Embedded Files
SIDEN OPDATERES IKKE LÆNGERE/The website is no longer updated
Vil du opdateres om sagen så klik på UFM.dk og Dansk Dekommissionering, da denne hjemmeside kun opdateres lejlighedsvist - se også SIS og GEUS:Slutdepot i 500 meters dybde
GEUS udarbejdede i 2016 et notat om mulighederne for at lokalisere et slutdepot i 500 meters dybde. Foketinget vedtog i maj 2018 en langsigtet løsning for affaldet, der betyder, at GEUS skal undersøge mulighederne for geologisk deponering i cirka 500 meters dybde.
Klik på foto: Danmarks undergrund evalueret til deponering af radioaktivt affald 19-01-2022
Dagsorden og bilag fra 11. møde i det nationale kontaktforum torsdag den 6. februar 2020
Præsentation - Marcos Buser (pkt. 3) (pdf)
Oplæg - Marcos Buser (pkt. 3) (pdf)
Repository for low- and intermediate-level waste: the planning of a complex scientific and technical challenge
Radioaktiv arv efter danske atomforsøg
Lagrene af radioaktivt affald vokser ved den tidligere Atomstation Risø ved Roskilde Fjord, efterhånden som nedtagningen af seks gamle nukleare anlæg skrider frem. Men hvordan går det med opgaven, her 20 år efter at den sidste store reaktor blev slukket - og 35 år efter at danske politikere droppede at gøre atomkraft til en del af dansk energiforsyning? Vi besøger Risø, hvor flere af de ansatte i afviklingsselskabet Dansk Dekommissionering også var med, dengang faciliteterne blev brugt til kernefysik og forsøg. Nu er deres opgave i stedet at opfinde strålingssikre oprydnings-løsninger og skaffe plads til det upopulære affald. Vært: Carsten Nielsen.
MØK ønskede at få en status på påbudssagen vedrørende uranmalmoplag.
OKN svarede, at der er etableret dræn under malmbunkerne, og overdækning vil finde sted i indeværende uge. Der er etableret kontrol for udledning af fluorid fra rensningsanlæggets udløb. Talingsbassinerne er efter påbud fra de nukleare til- synsmyndigheder blevet tømt for genstande (andre end tailings), der efterfølgende vil blive lagret som NORM-affald. Vandet fra bassinerne er blevet renset og efter- følgende kontrolmålt. Se dette link for en nyhed om sagen på DD’s hjemmeside.
Fra DDs hjemmeside 3.7.19 Håndtering af Risøs NORM:
Læs det varslede påbud fra Roskilde Kommune
Læs notatet om NIRAS’ miljøtekniske undersøgelser af jord og grundvand ved malmbunkerne
Læs DD-notatet om radon-udsivning fra malmbunker og tailingsbassiner
3.700 ton uranmalm fra Kuannersuit forurener grundvandet på Risø Sermitsiaq 8.8.19
Fluorid, bly og arsen flyder fra kasseret uranmalm på Risø og ud i jord og grundvand. Forureningen er først blevet opdaget af kommunen i 2016, selv om den har eksisteret i 40 år.
Møder i Kontaktforum Roskilde - se dagsordener og referater bl.a. om GEUS’ undersøgelse af geologi i 500 m under terræn: Peter Gravesen (PG) gav et oplæg 8.4.19 (se dette link) om de geologiske egenskaber, som GEUS’ undersøgelser skal vise på udvalgte lokaliteter, samt de tilgængelige data i denne sammenhæng. -
Møder i nationalt kontaktforum - møde onsdag den 18. september 2019 kl. 13.00-16.00 Mødet vil handle om dialogproces. Deltagerne kan komme med input til en model for dialog i forbindelse med de kommende geologiske undersøgelser i forlængelse af folketingsbeslutning B90/2018
Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse har fået ny hjemmeside - se side om radioaktivt affald. - Afrapportering til EU kan ses under 'Udgivelser' f.eks. Danmarks 2. rapport til EU
Seminar MKG.se om atomaffald 24.5.19 Power Points mm
Uafhængig netavis ATOM POSTEN: Når det ikke længere giver mening at høre ”begge Sider” 28.7.19 - Kina vil ikke længere påtage sig miljømæssige Omkostninger ved REE Miner 11.6.19 - Har Anne vundet Kampen mod Kernekraft i Danmark? 11.6.19 - Nyt Indlæg i Føljetonen: ”Atomkraft i DK” ! 18.4.19 - Atomkraft i Medierne 7.2.19 - Sagen om det radioaktive Affald - en personlig Beretning 25.7.18 af Jens Bjørneboe
Min side Mærsks NORM affald fra olie- og gasboringer i Nordsøen - Se også Atom Posten: NORM-Affald: Rundt i Manegen med MÆRSK, SIS, SUM, DD mfl. 19.11.2017
NY LANDSDÆKKENDE ATOMAFFALDSGRUPPE v /Bodil Waagensen, Lolland Læs mere her
23.11.18 DANMARKS 2. rapport til EU om det radioaktive affald 20.8.18 Rapporten er også her
Afrapportering til IAEA Joint Convention on the safety of spent fuels management and on the safety of radioactive Waste management
QUESTIONS AND COMMENTS TO THE NATIONAL REPORT FROM THE UNITY OF THE REALM
Den sjette nationale rapport fra Rigsfællesskabet består af bidrag for Danmark og Grønland, som rapporterer til IAEA´s fælles konvention for første gang. Rigsfælleskabets rapport er for den danske del udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) med bidrag fra Beredskabsstyrelsen, Dansk Dekommissionering, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Den grønlandske del er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på vegne af Miljøstyrelsen for Råstofområdet med bidrag fra Departementet for Sundhed, Departementet for Råstoffer, Råstofstyrelsen, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi og Departementet for Natur og Miljø.
Danmark har i henhold til konventionens bestemmelser modtaget og besvaret i alt 43 spørgsmål til den sjette nationale rapport fra følgende lande: Belgien, Tyskland, Irland, England, USA, Italien, Slovenien og Tjekkiet. En anonymiseret sammenstilling af spørgsmål og besvarelser kan læses her.
Fra ERDO mødet i juli 18:
'Denmark: A unanimous parliamentary decision in May approved the outline national waste management plan. The plan approved includes a new and upgraded storage facility at Riso to replace the current interim stores, large enough to hold all decommissioning and other radioactive waste that will arise, except from NORM waste. Investigations of a national GDF are to begin with geological desk studies and borehole investigations on Denmark’s deeper geology. There is to be active dialogue with the public and citizens’ groups. The multinational option for disposal of the irradiated research fuel is to be continued, with the ERDO-WG being specifically mentioned in the parliamentary decision.
