Det siger De - med tjek selv - under opbygning

4. UDSKRIFT FRA DEBATTEN PÅ FOLKEMØDET17.6.16:

Moderator journalist Gitte Hansen: "Joy Mogensen, du vil gerne ind her"

Roskildes borgmester Joy Mogensen: "Ja, og det er, fordi, det er fordi, jeg synes, det står ret klart her, at vi jo allesammen er enige i, det skal placeres sikkert.

Det er, når vi går et skridt videre, at vi begynder at være uenige, og da vil jeg bare sige, at jeg kan rigtig godt forstå de reaktioner, der er kommet fra de andre kommuner, der er blevet udpeget egnet til det her slutdepot, fordi den reaktion kender Roskilde jo bedre end nogen. Tror I, der var nogen i Roskilde, der synes, det var fedt, da Danmarks folketing i 50erne besluttede, at nu skulle Danmarks eneste - ikke bare atomaffald lavradioaktivt - den eneste aktive atomare reaktor ligge tæt ved Roskilde by. Det var der absolut ingen, der synes, det var en god ide. Vil bare sige at vi har lært, at hvis vi lytter til de folk, der har forstand på det - de laver jo deres analyser grundigt - så er det altså bedst, at de beslutter, end at vi kaster os ud, med al ære og respekt for både politikere og ngo'er osv., vi har mange holdninger og følelser og tanker, men her da foretrækker jeg altså, at det er folk, der ved noget om geologi og opbevaring og alt det der, der træffer beslutningerne, og så at vi har et folketing, der ligesom de var så modige at beslutte, at vi skulle have en aktiv reaktor, så må de simpelthen også have mod og mandshjerte nok til også at træffe beslutningen, hvad de vil gøre ved det affald, der ligger tilbage. Og det er ikke Roskilde, der besluttede, at det skulle være der, det var Danmarks beslutning, vi skulle have det, så er det Danmarks beslutning at få det væk." CITAT slut

t.o. er det hollandske mellemlager COVRA.nl sikret mod flystyrt af typen Boeing.

2. Dansk atomforskning under afvikling Del 1 Besøg hos DD Kanal Roskilde 30.6.2014: fra 13:45 om pakning til mellemlager og slutdepot

Journalistens spørger: "Hvad er halveringstiden ved det værst tænkelige materiale?"

"Det er kulstof-14, der har en halveringstid på flere tusind år", svarer DD's sous-chef og nukleare ekspert .

3. DDs direktør på borgermøde i Kerteminde 15. juni 2011 (Del 1 13:10):

"Affaldet det er, som Kaare sagde, lav- og mellemaktivt affald. Det er overvejende kortlivet og desuden er der altså en lille mængde særligt affald og langlivet affald, som kommer fra dekommissioneringen”

1. Medarbejder, DD, nævner i artiklen i Kommunen 9.6.16 risikoen for flystyrt ved et nyt mellemlager fremfor et slutdepot.

1. Af retsinformation fremgår det, at der ikke er flyforbud over det nuværende mellemlager på Risø

2. Plutonium-239, der også findes i atomaffaldet hos DD har en halveringstid på cirka 24.110 år. Kulstof-14s halveringstid er på 5.730 år. Plutonium-239 findes i bl.a de 233 kg særligt affald, men også i andet affald hos DD. Dvs. det skal holdes isoleret fra mennesker og miljø i mindst 100.000 år.

Desuden er der urantailings, der er langlivet lavaktivt i mia af år. Tailings producerer urandøtre til evig tid.

3. "en lille mængde særligt affald og langlivet affald, som kommer fra dekommissioneringen”. Den lille mængde kommer ikke fra dekommissioneringen, men er stykker af brugt brændsel, hvorpå der har været lavet forsøg med høj udbrænding på Risø.

Det var led i foretningsmæssige tiltag i forb. med egenproduktion af brændselsstave.

4. Det er en faktuel fejl at omtale affaldet på Risø som bare "lavaktivt".

Hos Dansk Dekommissionering er der:

kortlivet lavaktivt affald (aktivitet i cirka 300 år)
og langlivet lavaktivt affald (aktivitet i mere end ca. 300 år, bl.a. grafitaffald, der har aktivitet i ca. 60.000 år, og urantailings, der danner urandøtre (radon, polonium og radium) i mio. af år
og mellemaktivt affald, der er langlivet, bl.a. de 233 kg brugt brændsel, der er omdefineret fra højaktivt til langlivet mellemaktivt affald. De 233 kg har aktivitet i hundredtusinder af år. Der er andet langlivet mellemaktivt affald end de 233 kg.

Her er fra COWIS forstudie (maj 2011) det affald der har aktivitet i mere end 1000 år.

Ingeniør Gerhard Schmidt fra Öko-Institut skrev i sin ekspertvurdering, at intet af det danske radioaktive affald fra Risø er ufarligt efter de 300 år, slutdepotet er beregnet til at skulle vare. Det betyder, at intet af affaldet kan placeres i det planlagte slutdepot. To typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.

2/ Jeg har ikke tid til at gå i rigsarkivet og læse de kasser med avisudklip fra 1955-56, der evt. kan dokumentere Roskildes borgmesters udtalelse: "Det var der absolut ingen, der synes, det var en god ide."

Fra det jeg har læst (Risøs jubilæumsbog "Til samfundets tarv" og diverse artikler i medierne fra 50erne), var der stort set ingen kritiske røster dengang.