Hvem rådgav om slutdepot op til Beslutningsforslag i 2002
"Hvad angår den nuværende og fremtidige situation er Risøs holdning:
At en afvikling af de nukleare installationer på Risø naturligt indebærer slutdeponering af det oplagrede radioaktive affald.
Langtidsoplagring af det eksisterende radioaktive affald kan dog teknisk set
fortsætte en længere periode fremover, forudsat der investeres i nødvendig vedligeholdelse og udvidelse af lagerkapaciteten, samt at der bibeholdes en kompetent organisation til at tage vare på lagrene.
Mellemlagring af affald fra nedlægning af de større nukleare anlæg (primært DR3, DR2 og Hot Cell) vil kræve en betydelig øget lagerkapacitet. Hvis nedbrydningen gennemføres til "green field" bliver affaldsmængderne så store, at det forekommer mere hensigtsmæssigt at lade anlæggene henstå intakte. En ønskelig (men ikke strengt nødvendig) forudsætning for nedlægning til "green field" ing;des over et slutdepot, hvor affaldet kan anbringes mere eller mindre direkte.
Langtidsoplagring kan blive nødvendig for noget affald af LILW-LL typen og især for de små mængder brugte brændselsstave fra Hot Cell undersøgelser, der p.t. er oplagret, og som ikke egner sig for anbringelse i et overfladenært LILW-SL lager. Om 10-20 år vil de politiske muligheder for at komme af med sådant affald til udlandet muligvis være ændret.
Det bemærkes, at der i en VVM redegørelse for et dansk slutdepot skal indgå en vurdering af en nulløsning, der i praksis vil være ensbetydende med en langtidsfremskrivning af den nuværende oplagringspraksis."
Også Risøs bestyrelse anbefalede et slutdepot:
På borgermødet i Skive 5.5.14 blev der spurgt om, hvem der i sin tid rådgav folketinget i forbindelse med beslutningsforslag fremsat 28.11.2002 om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø herunder forslaget om at opføre et slutdepot til affaldet. Det kunne eller ville panelet ikke svare på, udover at Helge Sander var minister på det tidspunkt.
Men det var bl.a. Risøs bestyrelse med Jørgen M. Clausen som formand, der anbefalede en slutdeponering, jf. side 2 i dette link.
Hvorfor var et mellemlager ikke på banen?
Hvorfor et mellemlager ikke var på banen dengang, kan man læse om i dette indlæg: "Tidligere Risø direktør: Opbevaring af radioaktivt affald en teknisk simpel opgave". Risøs ledelse overhørte en opfordring fra deres egen chef for affaldshåndteringen gennem mange år civilingeniør Knud Brodersen.
Jyllands-Posten skrev 21.10.2000:
"Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.
»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.
Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."
Det gjorde bl.a. Risø og Risøs bestyrelse. Se længere nede
Beslutningsforslag fremsat 28.11.2002 - Vedtaget 13. marts 2003
Bemærk at fra NOTATET og til idag er "kortlivet" forsvundet, når DD og GEUS omtaler udenlandske terrænnære slutdepoter jf mit læserbrev.
Ordforklaring:
LILW-LL langlivet lav- og mellemaktivt affald (affald med radioaktivitet i mere end 300 år. Noget har aktivitet i 240.000 år)
LILW-SL kortlivet lav- og mellemaktivt affald (affald med radioaktivitet i op til cirka 300 år)
Risø's holdning fremgår af NOTAT af 2.2.2001 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg