Her kan du læse et svar fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, 25.05.2011 til Per Clausen, EL, der viser, hvordan ministeriet forplumrer og vildleder. Per Clausen spørger om det helt centrale, som alle myndigheder viger uden om at besvare klart:
“Kan ministeren bekræfte, at det slutdepot der planlægges i Danmark kun kan indeholde kortlivet lav- og mellemradioaktivt affald fordi det “kun” skal være sikkert i 300 år, og dermed hverken må indeholde højradioaktivt affald eller langlivet mellemradioaktivt affald?"
Per Clausens spørgsmål er konkret og relevant, men ministeriet svarer, at det 300-årige depot ved nuv. og kommende sikkerhedsanalyser gøres sikkert i 1 mio år. Min kommentar: Man gør ikke et depot sikkert i så lang tid gennem sikkerhedsanalyser, men gennem en konstruktion som "et dybt geologisk depot". Et sådant findes endnu ikke i verden. Finland er ved at opføre et. Frankrig forsker i det. I Sverige er man igang med at søge tilladelse til et sådant. I forb. med dybe geologiske depoter, arbejder man med en sikkerhedshorisont på 100.000 år. Det slutdepot, der opføres i Danmark er ikke et dybt geologisk depot, men et depot under jorden ( 30-100 meter ), der designes til 300 år. Det meste affald er da også ufarligt om 300 år, da det er kortlivet lav og mellemaktivt, men der er 233 kg langlivet mellemaktivt affald og andet langlivet mellemaktivt affald, der også indeholder transuraner som f.eks. plutonium-239, der skal opbevares sikkert i mindst 250.000 år.
I samme svar er der eksempel på sort tale: Efter de 300 år, skal "de naturlige barrierer - geologien - hjælpe med at holde eventuelle udsivende stoffer isoleret fra mennesker og miljø".
Hvordan kan de det?
Problemet med ler er, at det konsoliderer sig og mister sin plasticitet, hvorved der kan forekomme revner og "granit har et lavt vandindhold, men udviser en høj mekanisk styrke. Den krydses imidlertid ofte af variable længde -og åbningsbrud, der spiller omfattende ind på dens gennemtrængelighed. Tektoniske bevægelser vil også påvirke, og der vil ikke være nogen genlukning."
( Maîtriser le nucléaire, Jean-Louis Basdevant, 2012)
Dansk Dekommisionering oplyser, at det danske affald er klassificeret som lav- og mellemaktivt affald.
I Sverige skelner man mellem
1. lavaktivt
2. kortlivet mellemaktivt
3. langlivet mellemaktivt
4. højaktivt
Sverige har slutdepot for 1 og 2, SFR uden for Forsmark. I Sverige er der ikke slutdepot for 3 og 4
OBS: I Danmark findes der affald af type 1,2 og 3. Og man må gå ud fra, at en del af det bestrålede brændsel kan være af type 4, indtil Dansk Dekommissionering viser data, at det "bare er 3". Det slutdepot, som der laves sikkerhedsanalyser på i Danmark, er tænkt til affald 1 og 2.
Det ligner SFR i Sverige, der ligger 75 m under overfladen. For affald 3 og 4 er det ikke en god løsning.