En elev skal kunne vælge en hensigtsmæssig læsemåde, dvs. en bestemt måde at læse en tekst på, ud fra sin baggrundsviden og forventninger om, hvilken genre teksten repræsenterer, dens kompleksitet og sværhedsgrad.
For at blive en effektiv læser er det desuden vigtigt, at eleven lærer at mestre forskellige læseteknikker at vælge iblandt især i forhold til læseformål, men også under hensyn til genre og medie. Eleven må gøre sig følgende klart: Hvorfor læser jeg denne tekst - er det en "oplevelses-tekst”, en "lære-tekst" eller "gøre-tekst” - hvilke genretræk kan jeg forvente - hvilken teksttype drejer det sig om - hvordan får jeg overblik over tekstens forskellige dele – hvilke(n) læseteknik(ker) vil være hensigtsmæssige at benytte?
- Orienteringslæse – at orientere sig i indholdsfortegnelse, på for- og bagside for at finde ud af:
- hvad bogen handler om
- dens sværhedsgrad
- hvad den kan bruges til i forhold til læseformålet
- Punktlæse – at finde steder i teksten, der indeholder bestemt information, som efterfølgende nærlæses.
- Skimme – at få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten og finde frem til steder, som man vil læse grundigere. Når man skimmer, skal man lægge mærke til:
- overskrifter, illustrationer, figurer og tabeller
- indledning og afslutning
- ord skrevet med fede typer/kursivtekster/understregninger
- lange ord
- de ”søgeord” som er centrale for læseformålet
- Nærlæse – at læse teksten i detaljer for at genkalde sig indholdet og hente præcise, konkrete informationer. Eventuel anvendelse af notatteknikker.
- Skærmlæse – for at få udbytte af læsning på nettet må eleverne have kendskab til bl.a. navigationsknapper, links, søgefelter, ikoner osv.
- Multimodal læsning – de fleste fagtekster er multimodale tekster. De består af mange forskellige kilder til viden som tabeller, grafer, fotos, ord og sætninger. Det stiller krav om at kunne bruge de netop beskrevne læseteknikker.