Klassifikation af radioaktivt affald

Lav- og mellemaktivt, højaktivt, kortlivet, langlivet - forvirret? Læs mere her:

 

Dansk Dekommissionering oplyser, at det danske affald er klassificeret som lav- og mellemaktivt affald 

Læs på deres hjemmeside - under fanen "klassificering"

 

I Sverige skelner man mellem

 

1. lavaktivt

2. kortlivet mellemaktivt

3. langlivet mellemaktivt

4. højaktivt

 

Sverige har slutdepot for 1 og 2, SFR uden for Forsmark. I Sverige er der ikke slutdepot for 3 og 4

 

OBS: I Danmark findes der affald af type 1,2 og 3. Og man må gå ud fra, at en del af det bestrålede brændsel kan være af type 4, indtil Dansk Dekommissionering viser data, at det "bare er 3". Det slutdepot, som der laves sikkerhedsanalyser på i Danmark, er tænkt til affald 1 og 2.

Det ligner SFR i Sverige, der ligger 50 m under overfladen. For affald 3 og 4 er det ikke en god løsning.

IAEA's anbefalinger er sat så lavt, at selv lande med meget små miljøambitioner kan være med. 

Danmark ser ud til ikke engang at ønske fuldt og helt at følge IAEA's anbefalinger if dette eksempel:

Fra minihøring 2005 side 5 (min fremhævning) :

Udformning af dansk slutdepot v. Statens Institut for Strålehygiejne

"Alt dansk radioaktivt affald kan klassificeres som lav- og mellemaktivt affald (LILW). Hovedparten af det affald, der skal deponeres, er kortlivet (SL). Der er dog en mindre langlivet fraktion (LL), der også skal deponeres. IAEA anbefaler at LL-LILW deponeres geologisk. SL-LILW kan deponeres terrænnært eller geologisk. Anbefalingerne er ikke bindende i DK, men har vægt ved valg af depotkoncept."

 

Der er forskellige klassifikationsstandarder, EU/Euratom (fra 1999) og IAEA (fra 2009)

Formålet med et EU-klassificeringssystem for affald:

Hovedformålet med et klassificeringssystem er at opnå bedre kommunikation og lettere informationsstyring, idet et sådant system vil være et velegnet værktøj til at beskrive mængder af radioaktivt affald i EU for politikere og befolkning på en standardiseret og let forståelig måde.

EU/Euratom anbefaler et klassificeringssystem for fast radioaktivt affald (1999) vedr. Danmark

I 1999 stod der vedr. Danmark:

"I Danmark har man indtil nu ingen planer om at deponere radioaktivt affald, så klassificeringssystemet omfatter kun midlertidig opbevaring. Systemet bygger i første række på affaldets oprindelse og dernæst på måling og sortering. Ved modtagelsen på opbevaringsanlægget inddeles affaldet efter ekstern stråling, og efter behandling går affaldsbeholderne til opbevaring enten i lageret for lavaktivt affald eller for lav- og mellemaktivt affald, alt efter dosishastighed og indhold af fissilt materiale. Brugte forseglede kilder opbevares ved Forskningscenter Risø. Der forventes ingen ændringer af klassificeringssystemet."

I beslutningsgrundlaget (2008) for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald står, at man vil bruge Euratoms klassifikationssystem:

1. Temporært radioaktivt affald

2. Lav og mellemaktivt affald (LILW) der opdeles i 2 klasser:

    - Kortlivet affald (LILW-SL)

    - Langlivet affald (LILW-LL)

3. Højaktivt affald (... sådant affald stammer først og fremmest fra behandling/konditionering af brugt reaktorbrændsel.) 

Min tilføjelse vedr. kortlivet/langlivet

- I kortlivet affald har kun en mindre del af de radioaktive isotoper en halveringstid på over 30 år. Groft sagt er det så ufarligt efter 300 år. Dr. Helen Caldicott skriver dog 600 år i sin bog "Nuclear Power is not the answer" mht. Strontium-90 og Cæsium-137 ( pp 63-64). 

- Langlivet affald indeholder væsentlige mængder radioaktive isotoper med halveringstid over ca. 30 år. Det kan i visse tilfælde så være flere hundrede tusinder af år (plutonium-239), mio. eller mia. af år.

Du kan læse om halveringstider her.

De 233 kg "særligt affald", som Danmark forsøger at komme af med til udlandet, var højaktivt materiale i 2001, men er siden blevet omdefineret til langlivet mellemaktivt.

De indeholder stadig transuraner (bl.a plutonium-239), dvs. affaldet skal opbevares i flere hundrede tusinde år.

Ud over disse 233 kg, der skal/skal ikke deponeres i DK, er der yderligere langlivet mellemaktivt affald, der skal deponeres i Danmark.

