Affald med aktivitet efter 1000 år

I forstudierne maj 2011 står side 15: (min fremhævning)

"Grundlaget for opgaven har jf. Beslutningsgrundlaget været, at de skitserede depoter skulle have en levetid på 300 år. De indledende sikkerhedsanalyser har som delresultat, at den samlede levetid af barrieresystemet for de anbefalede løsninger ligger i mellem 500 og 1000 år. Efter denne periode vil der stadigt være affaldstyper tilbage i depotet, som indeholder væsentlig aktivitet. Det drejer sig om følgende affaldstyper:

• Type 1 (grafitaffald)

• Type 8 (sekundært affald fra dekontaminering)

• Type 12 (eksisterende affald fra HotCell)

• Type 13 (eksterne strålekilder)

• Type 14 (særlige strålekilder)

• Type 15 og 18 (bestrålet uran)

• Type 16 og 17 (bestrålet brændsel)

• Type 19 (ubestrålet uran)

• og i begrænset omfang type 21 (tailings).

Det er følgende nuklider, som giver anledning til aktiviteten:

C-14, Ra-226 samt uran og plutonium nukliderne samt disses døtre." citat slut

- Dansk Dekommissionering oplyser, at de ikke har højradioaktivt affald. Det er blevet omdefineret  til langlivet mellemaktivt. Dansk Dekommissionering bør derfor fremvise data, der kan godtgøre, at de 233 kg "særligt affald", der var højaktive i 2003 (side 37), nu "bare" er langlivet mellemaktivt. Læs David Rehlings artikel: A-kraft flop efterlod højradioaktivt affald, 19.2.2001, og artikel i Berlingske, 3.6.2003 og Problemet i kernen, Berlingske, 19.1.2002.  

  

RisøNyt, 2003, nr 2 side 37: "På behandlingsstationen findes der et anlæg til behandling af radioaktivt spildevand og et lager, hvor der opbevares radioaktivt materiale fra Risø og fra andre brugere som industri og hospitaler. Lagerhallen for lavaktivt affald indeholder 4700 tromler. I en underjordisk betonblok opbevares 80 tromler med mellemradioaktivt affald og affald med langlivede isotoper. Desuden opbevares 250 kg. højradioaktivt brændselsaffald, hvis endelige skæbne endnu er uafklaret".

- NOTAT oversigt over affaldet, 2.2.2001 

Presseresumé 19. februar 2001 - A-kraft-flop efterlod højradioaktivt affald: Fra 1965-84 samarbejdede Risø med Helsingør Skibsværft om reaktorstave til a-kraft. Denne produktion skabte en del af de 233 kg højradioaktivt affald som i dag volder Danmark alvorlige anbringelsesproblemer. Affaldet der indeholder blandt andet 1,2 kg plutonium og rester af uran-235, skal opbevares i op til en halv million år før det henfalder. Stavene blev lavet af beriget uran, som Risø købte i udlandet. Risø indgik dog ikke en aftale med leverandørerne om at kunne levere affaldet tilbage, hvilket kritiseres i Informations leder. Lederen påpeger også, at det ikke kun er det højradioaktive affald, der er problemet. Risøs gæt på hvad det koster helt at afskaffe atomanlægget ligger på 1,2 mia. kroner, derudover kommer udgiften til opbevaring af mindst 7200 ton atomaffald (Inf. s.1).

Læs alle David Rehlings artikler om emnet og spørgsmål til IT- og Forskningsminister Birte Weiss på baggrund af Informations artikler om emnet, 21.3.2001. Spørgsmål fra Hanne Severinsen og ministerens svar 13.3.2001. Spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander 23.1.2003.

3.1.2001, JP,  Forskere: Risø bør ikke fjernes før om 40-50 år

 

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. februar 2002 (min fremhævning)

"Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget tilslutter sig beslutningsforslaget. SF lægger vægt på, at det skal indgå i planlægningen, at der skal etableres et reversibelt depot i Danmark til det lav- og mellemradioaktive affald fra dekommissioneringen.

Med hensyn til de 233 kg bestrålet brændsel, som er højradioaktivt, finder SF det afgørende, at der findes en reversibel løsning i overenstemmelse med Danmarks officielle linje og OSPAR Decision 2000/1 om, at der ikke skal forekomme udledninger til havmiljøet eller emissioner til atmosfæren, jf. ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 9, hvilket vil udelukke oparbejdning af affaldet og dermed vanskeliggøre anvendelse af affaldet til atomvåben."

Fra gemmerne: 23.1.2003 spørgsmål til Helge Sander,V:

Spørgsmål 1

Vil ministeren bekræfte, at udgangspunktet for udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald er, at et sådan depot skal være reversibelt, således at der efterfølgende altid vil være mulighed for at korrigere for geologiske og klimatiske ændringer og andre forhold, som vi i dag ikke er i stand til at forudsige eller tage fuld højde for. 

Læs svar her

Spørgsmål 6

Kan ministeren bekræfte, at det højaktive affald under alle omstændigheder vil blive deponeret i et reversibelt lager, at det ikke vil blive oparbejdet med risiko for forurening af hav og luft, og at plutonium fra de pågældende brugte brændselsstave ikke vil indgå i kernemateriale til energiformål eller til militære formål?

Læs svar her