Eleven anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier (lydering, stavelsesdeling, morfemdeling, genlæsning) til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster.
Eleven læser med en hastighed på 90-100 ord pr. minut.
Eleven læser lix 15-20 i løbet af skoleåret.
Eleven kender og anvender læseforståelsesstrategier herunder: forudsige, stille spørgsmål, afklare ord og begreber og opsummere teksten, nøgleord, noter, begrebskort og referat.
Eleven kender forskellige læseteknikker - punktlæsning, skimning, skærmlæsning og nærlæsning.
Faglig læsning - der arbejdes eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på: indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse etc.
Eleven læser multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.
Eleven introduceres til genretræk og tekster af teksttyperne beretning og beskrivelse.
Eleven læser og skriver enkle fortællende og informerende tekster.
Eleven udvikler gode læserutiner ved at læse hver dag - både i skolen og hjemme.
Stavning
Eleven arbejder med korrekt stavning og lydfølgeregler fx vokaler der snyder (vokaltrappen), stumme bogstaver og hyppige endelser på ordklasser (stavetrin 3)
Eleven kender ordklasserne navneord (inkl. egennavne), udsagnsord og tillægsord samt stave endelser korrekt.
Skrivning
Eleven mestrer begyndende sammenhængende skrivning med korrekt bogstavhøjde og form.
Fortsat fokus på skrivning og artikulation i skriveprocessen (bevidsthed om at lytte sig til stavning).
Eleven skriver på computer og bruger oplæsningsfunktion og ordforslag i AppWriter.
Eleven udarbejder enkle tekster med titel, start, midte og slutning.
Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en begyndende tekststruktur, fx en instruktion, beretning eller en beskrivelse.