced ScoreCard er :
Styring og ikke måling.
Proaktiv frem for reaktiv.
Forebyggelse frem for fejlfinding
Kaplan & Norton beskriver Balanced ScoreCard på følgende måde:
"Balanced ScoreCards should not just be collections of financial and nonfinancial measures, organized into three to five perspectives. The best Balanced ScoreCards reflect the strategy of the organization. A good test is whether you can understand the strategy by looking only at the scorecard. Many organizations, especially those that created KPI scorecards fail this test."
“The Balanced ScoreCard (BSC) provides managers with the instrumentation they need to navigate to future competitive success.” (Robert S. Kaplan)
Balanced ScoreCard - En entydig model, men opfattes ikke nødvendigvis ens!
Litteraturen om Balanced ScoreCard er kendetegnet ved en enorm mængde materiale. Her er både en stor mængde materiale, der har udgangspunkt i Kaplan og Nortons litteratur, men samtidig er der også gennem alle årene, fra den første præsentation af værktøjet, fremkommet kritik og nye ideer til, hvordan ledelsesværktøjet kan anvendes.
Balanced ScoreCard modellen har gennem sin 'levetid' været inde i en stor udvikling, og er blevet tilpasset samt videreudviklet af Kaplan og Norton på baggrund af den praktiske erfaring med værktøjet ude i organisationerne verden over. Meget få er uenige i, at både finansielle og ikke-finansielle målepunkter må anvendes, ligesom præstationsmåling og styring må kobles sammen med strategien.
Man kan sige, at Balanced ScoreCard er en åben ramme, der kræver, at man selv udfylder flere elementer, end der er tale om en entydig teori. Ligesom mange af de kritiske indlæg og forslag til, hvordan rammen kan anvendes, syntes at fortsætte ud af flere forskellige tangenter.
Balanced ScoreCard har hele tiden været en meget succesfuld model i praksis, hvis man ser på antallet af organisationer, der anvender modellen. Der er dog mange eksempler på, at Balanced ScoreCard har mange fortolkninger, både i teorien og i praksis.
Men kan så spørge, hvad er det organisationerne anvender? Er det Kaplan og Nortons ideer, andre forfatteres ideer eller organisationernes helt egen tilpassede version. Det kan være meget svært at svare på. Svaret er måske, at organisationerne anvender en tilpasset model af Kaplan og Norton, eller anvender modellen delvist.
Balanced ScoreCard = Eksekvering af fremtiden
Balanced ScoreCard - En løbende proces
Arbejdet med Balanced ScoreCard skal ses som en fortsat løbende proces som behøver udvikles, tilpasses og forbedres (nye eller ændrede visioner og strategier samt nye eller ændrede målepunkter).
Efter at vision og de strategiske målsætninger er oversat til noget konkret og anvendeligt, gælder det om at få alle involverede delagtiggjort i Balanced ScoreCard arbejdet.
Det er vigtigt, at kunne kommunikere, hvorfor dette skal gøres, og skabe konsensus i organisationen. Arbejdet med Balanced ScoreCard skal blive en del af det daglige arbejde for at 'projekt BSC' skal være meningsfuldt.