Fra DDs side (under fanen 'internationelt') Hollandsk rapport oversat til dansk:
Endvidere har eksempelvis Holland bidraget med inspiration, i forhold til såvel overvejelserne om et langtids-mellemlager som processen frem mod et slutdepot. Rådgivningsgruppen OPERA, der blev oprettet i 2011 for at "garantere resultater og anbefalinger" i den hollandske slutdeponerings-proces, har i 2017 udgivet rapporten "Fra affald til deponering - tid til ansvarlighed. Slutdeponering af radioaktivt affald i Holland: udfordringer og perspektiver".
Rapporten beskriver rådgivernes syn på og anbefalinger til det hollandske samfunds beslutningsproces om slutdeponering. For anvendelighedens skyld har DD fået rapporten oversat til dansk:
MELLEMLAGER
KLIK FOR ARTIKLER OM MELLEMLAGER FOR ATOMAFFALD
TVMIDTVEST har været på COVRA Hollands mellemlager for atomaffald 1.5.2015
Foto th: 1.10.13 Medlemmer af borgergrupper og Politikens journalist venter på at komme ind og se og høre om Hollands atomaffald, der opbevares i ca. 100 år på et mellemlager COVRA.nl - Se Politikens fotos. - Links på dansk til viden om Covra - Fra besøget på COVRA 1.10.13
Presentation "The Art of Storage" af vice-og forskningsdirektør Ewoud Verhoef, Covra, på Scientific Forum: Radioactive Waste: Meeting the Challenge — Science and Technology for Safe and Sustainable Solutions IAEA Wien 22-24.9.2014.
Rapport om Atomaffaldsdeponering i etisk perspektiv Niels Hooge mfl, Noahs forlag, 2014 - se mere her
Radioaktivt affald er også et etisk problem kronik Politiken 8.10.14 - (henvisninger)
Annes side om Etik og radioaktivt affald
Radioaktivt Affald, Indhold, Opbevaring, Problemer, Baggrundsmateriale for etikstudiekreds, 2014
Baggrundspapir om det hollandske mellemlager og siden: kampagne mod mellemlager
Skriver du opgave eller speciale?
Hvorfor kilde-henvisninger? "Kildehenvisninger er en vigtig del af det akademiske håndværk. De tjener flere forskellige funktioner. De relaterer dit ræsonnement til en faglig offentlighed, som du dermed demonstrerer kendskab til og definerer dig som del af. Endvidere er kildehenvisninger væsentlige til sikring af redeligheden i akademisk arbejde, idet du hermed dokumenterer dine kilder og fremlægger dine idémæssige inspirationer. Dermed giver du læseren mulighed for dels at finde frem til kilderne, kigge dig kritisk i kortene og gå i dialog med dig og dels selv at lade sig inspirere til videre fordybelse."
KILDE: THOMAS HOLME HANSEN, MARIE LUND KLUJEFF, HENRIK KAARE NIELSEN Vejledning i akademisk opgaveskrivning ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet 2. REV. UDGAVE, 2009 UDGIVET AF INSTITUT FOR ÆSTETISKE FAG, AARHUS UNIVERSITET
Interessant læsning fra 2002
Task 4 VURDERING af rapporten »Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald« - dansk sammenfatning, COWI-konsortiet, Juni 2002 indgår i dette dokument
Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot januar 2002
Kommentar på Atom Posten Atomaffald: COWIs Anbefalinger fra 2002 er dukket op! 21.6.2017
Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø 28.11.2002
Betænkning over Beslutningsforslag 26.2.2002:
Med hensyn til de 233 kg bestrålet brændsel, som er højradioaktivt, finder SF det afgørende, at der findes en reversibel løsning i overenstemmelse med Danmarks officielle linje og OSPAR Decision 2000/1 om, at der ikke skal forekomme udledninger til havmiljøet eller emissioner til atmosfæren, jf. ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 9, hvilket vil udelukke oparbejdning af affaldet og dermed vanskeliggøre anvendelse af affaldet til atomvåben.
Ud fra den foregående udredning kan det ikke udelukkes, at der kan findes egnede depotbjergarter i ca. 500 m ́s dybde, som kan rumme et slutdepot. Hvis det vedtages at fortsætte overvejelser og vurderinger om et dybt geologiske depot, vil det være nødvendigt med undersøgelser, både ved boringer og geofysik, for at påvise detaljer om bjergarternes sammensætning, kompetence, tykkelse og udbredelse, ligesom de strukturelle forhold skal klarlægges. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere digitale modeller som baggrund for vurderingerne. Det vil være nødvendigt at indsnævre undersøgelserne til områder, hvor det er realistisk at finde egnede depotbjergarter. Undersøgelser, der når ned til 500 m eller dybere, vil være omkostningstunge.
Resumé af møde den 19.1.2017: (min fremhævning)
Du er naturligvis velkommen til at bruge hjemmesiden her, men du bør også læse om atomaffaldssagen på UFM.dk og Dansk Dekommissionering, da denne hjemmeside kun opdateres lejlighedsvist - se også SIS og GEUSNår du bruger denne hjemmeside og bloggen Atom Posten så husk venligst at henvise til dem i litteraturlisten. ;-)
Præsentation på Kontaktforums møde 14.12.16 kan ses her. Præsentation på møde 8.4.19 kan ses her
GEUS foreslog et mellemdybt depot 4. maj 2011 (andre præsentationer fra 4.5.2011)
Internationalt omtales slutdepoter ned til 100 meters dybde som "terrænnære"
Læs i den forbindelse: Atomaffald: COWIs Anbefalinger fra 2002 er dukket op!
TEORETISK UDREDNING AF TEKNISKE KRAV TIL ET SLUTDEPOT 2002 - RAPPORT AF EN ARBEJDSGRUPPE NEDSAT AF IT- OG FORSKNINGSMINISTERIET
De svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgransknings (mkg.se) mening om den danske slutdepotplan
Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:
The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7
20 minutter om slutdepotplanen på Radio 24/7 Uge 10 2012 (20 minutter inde) Interview med DD og GEUS
Dansk atomforskning under afvikling Del 1 Besøg hos DD Kanal Roskilde 30.6.2014: fra 13:45 om pakning til mellemlager og slutdepot - Lidt senere i interviewet smuttes der let henover, at det danske affald indeholder så meget langlivet affald, at det f.eks. IKKE kan komme i det svenske slutdepot til kortlivet affald. Der findes endnu ikke noget svensk slutdepot, der evt. ville kunne tage det danske atomaffald.
