Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på.
Færdigheds- og vidensmål
Samtale: Eleven kan veksle mellem at lytte og udtrykke sig. Eleven har viden om talesprogets funktioner.
Fortælling: Eleven kan gengive indhold af tekster. Eleven har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion.
Sproglig bevidsthed: Eleven kan eksperimentere med rim, bogstavlyde, ord og sætningsdannelse. Eleven har viden om bogstav-lydforbindelser og enkle regler for ord- og sætningsdannelse.
Skrivning: Eleven kan eksperimentere med at skrive små tekster. Eleven har viden om det alfabetiske princip, skriveretning og sætningsopbygning.
Læsning: Eleven kan eksperimentere med at læse små tekster i forskellige medier. Eleven har viden om læseretning og enkle ordlæsestrategier.
IT og digitale medier: Eleven kan eksperimentere med digitale medier i arbejdet med sprog. Eleven har viden om ikoner og værktøjer i digitale medier.
Opmærksomhedspunkt
Eleven kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x og z).