Velkommen til min side om Kuannersuit/Kvanefjelds-projektet

  • Mine gamle sider der ikke er opdaterede:

Hvad er problemet med uranudvinding?

Det store problem med en uranmine vil være tailings/affalds-depoterne, fordi de indeholder stort set de samme stoffer som klippen.

Det som uran producerer i tailings - ligesom uran i klippen - er datterprodukter/henfaldsprodukter. Tailings er knust klippe, og her vil de vandopløselige og gasformige datterprodukter/henfaldsprodukter let kunne forlade depotet og flytte sig og kunne forurene omgivelserne.

Og det vil holde sig lige så længe som uran, dvs. i al fremtid.

  • NOTAT om uranholdige bjergarter af mag. scient. Jens Bjørneboe

  • Thorium-isotopen Th-232 er radioaktiv med halveringstiden 14,1 mia år. Den findes i jordskorpen i større mængder end uran og er den eneste Thorium-isotop, som findes i naturen. (En kort ordforklaring og en forklaring på skrivemåden for isotoper findes i artiklen: Thorium som reaktor brændsel af Jens Bjørneboe)

  • Anne Albinus' kommentar til Hemmelig uranrapport offentliggjort Sermitsiaq 10.3.2017
    Det er meget uforsvarligt, at placere affaldet/tailings fra uranindvinding i en sø. Urantailings producerer radioaktive efterkommere med konstant hastighed i meget lange tidsrum (mia. af år).

    1/ Civilingeniør Emil Sørensen, Risø, frarådede denne fremgangsmåde i helt tilbage i 1979 (Varv nr. 1): "Resultatet af overvejelserne om affaldsdeponering griber tilbage i beslutningerne om brydningsprogram og placering af fabrik. Det er efterhånden klart uantageligt at placere affaldet over mod Narssaq i nærheden af det økologisk følsomme elvsystem". 

    2/ Kim Pilegaards foreslog heller ikke i sin miljørapport fra 1983 (udgivet som Risø rapport i 1990) Taseq som affaldsdepot nr.1, da placering af tailings i Taseq-søen ikke er den mest hensigtsmæssige, da den afvander til Narssaq elven, der næppe kan undgå at blive forurenet. 

    3/ Ingeniør Gerhard Schmidt siger i et interview mht. affaldet fra uranudvindingen:

    http://atomposten.blogspot.dk/.../uranmineprojektet-i...

    “So best-as-possible physical enclosure of those wastes, isolation from the environment and sustainable inertness of those wastes are the base requirements that should govern the selection process of waste management options.

    By disposing tailings in a lake none of those basic requirements are respected and can be met. Natural lakes have a steady inflow and outflow of water, surface erosion is maximized by this flow, and disposed constituents are in a steady contact with large amounts of water so maximizing leaching of those constituents. Sustainable (long-term) isolation of the wastes from the environment is impossible under those conditions.”



Fra gemmerne:
Velkommen! Jeg hedder Anne Albinus, og jeg blev interesseret i REE/uranmineprojektet i Kuannersuit/Kvanefjeldet, fordi der på Risø befinder sig uranmalm og uranaffald efter forsøg med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeldet.



Miljøorganisationer offentliggør hemmeligstemplet rapport om uranmine i Grønland  DR 10.3.17 En række miljøorganisationer frygter alvorlige konsekvenser for miljøet, hvis Grønland giver tilladelse til uranmine. Mineselskabets foreløbige miljørapport blåstempler ellers projektet.


Comments on:Kvanefjeld Project. Environmental Impact Assessment, Greenland Mineral and Energy Limited Draft, October 2015, prepared by Orbicon A/S by Jan Willem Storm van Leeuwen, MSc independent consultant, member of the Nuclear Consulting Group Ceedata, Chaam, The Netherlands 22 January 2017: 

Page 9

  1. Environmental and health aspects

    Radioactive materials in the tailings

    Roughly estimated the ores contain 20-25 Bq/g (becquerel per gram ore) of uranium plus its decay products, including highly toxic radionuclides such as polonium, lead and radium. The decay products all end up in the tailings, comprising the major part of the radioactivity.
    Because the Ilimmaasaq ores contain also thorium, in concentrations 3-10 times higher than uranium, the radioactivity of the tailings would be 3-10 times higher than might be expected based on the presence of uranium alone.

    Seepages and spills from the FTSF and CRSF would be unavoidable, not to speak about incidental overflows, so it is important to know which chemicals could enter the groundwater and rivers of the Narsaq valley and at which rate the escape into the environment could happen during operation of the mine and during the centuries thereafter, in the post-closure phase. 

Sjældne jordarters metaller og uran i Kuannersuit (Kvanefjeld) ved Narsaq Institut for Bioscience AU:

"Det har længe været kendt, at Kvanefjeld ved Narsaq i Sydgrønland indeholder en lang række sjældne grundstoffer i højere koncentrationer, end jordskorpen normalt rummer. I en periode fra 1950’erne til begyndelsen af 1980’erne undersøgtes især mulighederne for udnyttelse af Kvanefjelds uran. I nyere tid er det især Kvanefjelds indhold af 'sjældne jordarters metaller', lanthanider, der giver anledning til interesse for udnyttelse. Det australsk ejede selskab 'Greenland Minerals and Energy Ltd.' har i dag koncession på undersøgelser af Kvanefjeld.