Til journalistens spørgsmål: Hvad er halveringstiden ved det værst tænkelige materiale? - "Det er kulstof-14, der har en halveringstid på flere tusind år", svarer DD's sous-chef og nukleare ekspert - uden at nævne plutonium-239, der har en halveringstid på cirka 24.110 år. Kulstof-14s halveringstid er på 5.730 år. Plutonium-239 findes i bl.a de 233 kg særligt affald, men også i andet affald hos DD. Dvs. det skal holdes isoleret fra mennesker og miljø i mindst 100.000 år. Desuden er der urantailings, der er langlivet lavaktivt i al evighed.
skb.se: Låg- och medelaktivt avfall i SFR. Referensinventarium för avfall 2013. Uppdaterad 2015-03 SKB R-13-37: Låg- och medelaktivt avfall i SFR. (SFR er til kortlivet lav- og mellemaktivt affald)
Nuklid-inventariet i SFR1, SSI rapport 2001
Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."Læs hele Gudiksens kommentar. (Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.)
Dansk/Amerikansk pens. miljøforsker Paul Gudiksen mener ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark: "Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.«
Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen. »Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.«
t.v. Fotopanel, der viser udsigten fra det hollandske mellemlager COVRA, hvor der ingen vinduer er. Flere fotos på Atom Posten fra borgergruppemedlemmers besøg 1.10.13 og på atomaffald.dk
MELLEMLAGER
Dansk Dekommissionering:
I februar 2015 afleverede DD og GEUS et beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse.
Med udgangspunkt i beslutningsgrundlaget blev det politisk besluttet at iværksætte yderligere undersøgelser af muligheden for et langtids-mellemlager til affaldet. Den 8. oktober 2015 tiltrådte Folketingets Finansudvalg et aktstykke, som afsatte 4,4 mio. kr. til disse undersøgelser vedrørende lokalisering, sikkerhed, økonomi og drift af et mellemlager.
DD indgik i februar 2016 kontrakt med COWI A/S om at bistå med delstudierne af sikkerhed og økonomi. Delstudierne blev afleveret i august 2016.
Der er blevet nedsat en international faglig gruppe, der har indleveret kommentarer til COWI's delstudier i oktober 2016.
I december afleverede DD og GEUS en samlerapport, der opsummerer delstudierne fra såvel COWI A/S som GEUS. Samlerapporten indeholder endvidere en række anbefalinger til den videre proces med at beslutte og udvikle en langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. Dermed er de supplerende mellemlager-undersøgelser afsluttet.
STATUSRAPPORT 2015
De nukleare tilsynsmyndigheder (Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen) har for første gang udgivet en statusrapport for den nukleare sikkerhed i Danmark oktober 2015. Rapporten vil udkomme hvert tredje år. Fra side 16: Løsningsmuligheder for radioaktivt affald og side 19: Vurdering og dokumentation for sikkerhed ved et mellemlager hhv. slutdepot
Fra Gemmerne:
Det bedste er det godes fjende, interview med den tidligere chef for affaldshåndteringen på Risø gennem 40 år, Knud Brodersen, Fyens Stiftstidende 6.11.14
(...)
Det historiske affald
Han (Knud Brodersen red.) erkender, at det historiske affald fra Risø ikke er delt alt for godt op. De forskellige typer affald er til en vis grad blandet.
- Man tog det ikke så nøje. Da Risø startede op i 1960'erne var radioaktivt affald ikke væsentligt, fordi det bare skulle samme vej som affaldet fra atomkraftværkerne, når vi fik dem sat i gang. Først, da man i 1985 opgav atomkraft i Danmark, blev affaldet på Risø et selvstændigt problem, siger Knud Brodersen.
Et problem, der nok synes stort i Danmark, men som på verdensplan er næsten betydningsløst. Problemet er også overskueligt:
- Affaldet har ligget på Risø i 40 år, og det kunne for så vidt ligge dér 50 år mere, mener han.
(...)
"Med hensyn til eventuelt at flytte affaldet til et andet sted er det også fuldstændig rigtigt, at der er problemstillinger og omkostninger forbundet med det. Men det er bl.a. det, den anden del af beslutningsgrundlaget skal tage stilling til: hvordan kan det klares på den mest hensigtsmæssige måde, og hvordan kan vi skabe et økonomisk grundlag, der gør, at det kan gøres så billigt som overhovedet muligt?"
Atomaffald skal fjernes fra Risø Ekstrabladet/Ritzau 9.7.2002: "Områdets tre reaktorer plus de tre andre radioaktive anlæg skal lukkes helt ned. Der skal ske en total oprensning af Risø-området for radioaktivitet. Dernæst skal det radioaktive affald placeres i et midlertidigt depot, indtil Folketinget tager en endelig beslutning om, hvor det skal slutdeponeres".
Arven fra atomalderen af Hans Davidsen-Nielsen og Jesper Laursen 22.10.2000: "Selv små mængder højradioaktivt affald kan få lokalbefolkningers sind i kog, så vi skal ifølge Knud Brodersen ikke gøre os store forhåbninger om at få eksporteret det til udlandet. Han mener den bedste løsning ville være at lade affaldet ligge på Risø og håbe på, at det internationale syn på radioaktivt skrot forandrer sig. At bore et geologisk depot til 250 kilo affald dybt nede i den danske undergrund vil være en kostbar overreaktion, mener Brodersen, men det kan meget vel blive udgangen på det hele, vurderer han". Knud Brodersen var chef for behandlingsstationen. Den daværende direktør Jørgen Kjems sagde i samme artikel: "Og affaldet kan uden problemer ligge hernede mange år endnu".
