August 1948

9.8 1948

Regnen strømmer ned.

De blev færdige med at høste sidste onsdag, og har nu byggen i hus og det halve af rugen tærsket, det bliver tærsket direkte fra marken, så hvis vejret havde holdt, var der udsigt til at vi kunde blive færdig i denne uge, men i de sidste par dage har vi fået en mængde regn, 25 mm i lørdags i en god halv time.

Det er nu godt vi fik regn igen.

Der er vel ikke ret mange hjemme omkring, som er færdige med høsten endnu, det plejer vel at komme senere i Vestjylland end andre steder i landet.

Ja, så fik sommertiden ende igen, i år syntes jeg næsten også, at det er ret nok, det var jo ikke så let at gå i seng i ordentlig tid om aftenen, men det var næsten værst om morgenen, for da kunde det godt være noget mørkt når jeg var ude efter køerne, særlig hvis der var noget tåge, det er ellers en dejlig frisk tur om morgenen,sådan en rigtig tidlig sommermorgen, hvor alt er så stille og roligt, hvor kan naturen da være skøn.

I var vel rigtig til sølvbryllup den anden dag, det var vel sagtens en stor dag i Grønbjergs historie.

Næste måned:

September 1948