At lære at læse er en af de store udfordringer i skolen og samtidig en af de vigtigste kompetencer at tilegne sig, ikke kun som teknik, men som redskab for læring gennem hele skoleforløbet – ja, hele livet.
Derfor er det vigtigt, at alle lærere har blik for de enkelte elevers læseudvikling og planlægger undervisningen, så alle elever møder passende udfordringer. Er læsematerialet for vanskeligt henvises eleverne til tilfældige gætterier. Er læsematerialet for let vil træningen ikke medvirke til fortsat læseudvikling og læring. En generel hovedregel for den rette sværhedsgrad er, at eleven ved selvstændig læsning skal kunne læse teksten med mindst 90 % ord rigtige. Når der direkte undervises i læsning kan elevens undervisningstekster kan nærme sig 80 % rigtigt læste ord.
For ordblinde elever eller elever med andre massive læsevanskeligheder kan afstanden mellem deres eget læseniveau og sværhedsgraden i de faglige tekster være for stor. De kan derfor have behov at tilegne sig indholdet gennem brug af oplæsningsprogrammer, fx AppWriter.
Principper for undervisningen
Den daglige læseundervisning kan planlægges med udgangspunkt i følgende principper:
Uanset materialevalg har lærerens tilgang og tilrettelæggelse af arbejdet med teksterne den største betydning.