Atomaffald fra Risø skal blive ved Roskilde KD 11.7.2002 "Radioaktivt affald fra atomanlæg skal opbevares på Risø i »midlertidigt« depot i op til 100 år : "Selv om Roskilde slipper af med atomanlægget Risø, så skal 10.000 ton atomaffald blive i området. Knud Larsen, direktør for Dansk Dekommissionering, der er ansvarlig for afviklingen af reaktorerne, fastslår, at der endnu ikke er fundet et slutdepot til det radioaktive affald.Derfor skal det bestrålede affald lagres på Forskningscenter Risøs midlertidige depot i adskillige år.Selv om depotet kaldes midlertidigt, så kan der blive tale om mange år - ikke engang 100 år afvises som en mulighed - før de radioaktive rester fra atomanlæggene placeres i et endeligt depot. Knud Larsen henviser til, at Risøs eget lager har modtaget radioaktivt affald fra hospitaler og industrien i 45 år."
Milliard til atomskrotning ved Risø JP 27.2.2001
Dyr afvikling af Risøs atomanlæg DR 17.2.2001 - Læs også David Rehlings artikler i Information om bl.a. det højaktive affald
DIVERSE
Om fremtidens ingeniører: Integrating Social-Scientific Literacy in Nuclear Engineering Education
se mere i Reflections on the Fukushima Daiichi Nuclear Accident Springer 2015
"Comprehensive, yet concise summary about the Fukushima Daiichi accident from various viewpoints including technological, organizational, societal and ethical
Views by various generations and countries, including graduate students, young researchers and faculty members, as well as senior faculty members and their evolution during and after the accident are presented as a basis for considering future nuclear engineering education
Future directions for education of nuclear engineers, who will become technically competent and trusted by stakeholders in the society"
Lang tid om ingenting: Jeg har flere gange spurgt DD og fået det svar, at der ingen plan er endnu for, hvad man vil gøre ved tailings og uranmalm hos DD. I 1999 var man igang med at skrive noget if. Nuclear Safety Research and Facilities Department Annual Report 1999 : "The storage facilities at Risø are only for temporary use, and so far no planning for actual disposal has been made. However, late in 1999 some preparatory work for a policy concerning disposal and decommissioning was initiated.
Relevant information about the various waste types and possible disposal concepts have been collected previously in connection with research projects. A review of proposals concerning disposal of tailings and remaining ore from the uranium extraction pilot plants operated at Risø in the early 1980s is being written."
Svar fra Dansk Dekommissionering vedr. mine spørgsmål om urantailings og uranmalm på Risø 2.4.2014
Atomaffald: Hvad skal man gøre med 1.130 Tons Tailings og 3.670 Tons Uranmalm på Risø? (1)
Det særlige affald: 233 kg
UFM 17. maj 2016: "Det særlige affald skal fortsat søges eksporteret til deponering i udlandet, jf. den politiske beslutning af 11. marts 2015. Så længe det ikke er afklaret, om eksport af det særlige affald er en mulighed, er det heller ikke afgjort, om det særlige affald skal indgå i en dansk langsigtet løsning eller ej. Dette gælder både i forhold til mellemlager og slutdepot."
Vedr. eksport af 233 kg særligt affald: I flere år har Danmark forsøgt at eksportere 233 kg særligt affald. 28.6.16 fik jeg flg. svar fra den svenske strålsikkerhedsmyndighed: "Någon utförsel av danskt medel-eller högaktivt radioaktivt avfall till Sverige är inte aktuellt. Det får Danmark /Risö själv ta hand om. Utländskt radioaktivt avfall får med få undantag inte slutförvaras i Sverige. Förvaringen kräver då även regeringens tillstånd."
MELLEMLAGER
KLIK FOR ARTIKLER OM MELLEMLAGER FOR ATOMAFFALD
TVMIDTVEST har været på COVRA Hollands mellemlager for atomaffald 1.5.2015
Foto th: 1.10.13 Medlemmer af borgergrupper og Politikens journalist venter på at komme ind og se og høre om Hollands atomaffald, der opbevares i ca. 100 år på et mellemlager COVRA.nl - Se Politikens fotos. - Links på dansk til viden om Covra -Fra besøget på COVRA 1.10.13
Presentation "The Art of Storage" af vice-og forskningsdirektør Ewoud Verhoef, Covra, på Scientific Forum: Radioactive Waste: Meeting the Challenge — Science and Technology for Safe and Sustainable Solutions IAEA Wien 22-24.9.2014.
Fotos nedenunder: Eksempler på opbevaring på mellemlager. T.v. Covra i Holland og t.h. DD i Danmark
Karin Brodén Studsvik RadWaste AB, Sweden
Steen Carugati, Knud Brodersen Risø, Denmark
Esko Ruokola Radiation and Nuclear Safety Authority, Finland
Tore Ramsøy IFE Kjeller, Norway
April 2001
side 4: (info: LILW-SL: kortlivet lav- og mellemaktivt affald. LILW-LL: langlivet lav- og mellemaktivt affald: Some capacity for interim storage of waste waiting for transfer will always be necessary, but long-term storage is needed when disposal facilities are not available. For LILW-SL the situation is very different in the Nordic countries, where operating disposal facilities are available in Finland, Norway and Sweden, while only some preliminary planning for disposal have been initiated in Denmark. No disposal facilities have so far been constructed for long-lived waste, LILW-LL, but in Finland and Sweden this must find a solution in connection with the requirements of the nuclear power plants. In Norway and Denmark without any nuclear power plants the amount of this type of waste is much less, with very long-term storage as a ‘solution’ possibility:
Illustration: Risikovurdering af depotkoncepter (docplayer) Vintermødet 2012 om jord- og grundvandsforurening fra side 70
Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:
The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7
Making the final disposal of radioactive waste safe and transparent! Öko-Institut
TEORETISK UDREDNING AF TEKNISKE KRAV TIL ET SLUTDEPOT 2002 - RAPPORT AF EN ARBEJDSGRUPPE NEDSAT AF IT- OG FORSKNINGSMINISTERIET
Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot Den teoretiske udredning fra 2002 er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af det daværende IT- og Forskningsministerium. Bemærk, at nogle af oplysningerne kan være opdateret i senere rapporter/udgivelser. Download(PDF 10 MB)
I 2002 var planen i B48 at gå fra depotkoncept til identifikation af egnet lokalitet: Når bl.a. disse spørgsmål er afklaret, kan der med udgangspunkt i det valgte depotkoncept iværksættes de nødvendige undersøgelser med henblik på at identificere egnede lokaliteter til etableringen af slutdepotet. Den primære opgave vil her være at finde én eller flere lokaliteter, som på baggrund af det valgte depotkoncept opfylder fastsatte sikkerhedsmæssige krav m.v.
