Vær vågen og på vagt

når det drejer sig om atomkraft og radioaktivt affald. Ofte mangler nemlig den oplysning og gennemsigtighed, borgeren har krav på i et demokratisk samfund. F.eks. hævdede franske myndigheder, at det radioaktive nedfald fra Tjernobyl-ulykken stoppede ved den franske grænse. Man ønskede at beskytte den franske atomkraft-industri. 

Behøver du interessere dig for slutdepot for radioaktivt affald?

I den aktuelle sag om slutdepotet for radioaktivt affald skal der bl.a. deponeres affald, der er giftigt til evig tid. Allernederst på en side på Dansk Dekommissionering står: 

"Da depotet også vil rumme en række stoffer så som cadmium og bly, som vedvarende vil være miljø- og sundhedsskadelige - også efter radioaktiviteten er borte - er det muligt, at depotet til den tid vil skifte status fra et depot for radioaktivt affald til et depot med farligt affald".