Hvor stammer affaldet fra? Hvad består det af?

Affaldet stammer fra

1.forskning på forsøgsanlægget Risø ved Roskilde Fjord og nedtagning af reaktorerne. Hertil kommer 2000m3 oplagret malm fra Kvanefjeld på Grønland. Malmen og det underliggende jord, der skal fjernes sammen med malmen fylder tilsammen godt 3000m3. Se længere nede om Kvanefjeld.

2.materiale fra industrien og sygehusene, ca. 8m3 årligt

3.forsøg med høj udbrænding af brændselsstave, 233 kg. Uranen kan ikke returneres til USA og Storbritannien, hvor den er købt, da der ikke er lavet tilbageleveringsaftale, og uranen ikke er indkøbt til forskning. Se artikler:

•  A-kraft flop efterlod højradioaktivt affald, Information, 19.2.2001

•  Samfundstarveligt, Information, 26.7.2007

• "Brændselselementprojektet er det største industrielle projekt inden for atomkraftteknologien på dansk grund" i Atomalder uden kernekraft, Flemming Petersen, Klim, 1996

Læs folder, download her

Oversigt over Risøs radioaktive materiale, 2.2.2001, Folketinget:

"Der er p.t. ca. 7.200 tons radioaktivt materiale på Risø, der kan opgøres på følgende vis (jf. vedlagte notater af 18. oktober 2000 og 25. januar 2001):

• 1. Lavaktivt materiale 3000 tons

  2. Malm 4000 tons

  3. Mellemaktivt materiale 200 tons

  4. Højaktivt materiale 233 kg"

obs: det højaktive er senere omdefineret til langlivet mellemaktivt, se Berlingske

Atomaffaldet kan deles op i 

- se oversigt i Berlingske og på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse her

1. kortlivet lav- og mellemaktivt affald

- der skal opbevares i mindst 300 år

ialt 5000m3, svarende til 2 stk Rundetårn eller 2 fodboldbaner i 1 meters højde. En lastbil med anhænger skal køre 250 gange for at transportere det til slutdepot. Det vil kræve 10 sejladser at transportere det.  Det drejer sig om tøj og beton, skriver DR.

2. langlivet mellemaktivt affald

- hvoraf noget skal opbevares i mindst 200.000 år

Bl.a. 233 kg brændselsstave omdefineret fra højradioaktivt til langlivet mellemaktivt

Affald med aktivitet ud over 1000 år.

Kort fortalt: Forstudier til dansk slutdepot for radioaktivt affald

Se side 6 i Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 

"Da særlige forhold gør sig gældende for de 233 kg uranbrændsel, som rummer en relativt stor mængde langlivede isotoper, gav Folketinget tilslutning til, at spørgsmålet om deponering af dette materiale i Danmark bør afvente, om der kan findes en international løsning på linie med de tidligere løsninger vedrørende andet brugt brændsel fra Risø. Det betyder således, at de 233 kg kun skal deponeres i Danmark, såfremt det ikke viser sig muligt at finde en international løsning".

"Radioaktivt affald produceres på alle stadier af det nukleare brændselskredsløb, fra uranudvinding og berigning til reaktor-drift og oparbejdning af brugt nukleart brændsel. Meget af dette atomaffald vil være farligt hundrede af tusinder af år og efterlader en giftig arv til fremtidige generationer". Greenpeace

Her er en god side om a-kraft på dansk om bl.a. affaldstyper, affaldshåndtering og deponering.

Råstofdirektoratet, 

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik i Information om Kvanefjeldet i forlængelse af Landsstyrets uranredegørelse. Her står bla.:

"Erfaring med uranudvinding på Risø

– Malm fra Kvanefjeldet, ca. 4.200 tons, blev i 1980 transporteret til Risø, hvor man afprøvede en metode til at udvinde uran.

– Malmbunkerne er oplagret på Risø-området sammen med tailings.

– Udvinding af uran og oplagring af malm og tailings har ikke medført miljømæssige problemer og ikke givet anledning til, at de involverede personer har fået strålingsdoser over grænseværdierne."