Januar

2. nytårsdag 1948

Du ønskes tillykke med fødselsdagen kære far (Kristens far havde fødselsdag 5. januar)

Jeg siger tak for dagene jeg var hjemme, det er dejligt med sådan en ferie, rigtigt at slappe af......

Nytårsaften var vi 7, de havde været 14 juleaften.

I morgen skal vi til nytårsfest på Skibelund efterskole i ungdomsforeningen.

Hvordan går det med sneen, har der har været snekastning ?

Tilføjelse til brevet fra 2.1,

Jeg lægger købekort i og håber så at få et par gummistøvler, men jeg vil gerne om I vil sende købekortene igen når støvlerne er kommet.

13.1 1948

Ja det er snart ved at være længe siden, jeg har skrevet, så jeg må se at få fyldepennen i gang.....

Jeg nyder det rigtigt de dage vintervejret for alvor bryder løs, men vi har nok ikke haft så meget sne her, som I har haft derhjemme efter hvad aviserne og radioen melder. Det var nok ikke så heldig de aftener I havde fremmede, var det ikke også sidste vinter at I havde budt sammen, og der næsten ingen kunde komme på grund af vejret.

Her er det mest tærskearbejde som de arbejder med i denne tid...

Svend Aage har ferie, hans broder Verner er hjemme på orlov, han er jo ved Tysklandsbrigaden.

Landbrugsmøde i Vejen, professor Hansen Larsen fra Landbohøjskolen talte, der var vist 700 mennesker til dette møde.

Ungdomsmøde på forsøgsgården, folketingsmand Olav Ølgaard talte, det er egentlig meget hyggeligt sådan at komme ud i hjemmene det skal vi vist flere gange i løbet af vinteren. Det er vist snart sengetid, jeg har lige hørt mindeudsendelsen i radioen for Kaj Munks 50 års fødselsdag, det har I måske også ?

Til slut de bedste hilsener fra Kristen

Tilføjelse til brevet fra 2.1,

Jeg lægger købekort i og håber så at få et par gummistøvler, men jeg vil gerne om I vil sende købekortene igen når støvlerne er kommet.

20.1 1948

...

Jeg siger mange tak for støvlerne, som jeg fik i går. De passer mig godt.

Jeg sendte en pakke vasketøj i dag, som jeg gerne vil have dig til at vaske mor, men det haster ikke så stærkt.

Jeg var i Vejen for at købe noget arbejdstøj, ja jeg fik nu kun et par bukser i dag. Jeg kan få et par mere på forbrugskort, men de havde ikke flere i samme størrelse i dag, så købte jeg mig et par spidsbukser. Støvlerne passer så godt til det og det er noget næsten alle karlene hernede bruger.

Du skrev om tøjskoene Mor, ja endnu holder meget godt, men om de holder vinteren ud ved jeg ikke.

...Vejret skifter, snart forrygende snestorm, snart forårsvejr.....

Nu skal man jo også snart til at udfylde selvangivelse, men jeg ved egentlig ikke, hvad jeg skal skrive på i indkomst sidste år, det bliver jo da begrænset ved det, jeg var på skole. Hvor meget er det, der står på mine bankbøger, skal det skrives nøjagtigt ?

Onsdag 28.1 1948

Besøg af kontrolassistent

Det meste af brevet er snak om vejret og om at passe køer

Han har været i Vejen og høre en Aksel Kristensen, som fader var i Ringkøbing og høre. Venstres ungdom arrangerede. Hans Lund fra Rødding talte også.

Bedstefar havde åbenbart et ærinde i nærheden af Vejen, men Kristen forventer ikke besøg.

De er kommet af med to køer.

Brev fra en Ernst Knudsen, som fortæller, at Holger Skytte har tilbudt ham 35 kr i dagløn


Næste måned:

Februar 1948