Grundlovsfest i Hillerød 1856

Sådan noget som grundlovsfest kendte man ikke på landet dengang. Der var ikke nogen stærk politisk interesse i Vejby sogn. Ved valget til den grundlovgivende rigsforsamling d. 5. oktober 1848 var fra Vejby sogn kun mødt tre mand for at afgive deres stemme i Frederiksværk, og det var provst Blichfeldt, sognefoged Jens Nielsen og Ole Larsen i Holløse, den dobbelte bonde, som han blev kaldt. Dette var jo et endogså meget lille tal, når man betænker, at der dog landet over stemte en trediedel af vælgerne, hvoraf dog naturligvis den største del var fra byerne. - Lars Larsen var dog ikke så grumme gammel, før han overværede en grundlovsfest, og det var i Hillerød 5. juni 1856. Han og en ven var gående både frem og tilbage. Det var lige netop seks mil, men hvad fodgængere angår, er milene blevet meget længere siden dengang, for da var det en smal sag at gå en 3-4 mil, og det dobbelte var ikke usædvanligt.

Ved grundlovsfesten på Hillerød torv var der samlet et par hundrede mennesker, hvoraf de fleste var fra selve byen. Der var rejst en lille tribune, hvor man så latinskolens lærere samt købmand Carl L. Møller, der var festkomiteens formand. Møller åbnede mødet og udbragte et leve for kongen, hvorefter overlærerne Ostermann og Reinhard talte, den ene for fædrelandet og den anden for grundloven. Lars Larsen har gengivet disse taler på følgende måde: I talen for fædrelandet fremhævedes særlig forsvaret mod Tyskland; vi burde bygge et stærkt Danmark på det gamles grund, hvor tyskerne kunde få brådne pander, hvis de angreb os. Så burde vi søge forening med Sverrig og Norge, et forenet og enigt Norden burde være vor fremtids opgave. Talen for grundloven var særlig præget af bitre udfald mod bondevennerne; den tids venstreledere I. A. Hansen, Baltasar Christensen m. fl. blev kaldt demagoger, og bønderne karakteriseredes nærmest som nogle fårehoveder, der blindt fulgte lederne.

Lars Larsen og hans kammerat havde naturligvis deres "lommestumpe" med, og den fortæredes i det lille værtshus, som "halte Ane på trappen" holdt, og der købte de en halv pægl brændevin og to glas øl, som de drak til maden. Iøvrigt var nu Lars Larsen og hans ven ikke kommet til Hillerød alene for grundsfestens skyld. Nej, sagen var den, at der var nogle grå filthatte, som var begyndt at blive moderne, og nu vilde det jo være en stor ting at komme til "kilderne" med grå filthat på. Hvilken lykke kunde de så ikke tænke at gøre!

Man klager undertiden over, at nutidens ungdom er forlystelsessyg, og det er utvivlsom rigtigt, men at ungdommen også var det i ældre tid, bærer den foregående skildring vidne om. Man kan vist i den henseende have godt af at mindes Ludvig Holbergs vise ord i "Peder Pårs":

"Om gammel verden man ey maa saa meget prale.

paa den og vores tid jeg liden forskel ser".