Hvad kan man gøre med affaldet?
En mulighed kunne være at: affaldet fortsat mellemlagres på Risø de næste 100 år, hvad ansatte har sagt det godt kan. I den periode kan man så se, hvordan andre lande håndterer lignende affald, og man kan indlede et samarbejde med f.eks. Sverige. Der kan også i fremtiden komme metoder til at uskadeliggøre den farlige del af affaldet. Se her.
1. Affaldet kan godt blive på Risø iflg. en medarbejder fra Dansk Dekommissionering i TV2, 29.3.11 og referat fra mini-høring 2005, side 4. Og 14.9.12: Nuklear ekspert Kurt Lauridsen, civ.ing., lic.techn., Dansk Dekommissionering, i DR.DK/Fyn "Vi har jo tingene stående på Risø. Hvis det kun skal køres 500 meter, er det da kortere end at køre det til Skive. Det er ikke et voldsomt kompliceret anlæg, vi har brug for til den type affald.Der er en god sandsynlighed for, at det bliver der".
- Bl.a. REO og Greenpeace anbefaler det samme.
Se Greenpeace til Folketinget 9.8.2011:
Man kan bygge et mellemlager som i Holland. Se artikler om et mellemlager her.
Se svar 10.5.2011 på Jeppe Kofoeds (S) spørgsmål om eksport af affaldet til udlandet.
og læs på Dansk Dekommissionerings side.
Du kan læse mere om eksportmuligheder på denne side.
Eksport af radioaktivt Affald 17.4.14
Pressemeddelelse på sum.dk om eksportsporet 12.3.15: Eksport af alt affaldet er droppet - undtaget er de 233 kg særligt affald -Ingeniøren: Eksportforsøget der floppede: Ingen vil have det danske atomaffald 12.3.15 - NOTAT af 10.3.15 om mulighederne for slutdeponering af lav- og mellemaktivt affald fra Risø i udlandet - Min kommentar: Når man nu ved, at der ikke er slutdepoter for affald som de 233 kg særligt affald nogen steder i verden, kunne man jo spørge om oplagring i Sverige for eksempel.
Greenpeace bemærkninger vedrørende transport og valg af lokaliteter til slutdepot for Risø’s radioaktive affald
"Kravet må derfor være, at lokalitet 5 (nær Risø) inkluderes i gruppen af udvalgte steder til nærmere undersøgelser, og at også transportafstanden til slutdepot dermed indgår som et vigtigt vurderingskriterium i det videre forløb."
1 Hvad gør Norge?
Nytt mellomlager for høyaktivt atomavfall, Nærings- og Handelsdepartementet
Norge har overvejet at få deres højaktive reaktorbrændsel oparbejdet i La Hague i Frankrig. På det norske Nærings- og Handelsdepartements side står, at udvalget har anbefalet oparbejdning og har haft møde med Areva, der ejer og driver anlægget i La Hague:
“AREVA NC, som eier anlegget i Frankrike, har i møte med Teknisk utvalg uttalt at de ikke ser noen åpenbar grunn til at det ikke skulle la seg gjøre å opparbeide det norske brenselet ved deres anlegg. AREVA NC har imidlertid pekt på at det vil være flere forhold som må avklares i den forbindelse. En opparbeiding forutsetter dessuten en politisk avtale mellom Norge og Frankrike.”
og andetsteds på samme departements side:
“Når det gjelder uran og plutonium fra opparbeidingen har AREVA ovenfor Teknisk utvalg foreslått å overta eierskapet. Dette vil da inngå i produksjon av nytt reaktorbrensel. Skulle Norge allikevel velge å ta dette tilbake vil det ha liten betydning for dimensjoneringen av et nytt mellomlager. Dette vil imidlertid medføre utfordringer med hensyn til sikring.”
