Eleven behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster.
Eleven læser skønlitteratur med en hastighed på ca. 228 ord/min.
Eleven læser udfordrende tekster, herunder fagtekster med ca. 170 ord/min.
Eleven læser lix 40-50 i løbet af skoleåret.
Eleven øger løbende læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype.
Eleven læser selvstændigt dagligt for at opnå gode læsevaner.
Faglig læsning – eleven kender og bruger teksttyperne argumenterende og reflekterende.
Eleven har begyndende kendskab til opinions- og ekspressive tekster.
Eleven bruger varierede læseforståelsesstrategier og notatteknikker fx stille spørgsmål undervejs, opsummere med egne ord, genlæse, understregning, notering af nøgleord, skrive notater, læse og tolke diagrammer og tabeller, VØSLE, tidslinje, mindmap, kolonnenotat, procesnotat, handlingsbro, billednotat, ord- og begrebskort.
Eleven anvender varierede læseteknikker i forhold til situation, formål og teksttype.
Eleven bruger ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. Anvender et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd.
Eleven har kendskab til fremmed- og låneord.
Eleven forholder sig analytisk og reflekteret til tekster.
Eleven sætter tekster i relation til litterær og kulturel tradition samt mulige fremtidsperspektiver.
Eleven arbejder med skandinaviske sprog og kulturfællesskaber.
Eleven har viden om læse-skrive-teknologi i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling, dataopsamling og –behandling, formidling og netværksdannelse.
Eleven vurderer kritisk kilders værdi og anvendelse.
Eleven orienterer sig i og læser multimodale – digitale som trykte tekster, fx med grafer og diagrammer.
Eleven kender og læser hypertekster og arbejder med skærmtekster, fx hjemmesider, undertekster, sms, e-mails, e-bøger og spil.
Eleven kender til læseguides.
Stavning
Eleven arbejder med stavetrin 5 - beherskelse. Kan skelne mellem hans/sin, ligge/lægge, sidde/sætte, nogen/nogle. Anvender korrekte bøjningsformer og almindelige forkortelser.
Skrivning
Eleven styrer skriveprocessen fra ide til færdig tekst og skriver sammenhængende i et klart og varieret sprog med korrekt stavning.
Eleven arbejder med procesorienteret skrivning; responsfaser, redigering; herunder forholder sig analytisk og vurderende til sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster.
Eleven læser korrektur på egne og andres tekster.
Eleven arbejder selvstændigt med den projektorienterede arbejdsform – arbejder gradvist mere problembaseret – søger informationer, laver problemformulering, skriver og konkluderer.
Eleven fremlægger mundtligt med og uden hjælpemidler (fx power point, billeder, youtube)