Afkodningsstrategier
Gode afkodningsfærdigheder er forudsætningen for sikker og automatiseret afkodning.
Lydstrategien
- Eleven skal gennem identificering af forlyd og lydering arbejde med bogstav-lyd korrespondancen (det fonematiske princip) og ad den vej blive i stand til at foretage syntesen af lyde til ord.
Visuelle strategier
- Eleven skal rette opmærksomheden mod, om han/hun genkender ord eller bogstavklynger og dele af ord under læsningen (visuel strategi). Eleven skal dele længere ord op i stavelser eller orddele.
- Gennem genkendelse af forstavelser og endelser isolerer eleven ordets mindste betydningsdel. Denne læses med lydeing (det morfematiske princip).
Meningsstrategier
- Eleven skal rette opmærksomheden mod syntaks og sætningsopbygning. Giver sætningen mening og lyder korrekt, har ordene den rigtige form.
- Eleven skal inddrage konteksten, dvs. benytte billeder, illustrationer og overskrifter til at gætte kvalificeret på ords betydning (det semantiske princip).
Se læsenøglen med eksempler på afkodningsstrategier her.
Læseforståelsesstrategier
En læseforståelsesstrategi er en meningssøgende, bevidst målstyret handling, der med fordel kan udføres før, under og efter læsning af en tekst; rettet mod forskellige elementer af læseforståelsen.
Før
- Aktivering af elevens forhåndsviden/forkundskaber, så eleven er sporet ind på tekstens indhold og parat til at interagere med teksten.
Under
- Understøtte aktiv og meningssøgende læsning gennem teknikker til at fastholde, opklare, forstå og konkludere på teksten.
Efter
- Opsamling på tekstens indhold til en samlet forståelse samt bearbejdelse og anvendelse af denne.
Se oversigt over læseforståelsesstrategier før, under og efter læsningen her.
Typer af læseforståelsesstrategier
Hukommelsesstrategier - bruges til at repetere og uddybe dele af teksten for bedre at kunne huske den.
- fx kolonnenotat, tidslinje, nøgleord, logskrivning, resumé og referat
Elaboreringsstrategier - bruges til at bearbejde den nye viden, så den bliver en del af elevernes baggrundsviden.
- fx præsentation af nye ord og begreber, spørgsmål, samtale, ordkendskabs- og begrebskort, genre-/teksttypekendskab, VØL.
Overvågningsstrategier – bruges til at evaluere læserens egen forståelse af det læste.
- fx ordkendskabs- og begrebskort, VØL/VØSLE, FARAO, rolle-/detektivlæsning, tipskupon, spørgsmål til på-mellem og bag linjerne.
Organisationsstrategier - bruges til at skabe overblik over indholdet af en tekst
- fx brainstorm over forhåndsviden, tidslinje, handlingsbro, begrebskort og kolonnenotat.
Se flere konkrete læseforståelsesstrategier og deres kombination med notatteknikker her.
Læs mere på www.undervis.dk.
Se elevmaterialet At læse teksttyper til mellemtrinnet.
Se slides fra kursus om sproglig udvikling.