DYNAMISK KØBMAND GRUNDLAGDE GRØNBJERG

Anneberg Transport blev grundlagt af Georg Anneberg i 1925. Når historien om Anneberg Transport skal fortælles, er det passende at skrue

tiden yderligere én generation tilbage. Og så handler det pludselig også om grundlæggelsen af selve Grønbjerg by.

Den centrale skikkelse i dén historie er Bertel Christensen, der var Georg Annebergs svigerfar. Det er i høj grad Bertel Christensens fortjeneste, at der findes en by ved navn Grønbjerg.

Det er naturligvis ikke kun én mand, der grundlægger en hel by, men han spillede en afgørende rolle, og som der står på den store sten, der i dag ligger på den gamle købmandsgrund og minder om fortiden: ”Her lå Bertel Christensens købmandsgård 1897-1987. Den blev starten på Grønbjerg by”. Grønbjergs huse skød op rundt om købmandsgården i begyndelsen af 1900-tallet.

Åbnede købmandsgård i 1897

Bertel Christensen og hans kone Anne flyttede i 1897 til det, der nærmest blot var et vejkryds. Her lå ifølge Anneberg-familiens oplysninger en ejendom, som Anne og Bertel Christensen skulle hjælpe med at drive. Men Bertel kunne ikke komme overens med de andre, og så valgte den driftige Bertel Christensen, der var uddannet smed, at bygge en købmandsbutik – nærmest ude midt i ingenting.

Den dynamiske Bertel Christensen havde talent for handelslivet, og han fik hurtigt opbygget en indbringende forretning. Samfundet var som altid under forandring de mange gårde var ikke længere selvforsynende med alting. Der blev i højere og højere grad brug for ”at købe ind hos købmanden”.

Der blev sat yderligere skub i udviklingen i Grønbjerg med den lokale jernbane fra Ringkøbing til Ørnhøj – også kaldet Ørnhøjbanen. Bertel Christensen var medvirkende til, at banen blev lagt omkring den støt voksende by Grønbjerg. Det var i 1911.

Banen blev siden udvidet til Holstebro, men den kunne dog ikke klare sig i det lange løb, og i 1961 blev den nedlagt.

Var både købmand og fragtmand

En købmandsgård i begyndelsen af 1900-tallet var så afgjort en blandt landhandel, og Bertel Christensen købte blandt andet kreaturer, som han solgte til slagteriet i Esbjerg. Og vel at mærke selv fragtede til Esbjerg. Han var ikke blot købmand – han var også fragtmand. Han købte sin første lastbil i 1918 det var en Overland. Den gik dog hurtigt i stykker, og da der ikke kunne skaffes reservedele fra England under krigen, kom den aldrig ud at køre igen.

Anne og Bertel Christensens datter Alma blev i 1923 gift med Georg Anneberg, der stammede fra en købmandsgård i Bækmarksbro syd for Lemvig. Georg Anneberg var forinden kommet til Grønbjerg, hvor han først fik arbejde på byens mølle. Senere blev han ansat som chauffør hos Bertel Christensen, der havde to rutebiler.

Han fik et godt øje til købmandens datter Alma, og hvis de to ikke havde fundet hinanden, så var Anneberg Transport måske aldrig blevet til noget. Så var den unge Georg Anneberg måske rejst videre til en anden by og havde eventuelt grundlagt et helt andet firma dér.

”Du må hellere køre for egen regning”

Georg Anneberg var dygtig til sit arbejde, og på et tidspunkt sagde Bertel Christensen til svigersønnen: ”Du må hellere køre for egen regning”. Anneberg Transport var grundlagt. Det var i 1925.

Georg Annebergs første køretøj var lavet med udskifteligt lad, så det kunne transportere både mennesker og grise. Så allerede fra begyndelsen blev der tænkt på effektiv drift. Georg Anneberg kørte blandt andet rutebil til Holstebro. Alma og Georg Anneberg fik i 1925 deres eneste barn, sønnen Peder

August Anneberg, der altid er blevet kaldt Gutte. Uvist af hvilken grund. Han erindrer ikke selv, at der var en særlig grund til, at han skulle have det navn. Gutte kan huske, at han som lille skoledreng – han havde formentlig været 7-8 år – kørte med sin bedstefar til Esbjerg.

