DD's svar på kritik af klassifikation af 233 kg særligt affald

Mistanke: 233 kg atomskrald er højradioaktivt Dr/P4 30.5.13 - udskrift af interview her

Dansk atomaffald måske forkert klassificeret  DR/P4 30.5.13 interview med direktør Johan Swahn MKG.se  

Dansk Dekommissionering svarer igen DR/P4 31.5.13 (udskrift nedenfor da interviewet ikke er online mere på DR)

Forskel på dansk og svensk atomaffald DR/P4 31.5.13

Atomdepot passer til affaldstype DR/P4 1.6.13

Dansk Dekommissionering svarer igen DR/P4 31.5.13.

Jeg har udskrevet interviewet her:

DD's souschef: “Vi har klassificeret vores affald i følge de anbefalinger, der er fra IAEA.”

P4's journalist: “Men der siger Johan Swahn jo: Ja, ja, men IAEAS retningslinjer, det er er minimumstandarder. I Sverige er vi mere forsigtige”. Og burde vi ikke også i Danmark hylde forsigtighedsprincippet?

DD: Jamen det er sådan, at vi følger de internationale anbefalinger, der er på området. Og det er fuldstændigt rigtigt, at national lovgivning kan vælge at gøre anderledes. 

P4: Men hvad siger det dig, at et land som Sverige, vores naboland, der har haft kernekraft i adskillige årtier, vælger at klassificere brugt og bestrålet brændsel som højradioaktivt?

DD: Det er sådan, at brugt brændsel fra en kernereaktor, det er højradioaktivt, og derfor giver det jo mening i et land som Sverige med kraftreaktorer, så det vil jeg ikke kommentere yderligere på end det, det er jo et helt og aldeles et svensk anliggende. Men også gøre det klart, at kraftreaktorbrændsel, som oftest er højradioaktivt affald, når det kommer ud af reaktoren. 

P4: Hvordan kan det så være, at de 233 kg, der ligger hos jer, ikke bliver klassificeret som højradioaktivt?

DD: Det er, fordi det er brændsel, der er blevet bestrålet med henblik på forsøg. Og dvs. det er ikke brændsel, der har på den måde samme historik. Det der jo er rigtigt væsentligt, når man klassificerer affaldet, det er jo hvilken historik har det, hvor længe har det siddet i en reaktor. Og hvad har effekten været og så videre. Det er jo de tal, man bruger til at beregne aktiviteten og dermed klassificere affaldet.

P4: Og det er jo også præcis de tal, som Swahn efterlyser fra jer i DD. Hvorfor kan I ikke frigive dem?

DD: Det er simpelthen noget, vi er nødt til at behandle med forsigtighed.

P4: Vil du ikke vurdere, når vi nu aldrig fik kernekraft i Danmark, at det ville være klogt at sætte barren højere, som Sverige har gjort i forhold til det her affald?

DD: Altså jeg synes, at hvis man vil ændre klassifikationen af affald, så er det jo de nationale myndigheder, der står for den del af det. Og det vi gør, det er vi følger IAEA’s anbefalinger i forhold til klassifikation.

P4 Bornholm kunne den dag ikke få en kommentar til klassificeringen fra myndighederne på området, det er Statens Institut for Strålebeskyttelse

Opdateret 15.1.2014:

DD's særlige affald er langlivet 8.1.2014