Modul 01

Intro til modulet:

Vi skal åbne op for et område af historiefaget, som er relevant i mange faglige sammenhænge: Erindringshistorie. I denne omgang er det et kort forløb, men vi samler op på feltet igen ii både 2g og 3g. Vi skal starte med at læse lidt.

1 Læsning om historiefagets barndom - og den nyere gren "erindringshistorie (10 min)

I skal først læse lidt i nedenstående pdf: siderne 13-14  (Fra "Hvad er erindringshistorie" - til s. 14 (indtil "Hvordan giver nationens historie identitet")

2. Opsamling i klassen (10 min)

Hvilke mål havde den tyske historiker Leopold von Ranke og den danske historiker Kristian Erslev ?

Er målet godt?

Erindringshistorie er et ret nyt felt indenfor historiefaget. 

På hvilken måde er erindringshistorie et andet slags felt end Ranke og Erslevs tanker om faget?

3. Lidt videre læsning: Nu om "National identitet" (10 min)

Læs videre i teksten (pdf ovenfor). Nu fra s. 14 (fra "Hvordan giver nationens historie identitet") til s. 15 (indtil "Er historievidenskab og erindring hinandens modsætninger?")

4. Opsamling i klassen (10 min)

Med jeres egne ord: Hvad menes der med, at "Nationen" og "Religion" er de to mest identitetsskabende fællesskaber i vores samtid? Er I enige?

Prøv at opridse nogle eksempler på nationale "erindringsfælleskaber": Hvad husker "vi" som danskere? Hvad er "vores fælles fortid"?

5. 5 min med din sidemakker (5 min)

Andre identitetsskabende fællesskaber er f.eks. slægt, seksuel orientering, køn, social klasse, hjem/kvarter. 

Vælg en eller to af de ovenstående "erindringsfællesskaber" og sæt nogle ord på, hvilke fælles "fortællinger" der kan være i de fællesskaber.

6. Opsamling i klassen (10 min)

Prøv nu også at forklare og definere, hvad Maurice Halbwach mener, når han snakker om "kollektiv erindring".

7. Snak med din sidemakker igen (5 min)

Den sidste sætning i det, I har læst, er "Det er gruppens behov i nutiden, der er afgørende for, hvilke dele af fortiden, der erindres, og hvilke der glemmes"

Husk på, hvordan I definerede jeres 2 valgte "erindringsfællesskaber" tidligere. Prøv at snakke om, om der er nogle elementer, der måske er "vigtigere" at "huske" end andre?

8. Opsamling i klassen (5 min)

9. Pause (5 min)

10. Lidt mere læsning (10 min)

Nu fra s. 16 (fra Hvornår og hvorfor opstår nationale erindringsfællesskaber?) - s. 17 (indtil "Hvordan arbejder man erindringshistorisk?")

11. Opsamling i klassen (15 min)

I 1800-tallet vokser nationalismen frem (i Danmark og i mange andre Europæiske lande). Sæt nogle ord på, hvad "nationalisme" indebærer?

Hvilken rolle spiller "fortællingen om vores fælles fortid" i en tid med voksende nationalisme?

Samfundsforskeren Benedict Anderson snakker om, at nationen i 1800-tallet dyrkes "et forestillet fællesskab". Hvad mener han med det?

Hvilke fordele kan nationalismen have for individet?

12. Jeres læselektie til næste gang!

I skal have læst nogle flere sider i dagens pdf tekst: Fra s. 18 (fra "erindringssteder" til s. 20 (indtil "Kritik af erindringshistorisk metode")