Intro til modulet:
Vi skal åbne op for et område af historiefaget, som er relevant i mange faglige sammenhænge: Erindringshistorie. I denne omgang er det et kort forløb, men vi samler op på feltet igen ii både 2g og 3g. Vi skal starte med at læse lidt.
Læsning om historiefagets barndom - og den nyere gren "erindringshistorie (10 min)
I skal først læse lidt i nedenstående pdf: siderne 13 (Fra "Hvad er erindringshistorie" - til s. 14 (indtil "Hvad giver nationens historie identitet")
2. Opsamling i klassen (10 min)
Hvilke mål havde den tyske historiker Leopold von Ranke og den danske historiker Kristian Erslev ?
Er målet godt?
Erindringshistorie er et ret nyt felt indenfor historiefaget.
På hvilken måde er erindringshistorie et andet slags felt end Ranke og Erslevs tanker om faget?
3. Lidt videre læsning: Nu om "National identitet" (10 min)
Læs videre i teksten (pdf ovenfor). Nu fra s. 14 (fra "Hvad giver nationens historie identitet") til s. 15 (indtil "Er historievidenskab og erindring hinandens modsætninger?")
4. Opsamling i klassen (10 min)
Med jeres egne ord: Hvad menes der med, at "Nationen" og "Religion" er de to mest identitetsskabende fællesskaber i vores samtid? Er I enige?
Prøv at opridse nogle eksempler på nationale "erindringsfælleskaber": Hvad husker "vi" som danskere? Hvad er "vores fælles fortid"?
5. 5 min med din sidemakker (5 min)
Andre identitetsskabende fællesskaber er f.eks. slægt, seksuel orientering, køn, social klasse, hjem/kvarter.
Vælg en eller to af de ovenstående "erindringsfællesskaber" og sæt nogle ord på, hvilke fælles "fortællinger" der kan være i de fællesskaber.
6. Opsamling i klassen (10 min)
Prøv nu også at forklare og definere, hvad Maurice Halbwach mener, når han snakker om "kollektiv erindring".
7. 5 min med din sidemakker igen (5 min)
Den sidste sætning i det, I har læst, er "Det er gruppens behov i nutiden, der er afgørende for, hvilke dele af fortiden, der erindres, og hvilke der glemmes"
Husk på, hvordan I definerede jeres 2 valgte "erindringsfællesskaber" tidligere. Prøv at snakke om, om der er nogle elementer, der måske er "vigtigere" at "huske" end andre?
8. Opsamling i klassen (5 min)
9. Pause (5 min)
10. Lidt mere læsning (10 min)
Nu fra s. 16 (fra Hvornår og hvorfor opstår nationale erindringsfællesskaber?) - s. 17 (indtil "Hvordan arbejder man erindringshistorisk?")
11. Opsamling i klassen (15 min)
I 1800-tallet vokser nationalismen frem (i Danmark og i mange andre Europæiske lande). Sæt nogle ord på, hvad "nationalisme" indebærer?
Hvilken rolle spiller "fortællingen om vores fælles fortid" i en tid med voksende nationalisme?
Samfundsforskeren Benedict Anderson snakker om, at nationen i 1800-tallet dyrkes "et forestillet fællesskab". Hvad mener han med det?
Hvilke fordele kan nationalismen have for individet?
12. Jeres læselektie til næste gang!
I skal have læst nogle flere sider i dagens pdf tekst: Fra s. 18 (fra "erindringssteder" til s. 20 (indtil "Kritik af erindringshistorisk metode")