Mælk og smør
Teksten på denne side stammer fra bogen “Nordsjællandsk landsbyliv i ældre tid”, På grundlag af fhv. folketingsmand Lars Larsens beretninger, udarbejdet af Anders Uhrskov. Aarbog for historisk samfund for Frederiksborg Amt 1918.
Årbogen er illustreret med tegninger af P. C. Skovgaard, derudover er teksten her illustreret med yderligere billeder. Gamle stavemåder er bevaret, der er dog ikke brugt stort begyndelsesbogstav i navneord og heller ikke aa istedet for å.
Mælk og smør var der ikke meget af. på en almindelig gård på en 40-60 Tdr. land havde de gerne en 8 køer, på dobbeltgårde kunde der være 12-14. Dobbeltgårde kaldtes ejendomme, der bestod af to gårde eller en hel og halv, der var købt sammen. Ejeren kaldtes en dobbeltbonde.
Køerne fik ikke andet at æde end hø og halm. Af halm var der nok, men høet skulde der spares på. Køerne blev ikke vandet i stalden, men drevet ud til gadekæret eller et andet vandingssted. Om vinteren måtte man først slå hul på isen, hvad der kaldtes at vægge. Køerne var små og magre og stod golde den meste tid af vinteren. De fleste kælvede om foråret, når de skulde på græs. De særlig dygtige bønder passede dog på at have en eller to, der kælvede om efteråret, så de ikke risikerede at blive mælkeløse, hvad der var en stor ubehagelig for en større husholdnng.
Der var kun lidet smørsalg, men når køerne var kommet på græs - gerne o. 20. maj - gav de mere mælk, og i juni og juli solgte man noget smør enten til Marketenderen på Værket (Frederiksværk), på Store kro i Fredensborg eller på Helsingørs torv.
Om sommeren havde man altså mælk nok, og man lavede ost hver dag. Knapost lavede man af kærnemælk, og det var ingen skade , om der kom lidt fløde i.
T.H Lundbye, en kostald i en bondegård, Vejby 1844, Statens museum for kunst