Et svar
I artiklen vurderes det, at de 5 kommuner, der kæmper imod at huse et slutdepot, kæmper forgæves.
Der bruges ord om kommunerne som: "vrider sig som en ål i en spand ved tanken om at skulle huse et depot", "alt tænkeligt er blevet til våben" fra en bekymret muslingeeksportør over frygt for turistflugt til imagetab. Og konflikten mellem eksperterne og kommuner sammenlignes med sagen bisphenol A i sutteflasker.
Der er nu ingen grund til at vrænge ad kommunernes bekymringer med hensyn til turisme og erhverv i forb. med et slutdepot for radioaktivt affald. Imagepåvirkning er faktisk noget man seriøst beskæftiger sig med i forhold til deponering af radioaktivt affald. Bla. udkom i 2005 i Sverige en rapport: "Turism och image - Slutförvar för använt kärnbränsle i Oskarshamn ur ett turist- och besöksnäringsperspektiv"af Bengt Sahlberg, EBS Invent AB Maj 2005:
"Uppdraget har varit att ta fram ett beslutsunderlag och forma koncept med syfte att beskriva möjliga såväl positiva som negativa effekter på besöksnäring/turism och image i Misterhults socken, Oskarshamns kommun och Kalmar län före, under och efter en etablering av ett slutförvar för använt kärnbränsle."
Eksperter vs kommuner
Overfor kommunerne står i artiklen eksperterne, deres faglige anbefalinger og en "ekspertbaseret proces", hvor kommunernes "næste skridt i kampen" er en høring mandag på Børsen.
Hvis man har fulgt processen om et slutdepot, vil man kunne se, at processen har været det modsatte af det, der blev lagt op til i Beslutningsgrundlaget, så ud fra et ønske om en åben demokratisk proces, er det forståeligt, at kommuner og borgere ønsker oplysning. I Beslutningsgrundlaget stod:
"Regeringens udgangspunkt (...) Størst mulig åbenhed over for og medinddragelse af Folketing, befolkning samt kommunale og andre myndigheder".
Faglig eller politisk beslutning
I artiklen står: "når der alligevel er opstået tvivl om hvorvidt man skulle fravige ekspertanbefalingerne og deponere affaldet ved Risø, skyldes det at beslutningen i sidste ende er politisk, ikke faglig".
Når man læser et indlæg af en svensk kerneaffaldsekspert, kan man spørge, om man ikke skulle overveje at fravige de danske ekspertanbefalinger, der måske bunder i et ønske fra politikerne om den billigste løsning, nemlig at putte al affaldet i et 300 årigt depot?
Den svenske ekspert pegede i sit læserbrev i Jyllandsposten på et væsentligt problem i forbindelse med det danske slutdepot, hvor man har til hensigt at gøre noget, man ikke længere gør i Sverige, nemlig blande kortlivet og langlivet affald i samme depot med en sikkerhedshorisont på 300 år.
Eksport af affaldet
Videre i artiklen står: "Faktum er dog at Dansk Dekommissionering længe har forsøgt at finde et land, der vil aftage det danske atomaffald". Så vidt jeg ved, har Dansk Dekommissionering kun forsøgt at komme af med de 233 kg "særligt affald".
Fed ler og granit
Til sidst i artiklen fremhæves den fede ler og Bornholms granit som "langtidsholdbar" og "meget effektiv barriere mod udslip".
Hverken ler eller granit er mirakelmidler til at forhindre ud - og indsivning. (vedr. udsivning se rapport: "Udsivning: Det er beskrevet at ind- og udsivning til og fra depotet ikke, på sigt, kan undgås helt".)
Den franske højenergi- og astrofysiker Jean-Louis Basdevant skriver i sin bog "Maîtriser le nucléaire", 2012, at problemet med ler er, at det konsoliderer sig og mister sin plasticitet, hvorved der kan forekomme revner, og “granit har et lavt vandindhold, men udviser en høj mekanisk styrke. Den krydses imidlertid ofte af variable længde -og åbningsbrud, der spiller omfattende ind på dens gennemtrængelighed. Tektoniske bevægelser vil også påvirke, og der vil ikke være nogen genlukning.”
Hvis man håber på, at de geologiske lag er så tætte og så stabile, at der ikke sker udsivning, før radioaktiviteten er aftaget til et niveau, hvor den ikke udgør nogen risiko, bør man læse en artikel i Politiken af geologen Arne Dinesen.
I A-kraftdebatten i 1970’erne advarede han netop mod en løsning, hvor man håber på, at de geologiske lag er så tætte og så stabile, at der ikke sker udsivning, før radioaktiviteten er aftaget til et niveau, hvor den ikke udgør nogen risiko. Det er nemlig ifølge Dinesen urealistisk at tro, at geologiske lag kan være stabile i de tidsrum, der her er tale om. Jorden er ikke en dvask og stabiliseret lagkage, skrev Dinesen.
I artiklen står, at "Metoden er helt i tråd med international erfaring og praksis samt anbefalinger fra det internationale atomenergiagentur"
Med hensyn til "International erfaring og praksis" kan man af denne oversigt se, at hverken NL, Belgien, Norge eller Sverige gør, som Danmark har til hensigt at gøre. Jeg kan ikke heller finde nogen steder, hvor IAEA anbefaler at blande kortlivet og langlivet mellemaktivt affald i samme mellemdybe depot 30-100 meter under jorden med en sikkerhedshorisont på 300 år.
Hvis man ser, hvad IAEA anbefaler, står der i en rapport, at man skal holde øje med langlivede radioaktive isotoper i fremtiden. Hvordan kan man det, når det danske depot "forventes" glemt efter 300 år? IAEA skriver side 8:
"The long lived radionuclides present in some waste types require management solutions that, although passively safe, may require surveillance in the future. Examples of these are geological repositories for intermediate and high level radioactive waste and the impoundments for uranium mining and milling residues. To ensure the long term institutional control of such waste management systems, responsibilities should be clearly allocated and provisions should be made for the availability of the necessary technical and human resources and for sufficient financial resources over appropriate timescales".
Risø som fortsat mellemlager - en mulighed
"Risø har da heller aldrig været tænkt som slutdepot", skriver bladet. Det er rigtigt, men flere ansatte har sagt, at affaldet godt kan blive i lang tid uden at udgøre en helsefysisk risiko.
En mulighed kunne være, at affaldet mellemlagres på Risø de næste 100 år I den periode kan man så evt. komme af med det langlivede mellemaktive 233 kilo "særligt affald" via ERDO's projekt om et fælleseuropæisk depot til langlivet radioaktivt affald. Man kan se, hvordan andre lande håndterer lignende affald, og man kan indlede et samarbejde med f.eks. Sverige for at øge kendskabet. Der kan også i fremtiden komme metoder til at uskadeliggøre den farlige del af affaldet. Se Alternativer til deponering. En opbevaring ved Risø kan godt harmonere med en kommende Cleantech-park se denne blog.
Kilder:
Afdelingsgeolog Arne Dinesen i Politiken den 1. maj 1976 i artiklen “Radioaktivt affald er ikke let at gemme”
NOTAT radioaktivt affald
Bemærkning om brug af matematiske modeller til risikovurdering