Men  - det siger de i Danmark:

»Det er udelukkende lav- og mellemradioaktivt affald, der skal placeres i et dansk slutdepot, idet Danmark ikke er i besiddelse af højradioaktivt affald.«

- I 2001 var der 233 kg højaktivt materiale, nu omdefineret til langlivet mellemaktivt. Det indeholder transuraner, bl.a. plutonium-239. Man har forgæves forsøgt at komme af med de 233 kg til udlandet og forsøger stadig. Kan man ikke det, skal de i slutdepotet i Danmark.

- I Sverige er store mængder langlivet affald ved en fejltagelse blevet deponeret i Forsmark, og de svenske strålesikkerhedsmyndigheder har udtrykt bekymring for, om den sikkerhedsanalyse, der blev foretaget, før tilladelsen til slutforvaringen blev givet, overhovedet kan opfyldes.

Oversigt over Risøs radioaktive materiale, 2.2.2001, Folketinget:

"Der er p.t. ca. 7.200 tons radioaktivt materiale på Risø, der kan opgøres på følgende vis (jf. vedlagte notater af 18. oktober 2000 og 25. januar 2001):

Min tilføjelse: Det højaktive er omdefineret til mellemaktivt, men det er langlivet og skal opbevares sikkert i cirka 200.000 år. Man forsøger pt. at komme af med det til udlandet. Kan man ikke det, skal det i slutdepotet. Er det korrekt at deponere langlivet mellemaktivt affald i et depot til kortlivet lav og mellemaktivt affald? Her svarer Dansk Dekommissionering udenom. 

t.o. i redegørelsen til Folketinget i 2001 var de 233 kg højaktivt materiale.

Risø april 2002: Indhold af radioaktive stoffer i Risøs nukleare anlæg

Her kan man bl.a. læse flg:

"Aktivitetsindholdet i Risøs nukleare anlæg i år 2000 er vist i nedenstående tabel 11. De dominerende gamma-radionuklider i DR 3 er 60Co, 133Ba, 152Eu, 154Eu og tritium med halveringstider p ̊a 5 - 14 år. De dominerende radionuklider i Hot Cell anlægget er 90Sr og 137Cs med en halveringstid på omkring 30 år og transuraner med halveringstider fra mange hundreder til mange tusinder af år.

De dominerende radionuklider i Behandlingsstationen er 90Sr, 137Cs, 60Co og transuraner. I Centralvejslageret befinder sig bl.a. ca. 233 kg bestrålet brændsel, der i form af ituskårne brændselsstave (kraftreaktorbrændsel) har været genstand for undersøgelser i betoncellerne på Hot Cell anlægget, samt kraftige 60Co-kilder. Den største aktivitets-mængde findes, som det fremgår af tabel 1, som tritium i tungt vand, der er oplagret i 200 liter tromler i kælderen under DR 2."

Min kommentar: mange tusinder af år = flere hundrede tusinder af år, (f.eks. Plutonium-239)

Iflg. REO's brev til borgmestrene 24,8,12 er man kommet af med det tunge vand.

Overslag over volumen af dansk radioaktivt affald, opdateret juni 2008:

Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management

National Report from Denmark Third Review Meeting, 11 - 22 May 2009

side 22

Concepts for final repository

Because there is no HLW to be placed in the repository, a deep geological repository is considered irrelevant. As most of the Danish waste is short-lived LILW it is obvious to consider a near-surface repository in line with IAEA recommendations. However, the Safety Analyses may show that the small amount of long-lived LILW is unsuitable for a near-surface repository. To ensure the accommodation of the long-lived waste it is therefore necessary to look into the concept of an intermediate level depth repository as well. Three conceptual designs have been suggested for the LILW repository (Figure 8):

Option 1: A near surface repository (<30 meters under terrain). (For option 1, three different positions relative to surface and water table are given in the figure). 

Option 2: A near surface repository (<30 m u.t.) in combination with a deeper borehole (30- 300 m u.t.).

Option 3: An intermediate deep repository (30-100 m u.t.).

Figure 8. The three conceptual designs for a LILW repository. Options 1 and 2 show three possible positions relative to surface and water table. Only hatched symbols show the possible positions within an “option”.

The type of repository primarily depends on the safety analysis, geology and costs.

At the present time there has not been a decision regarding reversibility. This issue has been brought up by stakeholders as an important parameter. Hence, the working group has recommended that in the continued process, the question of reversibility is an option to be con- sidered. The decision whether the repository shall be reversible or not will be made later, when more knowledge of the implications with regard to safety, design and cost are available.

Fra gemmerne:

[PDF] 

www.nks.org/scripts/getdocument.php?file... - Oversæt denne side

Filtype: PDF/Adobe Acrobat - Hurtig visning