Intro til modulet:
Vi arbejder videre med tjenestepigerne. I skal lave en lille øvelse der skal klargøre de forskellige forventninger fra hhv. fruer og tjenestepiger og med jeres sidemand skal I diskutere kilder fra "tjenestepigedebatten". VI ser 20 min af "Historien om Danmark" og slutter af med et lille rollespil".
Lektie: læs s. 116-126 (fra “Tjenestepigen og fagbevægelsen”)
1 Øvelse med ønsker (10 min)
I par/små grupper får I udleveret 16 udsagn (ligger i lokale 2-09). Prøv at lægge dem i to bunker: Hvad tror I, var “fruernes ønsker” og hvad tror I, var tjenestepigernes ønsker? (Måske er nogle af dem sammenfaldende)
Udsagnene er her i docs: https://docs.google.com/document/d/1ZZkgeIE48OFnN9IWKjTRWU3zQgXPfE0J7lqj_R_J0dI/edit?usp=sharing
2. Opsamling i klassen (10 min)
- med udgangspunkt i Marie Christensens krav (s. 117+119)
Gør øvelsen det tydeligt, hvilke udfordringer der var for tjenestepigerne? Fruerne?
Er der nogle udsagn som kan siges at være gældende for både fruer og tjenestepiger?
3. Kort diskussion med sidemanden (5 min)
I 'tjenestepigedebatten' i slutningen af 1800-tallet indgår en artikel, der citeres på side 113. I den beskriver en tjenestepige en juleaften, der for tjenestepigen er meget trist. I modsvaret, fra en husmoder, Julie Rovsing, står der bl.a.:
»[...] det hører jo dog til en svunden Tid (om den nogensinde har været), at der blev ’set ned’ paa Tjenestepigerne – dette med ’at blive set ned paa’ finder overhovedet mere Sted i Pigernes Fantasi end i Virkeligheden«.
Hun skriver videre: »– jo mere virkelig Dannelse, jo mindre ’seen ned’ paa andre.«
Læs de to uddrag højt for hinanden og diskuter de to påstande ud fra, hvad du ved om samfundsstrukturen i 1800-tallet. Blev der set ned på tjenestepiger? Eller ikke? Hvorfor mon de to kvinder ser det så forskelligt?
4. Opsamling i klassen (10 min)
Er det jeres indtryk, at der blev set ned på tjenestepiger?
Hvordan kan det være, at der var folk, der mente at der ikke blev set ned på tjenestepiger?
5. pause (5 min)
6. “Historien om Danmark” (20 min)
Vi ser "Historien om Danmark", episode 9: Det svære demokrati
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573
fra 00:00-17:40
7. Rollespil (30 min)
Et kort rollespil med udgangspunkt i “rollespil-grundloven” (pdf her i mappen)
Året er 1915. Der er 4 personer i rollespillet:
Emil Piper (Højre)
William Ahlefeldt-Laurvig (Venstre)
Thorvald Stauning (Socialdemokratiet)
Th. Zahle (Det radikale venstre)
1: Rollerne uddeles i klassen
2: Alle de, der har samme person (og parti), går sammen, og bliver enige om, hvad deres holdning er til, hvordan fremtidens Danmark skal se ud. Hav særlig fokus på jeres holdning til, om kvinder og tyende skal have stemmeret. Skriv nogle noter til, hvordan du vil fremlægge din sag i folketinget.
3: Der dannes små rollespilsgrupper, der hver består af Emil Piper (Højre), William Ahlefeldt-Laurvig (Venstre), Thorvald Stauning (Socialdemokratiet) og Kristjan Pedersen (Det radikale venstre)
4. I skal nu skiftes til at overbevise de andre om jeres synspunkter. Hver person har først 2 min. taletid hver (uden afbrydelser). Herefter kan der diskuteres.
5. Opsamling i klassen: Hvem var bedst til at fremlægge deres sag? Hvilke argumenter vejede tungest?
Alternativt: læs lektien til næste gang: kapitel 8, s. 128-135 (indtil "landarbejderne i skønlitteraturen). Det er de sider, jeg ikke fik givet jer for sidst: Vi skal sikre os, at I har læst alt det, I skal.
Næste gang vi ses skal vi arbejde med de to kilder, som vi skal bruge i DHOen. I skal derfor tænke over, om I vil skrive DHO om tjenestepigerne eller om landarbejderne (karlene).