side 108 skrevet af Paul Claesson (min fremhævning):
If. miljøministerens svar på spørgsmålet baserede den danske atomenergikommission i meget høj grad sine redegørelser for, om sikkerhedsforskrifterne blev overholdt i Camp Century, på data fra sin amerikanske kollega, som sad med et dobbelt ansvar - udledningen af radioaktiv spildevand og kontrollen af dets omfang.
"Til supplering af de amerikanske rapporter inspicerede repræsentanter for AEK anlægget under installation og i driftsperioden", skriver ministeren. Da reaktoren blev taget ned "inspicerede en repræsentant for AEK den 27.juli 1964 Camp Century. Ved inspektionen konstateredes, at alt reaktorudstyr var fjernet fra stedet, og en kontrolmåling viste overenstemmelse med de ovenfor nævnte målinger".
Svaret giver ingen detaljer om kontrolmålingerne. Blev der kun gjort målinger i overfladen? Blev et større område undersøgt eller kun det oprindelige hul? Begge dele ville have krævet adskillige boreprøver, som ikke kunne foretages på én dag, men som til gengæld ville have gjort det muligt at fastslå størrelsen og formen af den forurenede isblok samt ændringen i koncentrationen af radioaktivitet, efterhånden som spildevandet spredtes fra hullet, og på den måde kunne man have opgjort den totale mængde af frigjort radioaktivt materiale. På McMurdo-basen i Antarktis resulterede den amerikanske kontrolkommissions målinger i et tre-årigt oprydningsarbejde. Kommissionens undersøgelser var grundigere end dem, som det danske kommissionsmedlem kunne nå at udføre på Grønland.
Hverken miljøministeriet eller den danske atomenergikommission har taget initiativ til at klargøre, hvilket omfang de danske undersøgelser havde. Forsvars redaktion opfordrede siden den danske regering til at lade offentligheden få indsigt i den hemmelige noteudveksling, der blev ført mellem danske og amerikanske myndigheder om Camp Century. Daværende underigsminister Kjeld Olesen svarede, at han havde gennemgået aftalens tekst, men ikke fundet "oplysninger som ikke allerede tidligere havde været bragt offentligt frem. Regeringen vil imidlertid gerne overveje proceduren i forbindelse med evt. offentliggørelse af de pågældende aktstykker" (9) Siden har der ikke været nyt i sagen.
Det konkrete problem, hvorvidt den danske atomenergikommission gjorde en tilstrækkelig indsats for at indhente viden om Camp Century og om konsekvenserne af den installerede atomreaktors arbejde, har i og for sig mistet sin aktualitet. Som B-52 styrtet tjener Camp Century-sagen til mere generelt at illustrere de danske myndigheders uvilje mod at påtage sig et ansvar for den amerikanske tilstedeværelse i Grønland. Citat slut
(9) Brev fra udenrigsminister Kjeld Olesen 29. juli 1980
....
Grønland Middelhavets perle af Paul Claesson (red.) 1983 forlaget Eirene
side 107:
Spørgsmål til dav. miljøminister Erik Holst sommeren 1980:
"Hvilke oplysninger kan ministeren give om de miljømæssige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med den pludselige lukning af den amerikanske atomreaktor PM-2A den 9. juli 1963 (fjernet i sommeren 1964) i Camp Century i den amerikanske militærbase øst for Thule?"
Den amerikanske hær drev fra 2.10.1960 til 9.7.1963 en lille atomreaktor ved forsøgsstationen Camp Century.
Reaktoren producerede mindre energi end ventet og langt mere spildevand end planlagt, står der side 107. Derfor blev den standset, også fordi den på et tidspunkt var nær en kernenedsmeltning.
"Et af problemerne var at spildevandet havde oversteget kapaciteten i lagertankene, og den danske regering havde givet tilladelse til at lede overskydende spildevand ud i et hul, der blev boret i isen. Eftersom vandet var varmt, så isen smeltede, sivede spildevandet ud fra det oprindelige hul. De radioaktive partikler blev spredt, og det gør det vanskeligere at konstatere den faktiske størrelse af udslippet".
(...)
I strid med den antarktiske traktat, der forbyder deponering af radioaktivt affald på dette kontinent, var der udledt spildevand direkte ned i jorden. Ifølge flådens atomenergikontor, som stod for driften, blev alt affald fjermet ved demonteringen af PM-3A. En inspektion sommeren efter viste, at flåden havde ladt 8000 tons radioaktiv jord bag sig".