Fastelavn

Et højdepunkt i vinterens fornøjelsesliv var fastelavn. Da var der mange løjer i gang. At den grønne ungdom løb omkring med sværtede ansigter og generalshatte er en selvfølge. En yndet leg var væddeløb mellem karle og piger, og det gik således til. En karl skulde løbe omkap med en snes piger, disse blev med et halvt hundrede alens mellemrum opstillet langs en vej, og den første fik et tørklæde eller en krans, som hun så skulde løbe hen og give den næste, hvorefter denne bragte det til den tredie osv. Samtidig med, at den første begyndte at løbe, tog også karlen til bens, han skulde altså klare sig imod alle pigerne, og skønt det jo nok sinkede disse lidt at få fat i tørklædet, skulde karlen dog være temmelig rapfodet for at klare sig.

Der var mange fastelavnsgilder, for Vejby sogns vedkommende et i hver by, og både gårdmænd og husmænd, gårdmandsbørn og tjenestefolk deltog deri uden nogen som helst persons anseelse. Man holdt som regel gilde i to dage, idet man begyndte om søndagen med risengrød og klipfisk, og om mandagen slog man katten af tønden. Ridningen samlede mange tilskuere. Rytterne var udpyntede med guldpapir, silkebånd og lignende, adskillige af dem havde været husarer, og ridningen blev derfor ofte udført med megen behændighed. Ridning var i det hele taget en idræt, som sattes højt hos den tids ungdom. Efter at tønden var slået i stykker, og katten - det arme kræ - var sluppet ud af dette torturkammer, kom fattighuskonerne listende og samlede staverne op, mens rytterne red rundt i byen og omegnen og fik sig nogle snapse. Det var ikke sådan, at de samlede ind til gildet. Der var et par mænd eller karle, der gjorde indkøbene, og bagefter betalte hver deltager sin part.

Præst og degn var ikke med, og da en proprietær engang var kommet med, gik det ham rent gal. Han kunde ikke tumle klipfisken uden gaffel, de andre deltagere lo så smørret ad ham, og næste gang blev han hjemme. Der var dog en enkelt uden for bondestanden, der var med, det var en købmand i Helsinge, som var leverandør til gildet, han kunde også anderledes begå sig. Han kunde både spise og drikke med dem, og desuden spille kort og snakke om bedriften.

I fasten blev der ingen baller eller gilder holdt. I stedet for holdt præsten bibellæsning en gang om ugen i skolerne, eller der var onsdagsgudstjenester i kirken.