”Jeg kan huske, at jeg fik fri fra skole for at køre med til Esbjerg. Det skete mange gange. Bertel kunne nemlig ikke så godt skifte gear – det var min opgave. Han havde beskadiget sin højre arm. Han var efter sigende blevet sparket af en hest, da han arbejdede som smed,” fortæller Gutte Anneberg.

Skiftede gear for bedstefar

Gutte sad mellem benene på sin bedstefar, og når Bertel trådte koblingen ned, skulle Gutte skifte gear. På den måde nåede de ved fælles hjælp frem og tilbage.

”Når vi havde afleveret kreaturerne på slagteriet i Esbjerg, så fik vi f.eks. petroleum eller foderstoffer med tilbage til Grønbjerg. Det blev solgt i købmandsbutikken,” siger Gutte Anneberg.

Han var formentlig ikke med på alle ture, og så var gearskiftet overladt til Bertel Christensens dårlige arm. Man fristes næsten til at sige, at barnebarnet forhåbentlig ikke var med på alle ture. De kunne nemlig godt trække ud, og hvis der skulle spilles kort, så kunne det sagtens være, at han først dukkede op i Grønbjerg dagen efter.

”Hvis han havde tabt penge i kortspil, så var han i dårligt humør,” husker Gutte Anneberg.

Byggede hus til elskerinden

Bertel Christensen var en levemand, og han var sikkert en stor bidragyder til den lokale sladder. Han byggede f.eks. et hus til sin elskerinde tæt på købmandsgården, og samtidig købte han en gård uden for Grønbjerg, hvor hans kone og børn boede. Og sikkert også ham selv i perioder. Det er der formentligt blevet snakket om i landsbyen og sognet.

Han kunne også være meget gavmild. Hvis der var kunder, der ikke kunne betale, kunne han godt give yderligere kredit, og han var ikke bange for at låne penge ud, hvis der var behov for det.

Bertel Christensen ejede også en mose lidt uden for Grønbjerg – en mose, hvor der blev gravet tørv. I øvrigt er det denne mose, som Georg Anneberg ejer i dag.

Landevejsstrygere gravede tørv

”Jeg hjalp ofte om sommeren med at grave tørv. Det var et spændende arbejde for en dreng. Ikke mindst fordi min bedstefar også hyrede landevejsstrygere til at arbejde i mosen. Umiddelbart kunne man måske godt tro, at de var lidt ”farlige”, men de var i virkeligheden rigtig flinke. Jeg kunne gode lide at arbejde sammen med dem,” siger Gutte Anneberg.

Tørvene, der blev brugt som brændsel, blev gravet op af mosen. I første omgang som en slags mudder eller blæver, der blev fyldt i tipvogne. ”Så blev det hældt ud på jorden, hvor det lå og tørrede i solen. Så skulle tørvene skæres op og vendes nogle gange, inden de var klar,” fortæller Gutte Anneberg.

Datidens lastbiler kunne godt være udfordret på trækkraften. ”Der er jo nogle store bakker her på Grønbjergegnen, og hvis vi nu havde læsset lastbilen med 1000 mursten eller teglsten – måske var der flere – fra teglværket i Grønbjerg, så kom lastbilen på noget af en prøve. Jeg kan huske, at vi flere gange bakkede op ad bakkerne. Lastbilen kunne bedre trække i bakgearet,” siger Gutte Anneberg.

Døde efter arbejdsulykke i 1939

Bertel Christensen døde i 1939 i en ulykke. Han ville starte en lastbil med håndsvinget foran. Lastbilen stod med snuden mod en anden lastbil. Den lastbil, som Bertel startede, stod desværre i gear, og Bertel kom i klemme mellem de to lastbiler, da den startede. Han fik mere eller mindre knust sine ben.

”Ulykken skete dagen efter min konfirmation meget tidligt om morgen. Omkring ved 5-tiden. Jeg kan stadig huske det helt tydeligt. Det var forfærdeligt,” siger Gutte Anneberg. Bertel Christensen blev indlagt på sygehuset, men han kom sig aldrig over komplikationerne. Der gik koldbrand i benene, og han døde i efteråret 1939.

<Indholdsfortegnelse * Næste kapitel>