- Norske miljø– og fredsorganisationer har dog protesteret over at sende reaktorbrændslet til Arevas anlæg i La Hague, står der på departementets side:
“Utvalget har mottatt brev fra Norges Naturvernforbund av 5. november 2010, hvor Naturvernforbundet ikke anser utredningen fra Teknisk utvalg som egnet som beslutningsunderlag. De ønsker seg en uavhengig utredning, da de anser at IFE og Studsvik er aktører med egeninteresse i atomindustrien. Avslutningsvis redegjør Naturvernforbundet for at de anser reprosessering (opparbeiding) i utlandet som problematisk fordi:
Reprosessering (opparbeiding) er en skitten industri som bør stoppes.
Transport av atomavfall og brukt brensel må stoppes i størst mulig grad.
Alle land må ta ansvar for sitt eget atomavfall”. citat slut
Reagerer på forslag om utsendelse av norsk atomavfall, Naturvernforbundet, 28.2.2011
Areva: Recycling Used Fuel
t.o. om Areva fandt man i 2009 under nedtagning af et af deres anlæg i Caderache, hvor der blev lavet MOX-brændsel, 22 kg plutonium og ikke kun 8 kg, som der stod opført på listen. Der skete ikke noget, men det viser huller i sikkerhedskulturen, sagde det franske agentur for nuklear sikkerhed (ASN). (Mox-brændsel er en kombination af anvendt uran og syv til ni procent plutonium. Energien udvindes, når en del af plutoniummet “brændes” af i reaktoren.)
Vedr. placering og form
Jeg har fået oplyst, at der endnu ikke er taget stilling til design af et slutdepot; det kommer bl.a. an på det endelige valg af placering og geologien i det valgte område. Jeg har også fået oplyst, at blandt andet fordi vi ikke har højradioaktivt affald i Danmark, opererer vi ikke med dybe, geologiske depoter, men med overfladenære depoter (0-30 m) og mellemdybe depoter (30-100 m).
Hvis der vælges et overfladenært depot, skal der suppleres med et dybt borehul til de 233 kg langlivet affald, hvis det ikke er lykkedes at komme af med det. Se Dansk Naturfredningsforening om det.
Berlingske 29.3.2011:
"Direktøren kan ikke udelukke, at det i sidste ende besluttes at deponere atomaffaldet på selve Risø. »Men Risø ligger lavt og nær havets overflade, så fremtidens klimaændringer med stigende vandstand kan gøre en placering her uhensigtsmæssig,« understreger han".
Se kommentar om dette på min blog fra en læser.
2. Et land kan dele slutdepot med et andet land i henhold til EU's direktiv om affaldshåndtering
3. Et europæisk fælles slutdepot, der endnu ikke er opført: Europæisk atomorganisation: »Vi tager gerne det danske atomaffald«, Ingeniøren, 19.5.2011: En europæisk sammenslutning af 10 lande var klar til at tage de værste 233 kg atomaffald fra Danmark med i et fælles slutdepot. Landene henvendte sig forgæves til Danmark i 2009, men først i maj 2011 henvendte Udenrigsministeriet sig.
Min tilføjelse: Organisationen er ERDO. Dansk Dekommissionering har dog i omtalte periode mødtes med ERDO, som Danmark nu er fuldgyldigt medlem af, har jeg fået oplyst.
4. Danmark kan forsøge at komme af med det lav- og kortlivede mellemaktive affald til f.eks. Sverige, der har depot til kortlivet lav- og mellemradioaktivt affald, SFR, i Forsmark. Sverige har plan om et dybt geologisk depot til højaktivt affaldsbrændsel. Sverige har ikke slutdepot til langlivet mellemradioaktivt affald.
Opdatering: 14.8.2012: Jeg har efter flere måneder fået svar på mit spørgsmål til SKB: "Vi tar inte emot någon form av utländskt avfall i Sverige så som lagstiftningen ser ut, varken låg-, medel- eller högaktivt."
Men mht. det internationale perspektiv, så findes der i EU krav om at alle lande skal have en plan for at håndtere affaldet, men der findes ikke noget, der hindrer lande i at samarbejde så længe det sker på frivillig basis.
