Forskningsbaserede undersøgelser (Elbro 2006) viser, at de børn, der læser bedst, ofte kommer fra hjem med bøger, hvor højtlæsning har været en naturlig del af opvæksten. Nyere undersøgelse viser også, at det batter at arbejde på at gøre bøger til en del af hverdagen i ikke-boglige hjem, jo tidligere desto større er chancen for at bøger bliver en naturlig del af familiernes hverdag. Også oplæsning i dagtilbud og skole har betydning!
Højtlæsning giver børnene viden om læseprocessen og skriftsprogets konventioner. Den stimulerer deres ordforråd og viden, pirrer deres nysgerrighed og øger deres koncentrationsevne.
At være sammen om læsning af fiktion eller fakta er ensbetydende med at være fælles om mulige virkeligheder, man kan snakke om – en videns- og dannelsesmæssig effekt, som vurderes af stor betydning.
Højtlæsning har derfor stor værdi i forhold til at motivere og styrke barnets glæde ved læsning. Du kan læse mere i Læsning og læseundervisning (Elbro 2006).
Højtlæsnings betydning for elevernes læsefærdighed
Højetlæsningens indflydelse på barnets læsefærdigheder og ordkendskab vurderes som moderat. Det betyder, at der er andre faktorer, der har større betydning, fx tidlige læsefærdigheder, forstået som barnets egen interesse for og kendskab til bøger og skrift (legelæsning og -skrivning). Bogstavkendskab og opmærksomhed på sproglyd er andre afgørende forudsætninger for læsning. Beskæftigelse med bogstaver og skrift er forudsætningen for at udvikle denne nysgerrighed hos førskolebørnene.
Børnene skal selv være aktive i arbejdet med skriftsproget for at udvikle gode læsefærdigheder. Derfor øges effekten af højtlæsning markant gennem deltagelse, hvor barnet bruger tekstens ord og får fornemmelse af ordenes betydning i både bredden og dybden, fx som det er princippet i dialogisk oplæsning.