Kapitel 13
DEN KONSTANTE JAGT PÅ NYE OPGAVER
Det var lidt af en øjenåbner for den unge Georg Anneberg dér sidst i 1970’erne at være med til et bankmøde i hjemmet sammen med sine forældre.
”Det var nok i enten 1976 eller 1977. Det var vinter, og det var en af de milde vintre, hvor der ikke var særlig meget kørsel med fyringsolie – også fordi lastbilernes totalvægt var blevet sat i vejret, og olieselskaberne dermed i højere grad selv kunne transportere olien,” fortæller Georg Anneberg.
Bankdirektør Berthel Møller fra Ringkjøbing Landbobank troppede op hos familien Anneberg. Uden for holdt fem lastbiler uden nummerplader. De var midlertidigt pillet af, fordi der ikke var noget at lave. På den måde kunne man slippe for at betale registreringsafgift. En del af medarbejderne var sendt hjem. ”Banken havde veksler i vores lastbiler, og desuden var der et lån i schweizerfranc, der ikke længere var så fordelagtigt. Jeg tror ikke, vi havde den store gæld, men det var helt tydeligt, at bankmanden ikke var begejstret for situationen, og mine forældre var også bekymrede for fremtiden,” siger Georg Anneberg.
Der var ikke særlig meget gang i samfundshjulene i slutningen af 1970’erne.
Et ønske om økonomisk frihed
”Jeg tænkte efter det møde, at det er med at have arbejdsopgaver nok og samtidig have sin økonomiske frihed, så man slipper for sådanne ubehagelige mø- der, hvor man egentlig bliver lidt presset af en bankrådgiver,” siger Georg Anneberg.
Efter mødet skruede familien Anneberg op for jagten på nye forretningsopgaver.
”En af mulighederne var at køre fetaost til Rusland, og vi var nogle stykker i firmaet, der fik lavet pas med det for øje. Men kørslen blev nu aldrig til noget,” husker Georg Anneberg.
Det blev til gengæld til en række ture til Mellemøsten med primært industrigods. Samtidigt begyndte branchen lige så stille at rulle mod bedre tider. Som nævnt andetsteds fik Anneberg Transport den længe ventede A-tilladelse i 1979, så der kom gang i eksportkørslen, og samtidig dukkede der gode jobs op på den hjemlige scene.
Alsidige arbejdsopgaver
”Sidst i 70’erne skulle de fleste landmænd lige pludselig have kørt kalk på deres marker, og her havde vi fået et vognsæt, så vi kunne køre med 44 ton ad gangen. Vi hentede kalken i Hillerslev i Thy,” siger Georg Anneberg.
Der blev også kørt sand til strandfodringen på den jyske vestkyst.
”Vi var opsøgende over for de lokale landmænd, der havde sandbanker på deres marker, og så gravede vi sandet op og kørte det ud til kysten. Vi købte også marksten hos landmændene og solgte dem til kystbeskyttelse,” fortæller Georg Anneberg.
Der blev ligeledes købt en blokvogn og en kranvogn for at øge alsidigheden. I 1984 tog Anneberg Transport et kvantespring fremad i arbejdsopgaver. Fra Tjærekompagniet i Nyborg – det senere Tarco – havde Grønbjerg-firmaet kørt beg til Norge. Det var dog i mindre målestok.
Fik pludselig muligheden
”Tjærekompagniet havde et andet firma til at køre beg til Tyskland, men det pågældende firma strammede skruen og forlangte pludselig en stor prisstigning. Det ville Tarco ikke med til, og de spurgte os, om vi ville give et bud på opgaven. Det var vores direktør Jan Dyrberg og jeg, der var til forhandlinger med Tjærekompagniet,” siger Georg Anneberg.
Anneberg Transport kom med et bud og fik opgaven for Tjærekompagniet, der senere igen blev til Koppers.
Grønbjerg-firmaet havde fire isolerede tankbiler til opgaven. Beg, der er et restprodukt fra destillation af tjære, skal helst håndteres ved en temperatur på 260 grader Celsius.
”Med fire tankbiler kunne vi lige klare opgaven, men det viste sig hurtigt, at Tjærekompagniet kunne afsætte meget mere beg end forventet. I løbet af kort tid havde vi pludselig 10 tankbiler, der kørte med beg. Vi måtte leje de pågældende tankbiler, indtil vi fik vores egne,” siger Georg Anneberg.
Dermed var kursen for Anneberg Transports udenlandske engagement for alvor udstukket.