Om slutdepot: Svarene på scoping-høringen findes her - Nationale og internationale svar fra høringen om miljøvurderingen findes på hoeringsportalen.dk - Her findes svarene fra kommuner, regioner, borgergrupper, miljøorganisationer, museer, kirkemyndigheder, udenlandske myndigheder etc.
Danmarks nationale rapport til EU, der behandles for øjeblikket: PÅ DANSK - AUGUST 2015 PÅ ENGELSK: COUNCIL DIRECTIVE 2011/70/EURATOM FOR THE RESPONSIBLE AND SAFE MANAGEMENT OF SPENT FUEL AND RADIOACTIVE WASTE First report from Denmark - Links til andre landes nationale rapporter
HOVEDRAPPORT/Det store forstudie maj 2011 lavet af COWI. Studsvik var med i teamet. (Det meste på engelsk). Om Affaldets aktivitet: se Rapporten Appendix fra side 245
Kort fortalt: Forstudier til dansk slutdepot for radioaktivt affald (på dansk)
Slutdepot for radioaktivt affald Beregningseksempler COWI 2011
Risikovurdering af depotkoncepter (docplayer) Vintermødet 2012 om jord- og grundvandsforurening fra side 70
Foredrag: Udformning af dansk slutdepot til radioaktivt affald af en civilingeniør fra SIS. Se planche 15 om "Vurdering af depottyper": "Kan muligvis modtage alt det danske affald"
THE RISØ DR 1 DECOMMISSIONING PROJECT AND LESSONS LEARNED af Kurt Lauridsen DD 2006
B48 Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø 2002 Retsinformation - Webarkiv FT
Min kommentar: SIS sætter altså selv spørgsmål ved, om alt det danske atomaffald kan komme i de foreslåede depotkoncepter.
Forklaring:
LILW - SL : low and intermediate level waste - short-lived, lav- og mellemaktivt - kortlivet
LILW-LL: low- and intermediate level waste - long-lived, lav- og mellemaktivt - langlivet
HLW: high level waste - højaktivt affald
kortlivet: aktivitet under ca. 300 år
langlivet: aktivitet fra ca. 300 år og opefter
Alligevel foreslog GEUS et mellemdybt depot 4. maj 2011 (andre præsentationer fra 4.5.2011)
4. maj 2011 blev 6 steder i 5 kommuner udpeget til at huse et slutdepot for atomaffald. Ingen var blevet informeret i forvejen. - TÅGESNAK OG TOMME LØFTER JP 31.10.2013
Pt. undersøges et mellemlager yderligere, inden folketingets partier i 2017 skal vælge mellem slutdepot eller mellemlager. - Læs herom Folketinget og Atomaffaldet, Atom Posten 30.4.16
BRK's side om slutdepotplanen Kerteminde Kommune Skive Kommune Lolland Kommune Struer Kommune
De 5 borgmestres høring på Børsen 22.10.12 - Sundhedsminister Astrid Krags tale på høringen - Artikler i medierne om slutdepotsagen i 2012
Short chronology of the Danish decision-making process for the future management of nuclear waste (March 13 2003 - July 3 2014) made by Niels Hooge NOAH
Foto august 2012 Borgergruppernes besøg på Dansk Dekommissionering
De 5 borgergrupper er tilhængere af et mellemlager som i Holland. Læs deres PM.
Dansk atomforskning under afvikling Del 1 Besøg hos DD Kanal Roskilde 30.6.2014:
fra 13:45 om pakning til mellemlager og slutdepot - Lidt senere i interviewet smuttes der let henover, at det danske affald indeholder så meget langlivet affald, at det f.eks. IKKE kan komme i det svenske slutdepot til kortlivet affald. Der findes endnu ikke noget svensk slutdepot, der evt. ville kunne tage det danske atomaffald.
Til journalistens spørgsmål: Hvad er halveringstiden ved det værst tænkelige materiale? - "Det er kulstof-14, der har en halveringstid på flere tusind år", svarer DD's sous-chef og nukleare ekspert - uden at nævne plutonium-239, der har en halveringstid på cirka 24.110 år. Kulstof-14s halveringstid er på 5.730 år. Plutonium-239 findes i bl.a de 233 kg særligt affald, men også i andet affald hos DD. Dvs. det skal holdes isoleret fra mennesker og miljø i mindst 100.000 år. Desuden er der urantailings, der er langlivet lavaktivt i al evighed.
--⭐Fakta-ark om Risø som depot for radioaktivt affald, NOTAT 6.5.2013, Roskilde Kommune
Modeller af dansk slutdepot for radioaktivt affald
KRITIK AF SLUTDEPOTPLAN
Fortsat kritik af det danske koncept for atomaffaldsdeponering 28.3.15
Oversigt over udenlandsk Kritik af dansk Slutdepotplan for Atomaffald 22.3.15 Atom Posten - EKSPERT-KRITIK FRA bl.a. SVERIGE, TYSKLAND OG USA - Hvad gør Sverige?
International atomaffaldskonference på Christiansborg indikerer, at det danske slutdepotprojekt for lav- og mellemradioaktivt affald er problematisk. Se pressemeddelelse og præsentationer fra konferencen
DR P4 Bornholm's interview i forb. med konferencen kan findes her under 26.3.15
Klik på tegning ovenfor for at forstørre den - Se også Tre typer atomdepoter Ingeniøren 29.3.2011
Læs GEUS' side om deponering af radioaktivt affald i Danmark
Link til hæftet Geoviden nr. 2 2011
Om slutdepotplanen
Præsentation fra foredrag i Akademiet for Tekniske Videnskaber vinteren 2012: Deponering af radioaktivt affald i Danmark. Risikovurdering af depotkoncepter
Hovedrapporten/forstudiet udgivet maj 2011 lavet af COWI, Studsvik, DD mfl.
