Slægten fra Flakkebjerg

Denne side handler om en gren af mine børns slægt på deres farmors side.

Augusta Jacobine Sørines forældre Ane Kirstine Andersen og Mads Andersen, deres aner i Flakkebjerg Herred og familien på Christianshavn. Ane Kirstine var gift to gange. Ægtemand nummer to var en nevø til ægtemand nummer et.

Efternavnet Henninge

Som voksne skifter børnene Anna Nicoline, Hans Henning, Bodil Marie, Max og Elsebeth navn til Henninge. Dette navn kan måske stamme fra den fælles mors hjemegn, men det vides ikke. Flere detaljer kan man måske finde, hvis man tager til rigsarkivet og læser navnebevillingen for Hans Henning. I kirkebogen ved fødslen er navneændringen noteret i anmærkninger, hvor der står Iflg. skrivelse fra Overpræsidenten af 25/9 -06 vil? den pågældende føre familienavnet Henninge, så hans fulde navn fremtidig bliver Hans Henning Henninge. Navneændringen er også noteret ved Anna Nicoline fødsel i 1906. På rigsarkivet vil man sikkert kunne en begrundelse for navneændringen. Den kunne være interessant at se.

I politiets registerblade findes der er et kort for Anna Nicoline, Hans Henning, Bodil Marie og Elsebeth med navnet Henninge alle med addressen Prinsessegade 12, som viste familietilhørsforholdet til Ane Kirstine. Der udover findes der en Alfred Julius Peter Henninge født i 1887 - han kunne godt være en søn, men han kan ikke lige findes i kirkebogen og har ikke boet i Prinsessegade. Se alle Henninger i politiets registerblade her.

Augusta Sørine Jacobine tog ikke navneændring, men hun blev også gift i 1899. Det blev i 1904 muligt at tage navneændring.

Hans Henning eller onkel Henning er den af Augusta Jacobines Sørines søskende, som min svigermor har kendt/husker. Han fik tre børn Johnny (f. 1912), Rigmor (f. 1914) og Billy (f. efter 1916).

Johnny var sabelsluger, Rigmor populærforfatter. Billy fik polio og der blev bygget et specialhus til ham.

Ane Kirstine blev født 1850 i Haldagermagle, Krummerup sogn ved Sorø

Forældrene til Ane Kirstine var Hans Peter Jensen født omkring 1821 og Bodil Marie Christensdatter født 29.2 1820 i Tystrup af Christen Larsen og Ane Nielsdatter. Moderen Bodil Marie flyttede fra Tystrup til Haldagermagle, Krummerup sammen med forældrene som barn. De bor der i hvert fald i 1840. Tyve år i 1860 senere bor almisselemmerne Christen Larsen og Ane Nielsdatter på hhv 72 og 82 år stadig i sognet. Ane Nielsdatter døde i 1864 og Christen Larsen i 1867.

Bodil Marie og Hans Peter blev gift 27.1 1844 i Krummerup

Folketælling 1850 (før Ane Kirstine blev født)

Folketælling 1860: faderen er husmand og lever af sin jord. Der er tre søstre og en bror. Storesøsteren hed Ane Marie og en lillesøster hed Ane - mon ikke at hun er blevet kaldt Kirstine i det daglige.

Folketælling 1880: Datteren Vilhelmine bor stadig hjemme. Desuden bor den syvårige datterdatter Anna Hansine hos parret

Mads Andersen var født i 18.4 1844 i Haldagerlille også ved Sorø som søn af Anders Henningsen og Maren Hansdatter. I folketællingen fra 1845 bor de i et hus kaldet Paradiishuset. Anders Henningsen har både været skovfoged, husmand og væver.

Hans Christian Jensen blev født i 1860 i Kirkerup. Forældrene til var Jens Sørensen og Ane Andersdatter. Ane var storesøster til den første ægtemand, og dermed er det første kuld børns farfar, det næste kuld børns oldefar. Den fælles farfar/oldefar hed Anders Henningsen - han kunne godt være inspirationskilden til efternavnet Henninge. At der var en sammenhæng mellem de to ægtemænd gik op for mig, da jeg fandt fødslen i kirkebogen. Ane Kirstines første svigerfar og svigerinde havde stået faddere til ægtemand nr to - Hans Christian. Forældrene til Hans Christian blev gift i december 1859 to måneder før fødslen. I 1860 i folketællingen bor de nygifte og vordende forældre hjemme hos svigerforældrene Anders Henningsen og Maren Hansdatter.

