En tidl. professor i reaktorfysik på Risø/DTU skrev om, hvordan pladsudvælgelse bør foregå. Side 83 i denne rapport fra Risø 1999 står bla.:
"Mange forsøg har været gjort, og der har været mange tilbageslag, men efterhånden har der udkrystalliseret sig en viden om, hvordan pladsudvælgelsen bør gribes an: Kodeordene er åbenhed og involvering af lokalbefolkningen og dens repræsentanter i planlægnings-, undersøgelses- og godkendelsesprocedurerne. Der bør være tale om reelle valg mellem flere forskellige muligheder, så folk forstår, hvorfor deres kommune er interessant, og hvilke fordele og ulemper lageret medfører lokalt og på landsplan. Meget af dette kan ske i forbindelse med de miljøkonsekvensvurderinger (engelsk: EIA, Environmental Impact Assessment, dansk: VVM, Vurderinger af Virkninger på Miljøet), der under alle omstændigheder skal gennemføres i henhold til EU-direktivet herom.
I tyndt befolkede egne kan der opstå en fornemmelse af, at deres område er blevet valgt som skraldespand for storbyernes luksusforbrug af energi. Helt uacceptabelt synes det at være at modtage affald fra ’fremmede’ lande, også inden for EU, hvor tanken om regionale depoter ellers skulle være nærliggende. I en i 1999 gennemført såkaldt Eurobarometer undersøgelse er holdningen til affaldsdeponering hos repræsentative udsnit af befolkningerne blevet undersøgt, i Danmarks tilfælde lidt under 1000 personer over 15 år. De fleste ønsker at depotet skal ligge mindst 1000 km væk, så logisk nok går
75 % af danskerne ind for regionale slutdepoter (underforstået ikke her i landet). I områder omkring eksisterende nukleare anlæg er der ofte en mere realistisk opfattelse af radioaktivitet end i befolkningen (og medierne) generelt. Det gør det lettere at opnå accept sådanne steder."