Kapitel 37

STILLER SPØRGSMÅLSTEGN VED

”DEN DANSKE MODEL”

Hos Anneberg Transport er man på flere områder godt tilfreds med ”Den danske model”, der er betegnelsen for organiseringen af det danske arbejdsmarked, hvor der indgås aftaler mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

Men Georg Anneberg stiller alligevel spørgsmålstegn ved, om ”Den danske model” nu også fungerer optimal for de virksomheder, der skal konkurrere ude på det europæiske marked.

”Det er fint, at vi som arbejdsgivere har én modpart i form af én fagforening, når der skal aftales løn. Så skal jeg som arbejdsgiver ikke forhandle løn med en hel stribe chauffører, der måske har en række forskellige krav til både lønnen og andre forhold,” siger Georg Anneberg, ”så Anneberg Transport holder vi os til overenskomsten”.

Så er forholdene i orden

”Så er der ingenting at komme efter. Så ved vi, at forholdene er i orden. Man har før hørt om vognmænd, der laver nogle specielle aftaler med deres chauffører. Og det går også fint, så længe man er gode venner. Men hvis der opstår en uoverensstemmelse, så kommer chaufføren måske og gør krav på ekstra betaling gennem fagforeningen. Her ender vognmanden altid med at tabe, og desuden får han en bøde,” siger Georg Anneberg.

Begrebet social dumping er således et total ukendt begreb hos Anneberg Transport. Her følger alle medarbejdere overenskomsten for det pågældende land, de er ansat i.

Georg Anneberg mener til gengæld, at ”Den danske model” har været med til at skrue de danske lønninger voldsomt i vejret, og det gør det svært for danske virksomheder med dansk arbejdskraft at konkurrere ude på det europæiske marked.

”Da vi begyndte med vores tyske afdeling i 2000, tjente en dansk chauffør 25.000-35.000 kroner mere end en tysk chauffør om året. I dag er forskellen hele 175.000-200.000 kroner i den danske chaufførs favør. Det kan vi ikke konkurrere på ude i Europa. Derfor har vi hovedsageligt tyske chauffører til vores sydgående trafik,” siger Georg Anneberg, der mener, at regeringen snupper stort set det hele af de danske chaufførers lønstigninger gennem skatter og afgifter.

”Desuden bliver virksomhederne pålagt store udgifter til f.eks. uddannelsesfond, atp, finansbidrag, barselsfond, kompetence- og udviklingsfond samt arbejdsmarkedets elevrefusion, alt sammen noget, der giver de danske virksomheder større udgifter i forhold til de udenlandske konkurrenter og det kan vi ikke konkurrere imod,” siger Georg Anneberg.

I Tyskland er staten gået den modsatte vej. Her har lønmodtagerne ikke fået lønstigninger de seneste år, men til gengæld er skatter og afgifter betydelig lavere end i Danmark, og virksomhederne bliver ikke pålagt de samme udgifter.

I Tyskland er der f.eks. kun syv procent moms på fødevarer, og der er ingen punktafgifter.

”Det er ikke kun inden for transportbranchen, at ”Den danske model” gør det svært for de danske virksomheder med dansk arbejdskraft at konkurrere ude i Europa. Det gælder i alle brancher. Jeg siger ikke, at vores chauffører får for meget i løn. Det er en generel betragtning af den danske samfundsmodel, jeg kommer med,” siger Georg Anneberg.

Anneberg Transport bruger danske chauffører til kørslen internt i Danmark og Skandinavien.