På dansk: Sammendrag og anbefalinger fra hovedrapporten/forstudiet maj 2011
Kritisk kommentar til slutdepotplanen fra Paul Gudiksen, PhD, pensioneret fysiker fra det statsejede Lawrence Livermore Labs. Gudiksens kommentar på engelsk. Gudiksen var med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl
Sammenligning af Mellemlager og Slutdepot Atom Posten 19.2.2016
Oversigt over slutdepoter til atomaffald i verden (opdateret januar 2016)
Fra forskning om plutoniums mobilitet i cement DTU Nutech 2008
Risikovurdering af depotkoncepter fra Deponering af radioaktivt affald i Danmark COWI Vintermøde 2012
Jens' Baggrundsartikel om Risikovurdering og
Jens' Bemærkning om Brug af matematiske Modeller til Risikovurdering
Swedish Society for Nature Conservation, Johan Swahn, MKG, Mikael Karlsson
Long-term Risks for Nuclear Weapons Proliferation from Repositories for Final Disposal of Spent Nuclear Fuel by Johan Swahn
SOME THOUGHTS ON THEORY AND MODELS 21.8.2009 by Mikael Jensen Swedish Radiation Safety Authority
23.1.2003 dav. videnskabsminister Helge Sander svarer Udvalget for Videnskab og Teknologi
Problemet i kernen Berlingske 19.1.2002
Teoretisk udredning af tekniske krav vedrørende et dansk slutdepot for radioaktivt affald DD 2002 Rapport afgivet af den af af IT- og Forskningsministeriet nedsatte arbejdsgruppe for en teoretisk udredning af tekniske krav vedrørende et dansk slutdepot for radioaktivt affald
Foredrag på Risø efteråret 1978 pp 41-50 Radioaktivt affald dets opståen og dets lagring af Knud Brodersen leder af behandlingsstationen
Mål og resultatplan for Dansk Dekommissionering for 2016 4.1.2016
Rapport: Statusrapport for den nukleare sikkerhed (2015) handler primært om DD's aktiviteter "Status for den nukleare sikkerhed i Danmark 17. december 2015 De nukleare tilsynsmyndigheder (Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen) har beskrevet status for den nukleare sikkerhed i Danmark. Rapporten viser blandt andet, at afviklingen af de nukleare anlæg ved Risø er foregået sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen varetager som nukleare tilsynsmyndigheder tilsynet med de nukleare anlæg i Danmark, herunder at afviklingen af de nukleare anlæg ved Risø foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er første gang, at de nukleare tilsynsmyndigheder præsenterer en statusrapport på området. Tilsvarende rapporter vil fremover udkomme hvert tredje år." Rapport: Statusrapport for den nukleare sikkerhed (2015)
5. nationale rapport fra Danmark til Joint Convention IAEA oktober 2014
fra 2014: Dansk atomforskning under afvikling Risø Del 1 og Del 2 Kanal Roskilde har besøgt DR3 der er under afvikling
Afviklingen af de nukleare anlæg på Risø-området SIS 15.7.14
B48 2003 Folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø
Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald nov. 2008
Redegørelse R4 fra 15. januar 2009 forelagt Folketinget
- til Dansk Dekommissionerings strategi for dekommissionering af de nukleare anlæg på Risø-området
Det store forstudie maj 2011 lavet af COWI. Studsvik var med i teamet. (det meste på engelsk). Om Affaldets aktivitet: se Rapporten Appendix fra side 245
Kort fortalt:
Forstudier til dansk slutdepot for radioaktivt affald (på dansk)
4. maj 2011: Pressemeddelelse: På vej mod et slutdepot
På vej mod et slutdepot, SUM, Sundhedsministeriet
Astrid Krags tale på borgmestrenes høring om atomaffaldet, 22.10.12 på Børsen. Kan læses her - Se hele høringen (ikke online mere)
Welcome to the Waste Management Plant 2009
SIS på minihøring i 14.6.2005 - referat af minihøring
Møder i SUM med kommentarer fra Atom Posten - Bekymringsnotat og spørgsmål til sundheds- og forebyggelsesminister fra borgergrupperne fra Bornholm, Kerteminde, Lolland, Roskilde, Skive og Thyholm overrakt 1.10.13
Oplæg: Borgere som ressource i miljøvurderingen af Anders Rask/Morads.dk, Borgergruppen i Skive på Miljøvurderingsdag '13 i Aalborg
Læs her om besøg på det hollandske mellemlager og mere her. Om det seneste besøg 1.10.13
COVRA Hollands mellemlager for kerneaffald
Radioactive Waste Management and Decommissioning in the Netherlands
Slutdepot og mellemlager i verden
Klik her for bemærkninger fra eksperter
Mulighed for eksport?
Klik her for svar til Jeppe Kofod, S, fra tidl. indenrigs- og sundhedsminister 10. maj 2011- og på Dansk Dekommissionerings side
Artikler, læserbreve mm.
Se i højre spalter for oversigt over artikler i medierne om affaldssagen.
Ældre artikler klik her - Du kan også finde nyttig læsning her
COWI bag forstudier til slutdepot for radioaktivt affald:
Dokumenter (min oversigt til dig) fra Dansk Dekommissionering mfl.
Folder om slutdepotet 2005 DD mfl
Vigtig baggrundslæsning
Dansk atomskrot bliver en årelang møgsag, Ing.dk 2.4.11
4 ministerier i årelangt slagsmål: ingen vil røre ved atomskrot Ingeniøren 29.3.11
Læs her om kritikken af dekommissioneringen i 2005
Farvel til atomalderen: Berlingske, 5.1.2004
Atomaffald skal fjernes 9.7.2002 Berlingske
Danmarks kerneproblem Berlingske 6.7. 2002
GEUS om deponering af radioaktivt affald
Oversigt: Slutdepot, Affaldstyper, koncepter, sikkerhedsanalyser og økonomisk overslag
Risikovurdering af depotkoncepter Vintermødet 2012 om jord- og grundvandsforurening
Slutdepot for radioaktivt affald Beregningseksempler COWI 2011
Baggrundsnotat om forankring af sagen vedr. et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald 30.9.2010
VVM redegørelse for nedlæggelse af Risø 2003
Garantien gælder i 300 år: om danskudviklede containere af højstyrke-beton og rustfrit stål til radioaktivt affald i Dansk beton august 2002 side 24-25.
Opdatering : projektet blev skrinlagt da DD blev oprettet i 2003.
Deponering af radioaktivt affald i Danmark Risikovurdering af slutdepotkoncepter, marts 2012
B48 (oversigt) Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø.
Atomaffald: Bureaukratisk alkymi løser problemet Politiken 1.5.2001
Indsigt: Risø bliver Danmarks dyreste losseplads Ingeniøren 12.1.2001
Risø ignorerede advarsel JP 21.10.2000
- Arven fra atomalderen af Hans Davidsen-Nielsen og Jesper Laursen 22.10.2000:
"Selv små mængder højradioaktivt affald kan få lokalbefolkningers sind i kog, så vi skal ifølge Knud Brodersen ikke gøre os store forhåbninger om at få eksporteret det til udlandet. Han mener den bedste løsning ville være at lade affaldet ligge på Risø og håbe på, at det internationale syn på radioaktivt skrot forandrer sig. At bore et geologisk depot til 250 kilo affald dybt nede i den danske undergrund vil være en kostbar overreaktion, mener Brodersen, men det kan meget vel blive udgangen på det hele, vurderer han".
