10 gode råd til den nye lærer i 1. klasse. https://dansklf.dk/grundskole/danskfagets_omr%C3%A5der/fra_b%C3%B8rnehaveklasse_til_1_klasse/10_gode_r%C3%A5d_til_den_nye_l%C3%A6rer_i_1
Flydende læsning i praksis - Præcis, hurtig og udtryksfuld læsning. Flydende læsning i praksis giver konkrete og udførlige metoder til træning af flydende læsning i indskolingen og på mellemtrinnet. Når først eleverne har knækket læsekoden, er det afgørende for den videre læseforståelse, at læsningen automatiseres, så eleverne opnår hurtig, præcis og udtryksfuld læsning. Flydende læsning kan udvikles gennem gentagen læsning i klassen, med en læsemakker eller over for læreren. Eleverne bliver ikke alene hurtigere og præcise læsere. Deres læseforståelse og viden om egne færdigheder øges også. Af Gertrud Brandt.
Bag om raketterne - læseudvikling, skriveudvikling, staveudvikling. Bag om raketterne kan bruges af læreren i forbindelse med arbejdet med læse-, skrive- og staveraketten, på læreruddannelsen, på læsevejlederuddannelsen og på andre efter- og videreuddannelser. Bogen indeholder kapitler om læsning før skrivning, læseprocessen, læseudvikling, skriveudvikling, sammenhæng mellem læsning og skrivning, fonemanalyse og fonemsyntese, elever med læse-skrivevanskeligheder, evaluering og elevplaner.
Alinea Danskportalen. Portalen indeholder forskellige forløb med tilhørende tekster, opgaver, evaluering samt læringsmål og lærervejledning. Portalen har et varieret udbud af litteratur og multimodale tekster. Eleverne stilladseres gennem modeltekster, trin for trin vejledninger, ordforklaringer mm.
Se Lyden er et materiale til undervisning i bogstaverne og deres lyde. Gennem bogstavkort synliggøres bogstavernes forskellige lydmuligheder. Materialet anvendes til træning som supplement til bogstavindlæringen og består af både bogstavkort og digitale træningsprogrammer med oplæsningsfunktion, så eleverne kan lytte sig til rette syntese. Bogstavlydene støttes af håndfonemer.
Lytogstav.dk. På lytogstav.dk findes gratis opgaver om lytning og stavning.
Læsemakker og Mere læsemakker. Materiale til usikre læsere. Gennem samarbejde mellem yngre og ældre læsere træner eleverne på en funktionel og hyggelig måde deres læse- og skrivefærdigheder. Af Mia Finnemann Schultz og Karina Brunsgaard Bek.
Læsekontrakt fx Bogkassen, der er en digital læsekontrakt, som findes på elevintra.
En på sproget. En på sproget er et forskningsbaseret materiale, som arbejder struktureret med sprogforståelse i 1.-2. klasse. Materialet er bygget op omkring de tre komponenter i sprogforståelse, der er centrale i forbindelse med elevernes læsning af tekster: ordforråd, inferensdragning (at drage slutninger) og viden om teksters struktur. En på sproget henvender sig til elever, som har været igennem et struktureret forløb med systematisk introduktion til alle bogstaverne og deres lyde og er kommet godt i gang med at afkode ord.
d’dansk Minilæseforståelse 1. d’dansk Minilæseforståelse 1 indeholder 22 opslag, som hver især består af en tekst med opgaver. Eleverne møder genrer som eventyr, fabel, fagtekst, fortælling, rim, regler, diagram, opskrift og instruktion. Variationen af genrer gør eleverne fortrolige med at læse forskellige teksttyper. Til alle teksterne stilles der opgaver, som er knyttet til forskellige aspekter ved læseforståelse. Af Lena Bülow-Olsen, Susanne Harms m.fl., Alinea.
Læseforståelse - hvorfor og hvordan? Denne 2. udgave er opdateret, og gennemdebatterer de nyeste erfaringer og initiativer på læseområdet. Bogen behandler også indskolingen i forbindelse med de nye Fælles Mål. Merete Brudholm introducerer derudover ny udenlandsk forskning og fordelagtige erfaringer fra undervisningen i praksis med læseforståelsesstrategier.
Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til fortællende og informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur. Læseforståelse - hvorfor og hvordan? vil inspirere og styrke undervisningen i forståelse af det læste og dermed udbygge elevernes læsekompetencer og øge deres lyst til at læse.
Gode bøger til højtlæsning i indskolingen. https://dansklf.dk/sites/default/files/Laeseliste_indskoling_%20hoejtlaesning.pdf
Genrepædagogik i praksis. Genrepædagogik er sprogbaseret undervisning. Genrepædagogik anser grundlæggende sproglige og faglige færdigheder for at hænge tæt sammen. I denne film kan du se tre eksempler på, hvordan der arbejdes med grammatik og skriveundervisning i dansk og et eksempel på, hvordan arbejdet med sprog og tekster er integreret i historie.
Fokus på teksttyper| undervis.dk. Læs om teksttyper og faglig læsning på undervis.dk.
Tjek på teksttyper| EMU Danmarks læringsportal. Fælles Mål lægger op til, at elevernes skriftlige udvikling følger en tydelig progression gennem skoleforløbet. Se oversigt over progressionen og få tjek på teksttypernes kendetegn på emu.dk.
Faglig læsning/Læsning i fagene. Se mere under menupunktet Faglig læsning eller på www.undervis.dk.
Sprogbaseret undervisning/systemisk funktionel lingvistik (SFL). I foreningen for SFL arbejder man på at udbrede tankerne om sprogbaseret undervisning. På foreningens hjemmeside http://www.sprogbaseretlaering.dk, kan man læse om sprogbaseret undervisning og finde relevant litteratur.