I tiden på Lægaard landbrugsskole blev der selvfølgelig også skrevet brevet hjem, ikke helt så mange, måske fordi, at Kristen selv fragtede vasketøjet fra Holstebro til Grønbjerg :-)

Et ganske særligt brev.

Holstebro Mandag

Kære Far og Mor

Det er jo snart ved at være længe siden, jeg har skrevet til jer, men I skal have et par ord. - Ja, jeg kom jo ikke hjem i går, og I vil vist også blive meget forundret, når I hører, hvad I foretog mig i går. Jeg var nemlig i Kolding. Den ene af pigerne, som sidste år var på Stensmark, er jo fra Kolding, og vi to har bestemt, at vi vil leve livet sammen. Vi har jo ikke set hinanden siden november, men vi har skrevet sammen hele tiden, og i går var jeg altså nede og besøge hende i hendes hjem i Kolding. Jeg havde en dejlig dag dernede. Jeg rejste her fra kl 6 1/2 om morgenen, og var hjemme ved 1 tiden i aftes. -- Hun hedder Bodil Christensen, hun er kun 17 år, det synes I måske er meget ung, og det er det jo også, men det står for mig, som det er min opgave at beskytte og hjælpe hende til at leve livet på den rigtig måde. Hendes far er bankbud og hendes moder er syerske, de har selv et hus i udkanten af byen, de er 7 søskende, Bodil er den næstyngste. Det er jo ikke noget særlig stort hjem, men jeg tror at børnene er oplært til at stå på egne ben, og det er for mig det vigtigste. Nu vil jeg gerne om Bodil må komme med hjem en gang. Og så vilde jeg så gerne om I kommer til at blive glad for hende. I har altid været så god mod mig, jeg skylder jer så meget, som jeg skulde have jer sagt tak for. Jeg tror, jeg vil slutte for denne gang, her går livet ellers sin normale gang. Jeg håber I har det godt. Det lader til at vejret skikker sig nogenlunde, nu skulde man da ikke synes at vinteren kan blive så forfærdelig lang; hvis det bliver vintervejr igen.

Til slut de bedste hilsener Kristen

Lægaard mandag

Brev skrevet efter, at Bodil havde været på sit første besøg hos svigerforældrene

Allerførst vil jeg sige mange tak for i går, tak fordi I tog så godt mod Bodil, jeg skulde hilse fra hende og sige, at hun var glad for at komme og for at være der.

Men der er også en anden grund til, at jeg skriver i dag, og det er noget som jeg meget gerne vil høre jeres mening om. Og det er angående det, far sagde om at Arnold Ebbesen vist vilde sælge ejendommen, og nu er den tanke slået ned i mig, om jeg skulde forsøge at købe den. For når jeg skal være helt ærlig, så har jeg ikke så stor lys til at blive ved med at tjene som jeg har haft, selv om det selvfølgelig er både det letteste og også bedst økonomisk.

Men jeg kom til at tænke på, hvis jeg kunne få lov at spise hjemme og måske arbejde for kosten, og man så kunne have en fast indtægt ved at leje spisehuset ud, mon det så kunne gå helt galt.

Nu ved jeg jo slet ingen ting om, hvor meget lån der er, men det kan vel også lade sig gøre at optage et lån, vi har da her fået at vide, at den der har sparet noget sammen selv, han kan altid blive hjulpen.

Jeg har tænkt en del på det både i aftes og i dag, og kan ikke rigtig komme fra det igen, derfor vil jeg gerne høre, om I mener det er noget og spekulere i, og om far måske kunne få opsporet på, hvad betingelser det kan købes for og om det er til salg.

I får ikke mere denne gang, men jeg vil endnu engang sige tak for sidst

Flere breve fra Lægård landbruggsskole kan ses på denne side