Kapitel 15

14-ÅRIG SØN HJALP BESVIMET FAR OP FRA TANK

Det er en begivenhed, som hverken Frits Bjerre Christensen eller resten af familien nogensinde glemmer.

Her i Anneberg Transports jubilæumsår 2015 arbejder Frits Bjerre Christensen stadig for Grønbjerg-firmaet – som han har gjort siden 1977.

Men den 24. januar 1982 var det nær gået galt for Frits Bjerre Christensen. Han havde – som han plejede – taget tankbilen med hjem til hjemmet i Videbæk efter fyraften. Han ville, som han også havde gjort så mange gange før, hoppe ned i tanken og banke ventilerne fri for bitumen, så tankvognen var klar til næste dags opgaver. Han plejede at tage en trappestige med ned i tanken, der er cirka to meter høj. Men den glemte han i farten denne dag. Han fik gjort sit arbejde og var på vej hen mod den åbnede luge, hvor han havde planlagt at hejse sig op i armene. Men dampene nede i tanken havde gjort ham svimmel.

Frits Bjerre Christensen (tv) får her IRU’s hæderspris overrakt af Georg Anneberg. IRU er den internationale organisation for vejtransport, der giver prisen til erfarne chauffører, der er forbilleder for de unge i branchen.

Havde ikke kræfterne

”Jeg kan huske, at tingene kørte rundt for mig. Jeg greb fat om kanten på lugen, men jeg havde ganske enkelt ikke kræfter til at hive mig op. Til sidst faldt jeg ned i bunden af tanken og besvimede,” fortæller Frits Bjerre Christensen.

Alt imens var sønnen Flemming på 14 år i fuld gang med at tigge moderen om lov til at gå i biografen. Men det var ikke noget, som moderen ønskede at afgøre alene. ”Løb ud og spørg far”, lød beskeden fra moderen.

Fik fat på en nabo

Flemming løb ud på gaden, hvor faderens lastbil holdt. Han råbte. Men fik ikke noget svar. Han kravlede op på tankvognen og kiggede ned i tanken, hvor han fik øje på sin far, der lå og var besvimet. Han skyndte sig at løbe over til en nabo, der kom ilende til.

Sønnen hoppede ned i tanken, og selv om han kun var 14 år, fik han løftet sin far så meget op, at naboen oven på tanken kunne få fat på den besvimede Frits Bjerre Christensen, og ved fælles hjælp fik de bakset ham op fra tanken.

Der var i mellemtiden blevet ringet efter en ambulance, og både Frits og Flemming kom en tur på hospitalet for at blive tjekket.

Tænkte mig ikke om

”Det var tæt på at være gået helt galt,” siger Frits Bjerre Christensen, der udelukkende bebrejder sig selv, at den ultimative ulykke var så tæt på.

”Der var ikke nogen, der havde bedt mig om at gøre tanken ren. Mange ulykker sker, fordi man ikke tænker sig om, og det gjorde jeg ikke i den situation. Havde jeg bare taget trappestigen med, var der ikke sket noget,” siger Frits Bjerre Christensen.

I de første år kørte han ofte med bitumen, og selv om det betød, at han ofte var hjemmefra fire-fem dage i træk, så kunne familielivet godt fungere.

”Vi er da gift endnu,” som Frits Bjerre Christensen udtrykker det.

Han var glad for det ”frihed under ansvar”, som Annebergs chauffører havde.

”Vi kunne tilrettelægge en stor del af vores kørsel selv, og det er der en vis tilfredsstillelse i,” siger Frits Bjerre Christensen.

Han er fyldt 66 år, og her i 2015 kører han som den eneste af Annebergs chauffører udelukkende i lokalområdet. Han kører blandt andet containere til 10-4-tømmerhandlerne på Ringkøbing-egnen.

Fik international hæderspris

I 2014 fik han IRU’s hæderspris. IRU er den internationale organisation for vejtransport.

Prisen gives til chauffører med over 20 års erfaring og mindst én million kilometer på vejene. Det er også et krav, at der ikke har været alvorlige ulykker, trafikforseelser eller overskridelse af andre regler de seneste fem år.

Det er kriterier, som Frits Bjerre Christensen snildt lever op til. Dels har han været hos Anneberg Transport siden 1977, og dels har han formentlig kørt omkring fire millioner kilometer i de næsten 40 år.

Og med hensyn til uheld er Frits Bjerre Christensen også et godt eksempel i branchen.

”Jeg havde et uheld i 1978, og det var ikke engang min egen skyld. Det er det eneste, der har været,” siger Frits Bjerre Christensen.

Ifølge den internationale præsident i IRU, Janusz Lacny, er det afgørende for branchens omdømme, at de unge chauffører har nogle erfarne forbilleder at se op til – og modtagerne af IRU’s ærespris er netop disse forbilleder, der med deres professionalisme og stabilitet er foregangsmænd for branchen.

I 2014 var der syv danske chauffører, der modtog hædersprisen, der består af både diplom og medalje.

Volvo F10 fra 1984.