Stilen "En oplevelse med dyr" må være skrevet 1946-1947 på Vallekilde højskole. Ud over stilen "En oplevelse med dyr" indeholder hæftet to andre stile "Kommentar til ungdomsbetænkningen" og "Hvis min præmieobligation gav 2000000 kr". Se hæftet og stilene på dette link

En oplevelse med dyr

Det er vel ikke enhver, der har så afvekslende et arbejde som landbruget. Arbejdet skifter på de forskellige årstider, ja næsten hver dag. Der er dog en ting mere, der gør landbrugsarbejdet særlig tiltalende, og det er omgangen - ja man kan også godt sige samarbejdet med dyrene, for det er virkelig et samarbejde, der finder sted.

Det kunne der nævnes mange eksempler på. Skal der ydes det størst mulige arbejde med et spand heste, må heste og kusk kende hinanden meget nøje.

De fleste indenfor landbruget har sikkert mange oplevelser med dyr, både af den ene og den anden slags. Det er ofte blevet diskuteret, hvad for dyr der er klogest, og uenigheden er næsten altid, om det er hesten eller hunden.

Jeg holder nu på hunden, som den klogeste, selv om man også tit må forundres over hesten, ja for den sags skyld også både køer og svin.

Da jeg var dreng, havde vi hjemme en hund, som var meget klog. Jeg glemmer aldrig, engang den havde fået hvalpe, og far druknede dem. Hunden åd ikke i flere dage af sorg over hvalpene. Og den blev ved og ved at søge efter dem. - Næste gang den fik hvalpe, kunne vi nok se, at den havde hvalpe, men vi kunne ingen steder finde dem. Nogle dage senere kom naboens og fortalte, at de havde opdaget en frisk rævegrav, men ved nærmere eftersyn havde de opdaget, at det var vores hund, som boede der med et kuld hvalpe. Den havde lavet sig en meget dyb hule ind i en brink. Det gentog sig hver gang, den fik hvalpe, men hver gang et nyt sted.

Far har fortalt en episode med den samme hund. Jeg var dengang 7 år og kunne begynde at følge heste. En dag de andre arbejdede i kartoflerne, harvede jeg et stykke derfra. Det gik jo da også sådan, at hestene væltede harven, og jeg kunne selvfølgelig ikke selv få den på ret køl igen. Hunden plejede jo altid at følge mig, og den var straks løbet over til far, hvor den begyndte at gø og løbe over mod mig. Far tænkte først ikke på, at det betød noget, men hunden kom tilbage igen, og det gentog sig et par gange, indtil far fulgte efter. Han blev jo snart klar over, hvad det var hunden mente.

En anden oplevelse med en hund havde jeg i sommer. Jeg var da fodermester. Vi havde på gården en hundehvalp, som jeg efterhånden fik trænet op til at hjælpe med at samle køerne sammen i indhegningen. Om natten lå hunden altid i en forgang uden for mit værelse. Hver morgen, når vækkeuret ringede, kunne jeg høre, hunden rejste sig, den var klar over, at nu skulde vi ud efter køerne. De første 5-10 minutter forholdt den sig rolig, men hvis jeg så ikke varkommet ud, kan det nok være, at hundens tålmodighed var forbi. Der blev en bjæffen og en skraben fra døren, indtil jeg kom ud af fjerene.

Der kunne jo skrives bøger om oplevelser med dyr. -Selv om dyrene er umælende skabninger, kan en landmand hurtig se, om de befinder sig godt, og bliver behandlet med den rigtige forståelse.

Der er en forening, den hedder noget lignende som "Foreningen til dyrenes beskyttelse". Det er mest folk fra byerne, der er medlemmer. Det er jo også en smuk tanke; men det er vist mange gange, de ikke har forudsætninger for at bedømme en situation og anmelder en mand for dyreplageri, hvor der slet ikke er den mindste grund til det. Der er måske noget om, som en dyrlæge sagde: "Hvis man under arbejdet med at hjælpe en syg hest bliver slået ihjel, så er det eneste man hører fra den forening - å den stakkels hest".