Ane Kirstines ægteskaber og børn

Ane Kirstine blev gift med Mads Andersen 11 januar 1874 i Holmens kirke. Ved at lede efter Mads Andersen i lægdsrullerne kan man se, hvornår han er flyttet til København, da det er noteret i den første optegnelse fra 1863. I 1869 kan man læse, at han var ved ingeniørtropperne og var 63 ½ tomme høj. Ved vielsen var Mads tjenestekarl og boede i Havnegade. Ane Kirstine har betegnelsen pige og var bosat i Niels Juhlsgade.


Ane Kirstine og Mads får børnene

Andrea Mathilde Hansine Maria født ca. 1875

Laura Nielsine Olivia født 18.3 1876, Herluf Trollesgade, Holmens sogn (hun giftede sig senere til navnet Techau)

Anna Nicoline født 18.1 1878 i Hummergade, Holmens sogn

Augusta Sørine Jacobine (mormor til Lene) født 9. juli 1880 i Hummergade, Holmens sogn

Hans Henninge født 8.9 1882 i Skvaldergade, Holmens sogn

I 1880 kan man finde familien i folketællingen. De er bosat i Hummergade i København. Familien har en tjenestepige: Jacobine Mariane Jensen, hun var kusine til Mads Andersen og til Hans Christian Jensen

I januar 1883 dør Mads Andersen kun 38 år gammel. Det efterlader Ane Kirstine som enke med fire små børn mellem 3 måneder og 8 år gamle. I folketællingen i 1885 ernærer Ane Kirstine sig som rulle og har svigerinden Kirstine Marie Andersen boende.

Ane Kirstine finder sig en ny mand fra hjemegnen - Hans Christian Jensen - han er nevø til Mads Andersen. De bliver gift den 26.4 1886 knapt fem måneder før deres første barn bliver født. Hans Christian bor indtil ægteskabet i Kirkerup. Ved ægteskabet er der udstedt en fattigattest, hvor Kirkerup Sogn har bevidnet, at han ikke fik sociale ydelser. I lægdsrullen fra 1879/Kirkerup fremgår det, at han er afskediget fra gendarmeri korpset fire dage efter bryllppet. Lægdsruller er svære at tolke, men umiddelbart er det nok fordi, at han bliver overført til den københavnske lægdsrulle i 1887, hvor han får sin endelige afsked.

Hans Christian dør i 1908, så Ane Kirstine bliver enke igen som 58 årig.

Ane Kirstines børn med Hans Christian Jensen

Bodil Marie født 16.9 1886

Max Søren født 16.4 1889 i Dübensgade, Holmens sogn

Elisabeth født 17. april 1895 (ikke fundet i kirkebogen)

Familien Andersen/Jensen/Henninge i folketællinger og i politiets registerblade.

Folketælling 1885 , Dybensgade

Folketælling 1890, ?

Folketælling 1901, Prinsessegade 12

Folketælling 1906, Prinsessegade 12 del 1 og del 2

Folketælling 1911, Prinsessegade 12 opslag 31, på adressen bor Anna christine Jensen, Hans Henning Henninge, Max Søren Henninge og Oda Melander (datterdatter, men senere kendt under navnet moster Oda)

Folketælling 1916, Prinsessegade 16 opslag 640, på adressen bor Anna christine Jensen, Max Søren Henninge og Elisabeth Henninge. Anna Christine er husmoder, Max Søren assistent ved hærens laboratorium og Elisabeth syerske hos fru Dohre Niels Juhlsgade

Folketælling 1921, Prinsessegade 16 opslag 27, på adressen bor Anna christine Jensen, Max Søren Henninge, Elisabeth Henninge og Ella Dorthea Christine Melander. Max Søren er blevet assistent ved Hærens Tøjhus, Elisabeth er syerske ved Magasin Lady og datterdatteren Ella bogholderske ved Strøm og Poulsen

Folketælling 1925, Prinsessesgade 16 opslag 217, på adressen bor Anna christine Jensen, og Elisabeth Henninge. Anna Christine lever af aldersrente og datteren er blevet underdirektrice. Af en eller anden grund står der, at Anna Christine er født i Fuglebjerg (jeg overvejede om hun kunne være gift der første gang, men der er hun ikke fundet)

Folketælling 1930, de kan ikke findes på Prinsessegade 16

Registerblade for Ane Kirstine.

I det første er hun nævnt som hustru til ægtemanden arbejdsmand Hans Christian Jensen. I blad nummer to er hun blevet enke og har derfor fået sit eget Registerblad.

Politiets registerblade var en forløber for folkeregisteret og er en guldgrube for slægtsforskning i København.

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3341172&searchname=polit_simple

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=16676&searchname=polit_simple