Knud Brodersen var chef for behandlingsstationen.
Den daværende direktør Jørgen Kjems sagde i samme artikel: "Og affaldet kan uden problemer ligge hernede mange år endnu".
Mystik om lukning af Risø-reaktor Information 21.2.2001
Problemet i kernen, Berlingske, 19.1.2002 med min kommentar
Unge vil ikke arbejde med atomsikkerhed Politiken, 30.4.2001
Revised Cost Estimate for the Decommissioning of the Reactor DR3 Risø Nov. 2001
Af videnskabsministeren (Helge Sander).
16. oktober 2000 - Ingen planer for Risø-affald:
Forskningscenteret Risø har ingen planer for, hvad der skal ske med de 10.000 tons radioaktivt affald, der stammer fra mere end 40 års atomforskning på centeret. Risø bliver nu fra flere sider kritiseret for at ignorere spørgsmålet om affaldets skæbne, men Risøs administrerende direktør, Jørgen Kjems, afviser kritikken med en begrundelse om, at centeret aldrig er blevet pålagt opgaven med slutdeponering affaldet. I sidste ende skal den nøjagtige placering af det radioaktive affald besluttes i Folketinget (JP s.3).
Se også blogindlæg om manglende indsats for hvad man skulle gøre med affaldet
Reaktorlukning på Risø trækker ud Ingeniøren 26.5.2000
International kernekraftstatus Risø 2000
Temaartikel deponering af lavaktivt affald
Robert Petersen fortæller i Gør din ret og kræv din pligt. Erindringer fra 1994 om sit liv som højskoleforstander i Herning og folketingsmedlem. Side 109 skriver han:
Da jeg i sin tid kom ind i Folketinget, sagde den liberale hædersmand Simon From en dag til mig:
"Jeg kan sikkert ikke lære en højskolemand meget om politik, men du skal vide én ting: Alle gode ideer i dette hus skal gennem et nåleøje, der hedder Finansudvalget. Der er to ting, som altid går glat igennem. Det ene er Atomstationen på Risø, for det forstår vi ikke et kvæk af. Det andet er højskolen, for den mener samtlige 179 medlemmer t have forstand på, og alle partier værdsætter højskolens historiske betydning"
Det havde Simon From ret i!
Kärnavfall - Börda eller tilgång? Referat fra internationalt seminar i Stockholm nov. 2012
Hvordan kan kerneaffald nå dig?
Teoretisk udredning af tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald. Dansk Dekommissionering 2002
NOTAT til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 2.2.2001 - vigtigt dokument
General Data as called for under Article 37 of the Euratom Treaty
Dekommissionering af Risøs nukleare anlæg
Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen
Retningslinjer og VVM-Redegørelse
Radioaktivitet og stråling - becquerel og sievert
Stråledoser SIS
Præsentationer fra afholdte møder i Selskabet for Risikovurdering/RISK
f.eks. tidsskala
På Dansk Dekommissionerings side kan du finde meget om nedrivningsprocessen og affaldet. Her finder du liste over deres Publikationer. F.eks. Afsluttende Rapport om Dekommissionering af DR2 2009
Danish Decommissioning Presentation 2010
Decommissioning in a small country
Astrid Krags tale på høringen om atomaffald, 22.10.12 på Børsen - Se hele høringen
Pressemeddelelse fra SUM, 25.10.12 Bemærk at pressemeddelelsen fremhæver den svageste og mindst troværdige indvending mod slutdepot-konceptet – transportafstandene - som den vigtigste. Det er smart taktik, fordi den allerede er tilbagevist af SIS.
Miljømæssige aspekter ved dekommissioneringen af Risøs nukleare anlæg, 13.5.2002
Tema-artikel: Dekommissionering af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø, s. 8 (nyt link på vej)
På engelsk om forstudierne:
Preliminary Studies for the Final Repository for Denmark’s Low- and Intermediate-Level Radioactive Waste - Power Point, September 2010 - Six sites up for Danish Nuclear Repository - NOTAT: Radiological Characterization and Decommissioning in Denmark
dec. 2002
Schemes for financing radioactive waste storage and disposal European Commission 1999 Om Danmark fra side 15
OECD Nuclear Legislation in OECD Countries Denmark
Lande hvor en kommune kan nedlægge veto mod slutdepot: Sverige og Finland.
Baggrundsrapport - til Dansk Dekommissionerings strategi for dekommissionering af de nukleare anlæg på Risø-området
Shipment of 255 DIDO Fuel Elements to the Savannah River Site to Empty the Storage and Reactor Pools at Risoe National Laboratory
I Australien tillader lovgivningen ikke at påtvinge en kommune et radioaktivt affaldsdepot. I Frankrig har to kommuner trukket deres kandidatur til at have et slutdepot.
"Det nytter ikke noget at gennemtrumfe en beslutning om at placere et depot for atomaffald uden at have lokalbefolkningen med. Det står efterhånden klart for amerikanerne, efter de har bakset med at etablere slutdepot i Yucca Mountain i Nevada i årtier" in Atomskrot: USA skal efterligne Sverige, 30.1.12
Danske kommuner kan påtvinges atomaffald, TV2, 5.5.11
Britisk ekspertudvalg 2006: Der er en voksende erkendelse af, at det ikke er etisk acceptabelt for et samfund at pålægge en kommune et radioaktivt affaldsdepot, når kommunen ikke ønsker det:
"In a 2006 report, an expert UK committee on radioactive waste management stated “it is generally considered that a voluntary process is essential to ensure equity, efficiency and the likelihood of successfully completing the process. There is a growing recognition that it is not ethically acceptable for a society to impose a radioactive waste facility on an unwilling community.” in Plan to use Aboriginal land as a nuclear waste dump is flawed and misguided The Guardian 31.7.13
Briterne siger nej til atomaffaldsdepoter
Kommuner kan tvinges til at tage atomaffald, Presseklip, VBN AAU
I mange lande har borgere protesteret mod deponering af radioaktivt affald i deres område.
Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare anlæg 4.10.2001
Closing and Decommissioning Nuclear Power Reactors,UNEP YEARBOOK 2012
the Nordic countries - Report for Project AFA-1.2 1997
"Red Kynnefjeld"
Kynnefjäll är känt för ett långvarigt lokalt motstånd mot slutförvaring av kärnavfall, under vilket fjället bevakades dygnet runt i en liten stuga i omkring 20 år under 1980- och 90-talen. Stugan är sedan den flyttades tvärs över vägen skyddad och sköts av föreningen Rädda Kynnefjäll. Här är också en minnessten rest.
Om (o)likheter och opinioner i nationella och lokala/regionala mediers hantering av kärnavfallsfrågan
Hele rapporten kan læses her (2007)
"Det prikker under fødderne" novelle af Knud Sørensen, 1981
Det litterære hjørne
Det historiske hjørne
Et mindesmærke ved Roskilde Fjord af Jørgen Steen Nielsen, Information, 22.1.02. Fra Risø til Yucca, af Jørgen Steen Nielsen, Information, 26.7.2005, Ansvarsdeponering af Jørgen Steen Nielsen, Information, 24.10.12
Kan anbefales: Maskinerne i haven, Museumsrapport, 3 erindringsbaserede rundrejser i Danmarks nukleare landskab, 07. Se også Risøs reaktorer, registrering af Danmarks Nukleare Kulturarv. Til samfundets tarv, Forskningscenter Risøs historie 1998
En epoke er slut - men sporene tager 20 år at slette, Risø NYT, nr. 2 2003
International kernekraftstatus, 2003, Tema-artikel om dekommissioneringen fra side 8. (Risø er siden kommet af med det tunge vand).
StenoMusen, 2003 Reaktor på Museum...Ja Tak!
En epoke slutter på Risø JP 29.11.02
Indsigt: Risø bliver Danmarks dyreste losseplads Ingeniøren 12.1.2001
Frankrig:
Bure Stop mod deponering af højradioaktivt og langlivet mellemaktivt affald
Un projet nucléaire qui embrase la Lorraine TF1 19.6.13
For de der kan fransk: Special Investigation 2015 Nucléaire: La politique du mensonge. En undersøgelse om manipulation af offentligheden, Canal+ 4.5.15
Mere information på ACRO's hjemmeside
Det er vigtigt at give indvendingerne en chance, så et projekts bivirkninger kan komme frem, skrev filosoffen K.E. Løgstrup i essayet Den offentlige forvaltning og magtstrukturen i samfundet 1982:
"Alligevel er det, af andre grunde, vigtigt at give indvendingerne chancen. De bivirkninger, som en plan, et projekt, en produktion får, kan komme til at spille den største rolle - for den enkelte borger, for samfundet, for kloden - uden at bivirkningerne bliver lettere gennemskuelige for det. Indvendingerne har en heuristisk funktion, de skal til for overhovedet at opdage bivirkningerne."
Untruth in Policy and Planning:
"Untruth in policy and planning ranges from obvious lying to deception to unintended misinformation. Bent Flyvbjerg calls this the "dark side" of policy and planning. It is dark in the sense that little is known about the uses of untruth in policy and planning. It is also dark in the sense that normally it is illegitimate to use untruth in policy and planning, as judged by the canons of democracy.
Democracy and democratic policy and planning presuppose truth. There is an "obligation to truth" built into the constitutions and laws of most democracies. In practice this obligation is implemented by legal and administrative stipulations that ministers may not misinform parliaments, civil servants may not misinform ministers, civil servants must know and employ the state-of-the-art of their respective professional fields, etc. The idea is that the decisions made by parliament and other democratically elected bodies, national or local, should be based on truth."
Marie fik i 1911 nobelprisen i kemi for opdagelsen af polonium og radium og for sin isolering og analyse af radium. Hun er den første person, der har fået nobelprisen mere end en gang. (kilde: wikipedia)
Marie Curie, en pioner inden for kernefysik
Henri Becquerel fik sammen med Marie og Pierre Curie nobelprisen i fysik i 1903 for deres udforskning af radioaktivitet. Marie blev den første kvinde, der modtog en nobelpris.
Dengang man diskuterede atomkraft i Danmark - Læs professor Asger Berthelsens memoirer "Atomkraft i Danmark?":
"Min puls steg, mens jeg mumlede for mig selv, at den direktør hverken forstod sig på salthorste eller agurkesalat. Jeg gik straks ind i biblioteket, det største rum på Brandbjerggaard, og klaprede løs på min skrivemaskine den halve nat. Noget måtte der gøres, ellers ville det lykkes for elværkerne og 'eksperterne' i Tilsynet med Nukleare Anlæg i Risø at foregøgle for menigmand, at alle deponeringsproblemer var løst. For Tilsynet var sandhed et relativt begreb.
Knapt et år efter elværkernes orienteringsmøde i Lyngby, hørte jeg helt tilfældigt et interview med Elsams direktør i aftenradioavisen. På det tidspunkt var salthorstundersøgelserne godt nok i gang, men langt fra afsluttet. Derfor spidsede jeg øren, da direktøren skråsikkert erklærede, at nu havde elværkerne bevist, at radioaktivt affald kunne deponeres sikkert i en dansk salthorst."
Læs den fiktive kronik i Politiken om deponering af radioaktivt affald
Det blå lys af Stig Dalager, 2012 læseprøve
Klip med Marie Curie i hendes laboratorium 1923 (23 sek.)
Klip fra rejse til USA, 1921
Klip Marie Curie bl.a. fra hendes tur til USA i 1921.
Marie Curie i triumf, sorg og skandale, Louis Nielsen
Denne hjemmeside er udarbejdet på privat initiativ af Anne Albinus, cand.mag. og MA i it, sprog og læring, lektor emer. Jeg har arbejdet som gymnasielærer i Danmark. Fra 1999-2008 boede jeg i Bruxelles, hvor jeg bl.a. arbejdede i en lille EU-institution og på en EU-delegation.
Datteren Irène Joliot Curie fik også Nobelprisen i kemi i 1935 sammen med sin mand Frédéric Joliot-Curie - for opdagelsen af induceret radioaktivitet
Link til min gamle blog og til mine andre hjemmesider, bl.a. ideer til samarbejde ml. fransk og fysik.- Jeg tjekker løbende de links, der er lagt på siderne, men fraskriver mig ansvar for indholdet i eksterne links.
Du kan læse her om baggrunden for min hjemmeside.
Page updated
Google Sites
Report abuse