Studsvik i Sverige importerer kun affald for at reducere det eller forske i det. De får særlig tilladelse hver gang gennem myndighederne
5. Man kan forsøge at få de 233 kg sendt til oparbejdning og endelig aftagen på Arevas anlæg i la Hague i Frankrig. Se længere nede mht. Norges forsøg på noget lign. (1) Jeg har dog fået flg. oplyst:
Det særlige affald er itu-klippet bestrålet brændsel, der har været benyttet til materialeforskning, og det kan ikke umiddelbart oparbejdes, har jeg fået at vide.
6. Se svar 10.5.2011 på Jeppe Kofoeds (S) spørgsmål om eksport af affaldet til udlandet
Iflg. direktør i Dansk Dekommissionering er Danmark medlem af Erdo, en organisation der arbejder for fælles løsninger for atomaffald. kilde: referat 30.4.2012
Men 7.6.2012 kan man læse følgende på Ing.dk: Udlandet nægter at røre Risøs atomskrot:
»Vi har været i dialog med 3-5 lande på forskellige niveauer og sonderet mulighederne i OECD-regi. Men det har altså ikke kastet noget af sig,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, der af hensyn til kontakterne ikke vil fortælle, hvilke lande der er tale om. Han er dog optimistisk om arbejdet i Erdo.
"Indtil videre ligger affaldet hos Forskningscenter Risø, og der bliver det, indtil der er fundet en løsning, eller politikerne ændrer beslutningen. Sker det ikke, vil det få konsekvenser for det danske depot, for i så fald skal et terrænnært depot kombineres med et dybt borehul til det langlivede affald."
»Sikkerhedsmæssigt er det ikke noget problem. Men det vil helt klart påvirke omkostningerne for anlægget af depotet og gøre det dyrere,« lyder det fra Ole Kastbjerg Nielsen, der dog ikke kan sætte tal på omkostningen".
- I denne artikel fortælles at der er kontakt til Belgien, Tyskland og Frankrig.
Iflg. DR 11.5.11 kan Sverige ikke modtage affaldet på grund af deres lovgivning. Men se her en artikel på Sveriges Radio. Her står bl.a:
SR: “Men det är inget som hindrar att svenska myndigheter tar emot det för att få in pengar?”
Björn Dverstorp på Strålsäkerhetsmyndigheten: “Nej, det är inte aktuellt. Det är det svenska avfallet vi ska ta hand om, det som producerats av våra nuvarande reaktorer”.
Send atomaffaldet til udlandet, 5.5.2011.
Eksperter intet til hinder for at sende atomskrot til Sverige, Ingeniøren, 11.5.11
Ekspert:
- Danmarks Naturfredningsforening 6.12.12 godkendte Forretningsudvalget sekretariatets indstilling
og forslag til ”DN mener” om radioaktivt affald fra Risø. Som opfølgning skal DN opfordre sundhedsministeren til en snarlig afklaring af, hvilken depottype, der er bedst, idet både danske og udenlandske eksperter bør inddrages i afklaringen.(Referat af FU møde 6.12.12)
DN mener om radioaktivt affald fra Risø, sommeren 2012
(tjekker pt dato)
Den tidl. formand sagde i 2011:
"- I lyset af det løbske atomkraftværk i Japan tror jeg, at det bliver næsten umuligt at placere et depot for atomaffald i Danmark. Den folkelige modstand vil være enorm". Berlingske, 30.3.2011
Greenpeace bemærkninger vedrørende transport og valg af lokaliteter til slutdepot for Risø’s radioaktive affald
Dansk slutdepot for lavt- og mellemaktivt affald skal placeres nær Risø, 27.6.2011.
Greenpeace anbefaler at affaldet deponeres så tæt på Risø som muligt.
Skt. Ibs Kirke på Bornholm, tæt på den og Paradisbakkerne er et område, der risikerer at blive et af de 2-3 steder, der udpeges til slutdepot i 2015, inden det endelige sted udpeges senere.
Forventelig endelig beslutning i Folketinget 2016.
Depotet forventes klar år 2020
Det mener
foreslog i 2007 at lade reaktortanken fra DR3 stå og bruge den til opbevaring af dette affald. Det er en billig og forsvarlig løsning.