I middelalderen havde man ikke politibetjente. Borgerne måtte selv være politi og gerningen gik på omgang mellem skatteyderne, der om natten vandrede mellem spyd og lygte gennem de krogede og bælgmørke gader.
De skulle passe på tyve og slå alarm, hvis en ildebrand brød løs, men mange var forsømmelige. Nogle gik hjem, andre sad på kroen og drak øl. Da de var så slemme til at forlade deres post, fandt øvrigheden på råd. Den anbragte en vægter oppe i kirkens tårn, og hver fulde time råbte, han hvad klokken var slået. Så skulle vægterne i de nærmeste gader gentage hans råb. Derved kunde det høres, om vægterne var på deres post. Imidlertid var borgerne lede og kede af at være vægtere, og omkring år 1600 slap de fri for tjenesten, idet byen lejede nogle mænd. Disse mænd forrettede så vagten.
Således fik byen lønnede vægtere, der altså blev en slags kommunal embedsmænd