DCE forventer med sit aktuelle kendskab til selskabets planer om at udnytte forekomsten, at disse miljøaspekter er vigtige:

  • Spredning af støv fra brydning, transport og knusning af malm. Dette støv vil indeholde bl.a. radioaktive isotoper fra malmen
  • Spredning af radon i luften fra brydning, malmbehandling og tailingsdepot
  • Udvaskning af miljøskadelige stoffer med vand fra malmbruddet og tailingsdepoter, herunder fluor, radium, flotationskemikalier og tungmetaller.

Selskabet skal i en VVM-redegørelse gøre rede for, hvorledes det vil gennemføre udvindingen på en måde, så der ikke sker en uacceptabel forurening af miljøet. Der er allerede foretaget en stor indsamling af baggrundsprøver i området omkring Kvanefjeld, så det i fremtiden vil være muligt at sammenligne miljøsituationen under minedrift med situationen før minedrift. Prøverne opbevares i DCE’s miljøprøvebank." 


The sources of pollution from a proposed uranium mining and milling complex at Kvanefjeld in South Greenland have been evaluated. The environmental impact assessment was part of a pre-feasibility study. The main aims of this study have been to identify potential pollutants and critical pathways, to evaluate the environmental impact of technical alternatives, and to provide guide-lines for pre-operational environmental studies. The study has identified the open pit, 
waste dump and tailings impoundment as the most important sources of pollution. The mobility of non-radioactive elements was lower in the tailings than in the ore, whereas the reverse was true for the radioactive elements. The potential pollutants include: Be, F, V, Cr, Mn, Fe, Co, Ni, Zn, As, Se, Rb, Nb, Zr, Mo, Cd, Sb, REE, Hg, Pb, Th, U, Ra-226, Pb-210 and Po-210. 
This list was based on abundance and mobility in the ore and tailings and general toxicity of the elements. Fluorine is the most mobile of the elements in both ore and tailings. The concentration in ore and tailings may be up to 1% and in combination with its high toxicity, F can then be regarded as the most serious pollutant. (author) 34 tabs., 32 ills., 63 refs. 
(Atomindex citation 22:031422)

Udvalgte artikler:

       MINEPROJEKT Sermitsiaq 31.8.1027
       Kvanefjeld-mine blev endevendt på borgermøde:

Radioaktiv gas 

Der var flere forskellige spørgsmål om blandt andet den radioaktive gas radon.

Her kunne Gert Asmund fortælle, at radon er en gasart, der stiger op fra undergrunden, og ikke bevæger sig vandret. Derfor skulle der ikke komme radon gener fra minen ned til selve byen.

Der blev også spurgt om mulig forurening fra affaldsdepotet i Taseq-søen. Her var svaret, at det var utroligt svære beregninger, blandt andet fordi de ikke kunne finde noget fortilfælde andre steder fra med giftige affaldsdepoter få kilometer fra by-områder.

Mange beregninger

Der bliver arbejdet intenst med beregninger for en mulig nedsivning gennem revner i fjeldet, og spredning af forstøvet vand, der kan opstå under de stærke føhn vinde, der ofte blæser i området i vinterhalvåret. Gert Asmund fortalte, at dette spørgsmål var en af grundene til, at VVM-rapporten er blevet forsinket.

Der blev også spurgt, om miljøstyrelsen uden videre accepterede GME's rapporter og undersøgelser. Her var svaret, at miljøstyrelsen lavede deres egne undersøgelser, og først derefter sammenlignede med mineselskabets resultater.


GME skal levere flere baggrundsoplysninger til VVM. Det er målingerne af miljøets nuværende tilstand, som Miljøstyrelsen for Råstofområdet vil have flere oplysninger om
Sermitsiaq 23.3.2017

Den 25. januar 1984 skriver Jørgen Fleischer, AG's chefredaktør, der er tilhænger, side 6 (under signaturen Jûlut):

"Stort overskud og nye arbejdspladser"

"Om 10 år er det muligt at starte en minedrift, der vil give et tusind nye arbejdspladser og et årligt overskud på 40 mill. kr. Forekomsten ligger let tilgængelig. Men det hele er ikke så nemt som det lyder. For det drejer sig om uranen, og for de fleste unge mennesker i Grønland er uran en pestilens, der betyder ded og ødelæggelse af naturen. Brydning af uran er et spørgsmål om politisk beslutning, der næppe lader sig realisere i dag. Men landets økonomi kan blive så anstrengt, at man vil blive nødt til at skele til uranens muligheder." 

Hvorfor investerer dansk Pensionsselskab i Uranmineprojekt, der kan give 1 Milliard Ton Uranmineaffald? Arom Posten 16.5.2016


Senator Scott Ludlam (De Grønne, Australien) An open Letter to uranium investors 18.10.2010