Andetsproget er samfundets og flertallets sprog i det land man bor og tilegnes oftest både gennem undervisning og i dagligdagen.
Undersøgelser viser, at mange elever med dansk som andetsprog er dygtige tekniske læsere (afkodere), men at flere læser uden eller med mangelfuld indholdsforståelse. De slår sig til tåls med at kunne afkode teksten uden at gøre sig klart, hvad de læser og hvorfor. De indtager en passiv læseindstilling. Det betyder, at de ikke er i stand til at tilegne sig ny viden gennem læsning. Tosprogede elever kan have et velfungerende hverdagssprog, men alligevel mangle ord og begreber, som er nødvendige i mødet med tekster og fagspecifikt sprog.
Undervisning af elever med dansk som andetsprog er et anliggende for alle faglærere. De skal være opmærksomme på de tosprogede elevers kendskab til ord og begreber samt læseforståelse i faget helt fra begyndelsen af skoleforløbet. At hjælpe tosprogede elever med at udvikle et velfungerende dansk som andetsprog har størst effekt, når det tænkes ind i hvert enkelt fag.
Et veludviklet ordkendskab
Et vigtigt fokus i andetsprogsdidaktikken er elevernes beherskelse af et nuanceret ordkendskab. Ordkendskab er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange ord eleverne kender (bredden af ordforrådet), men også, hvor sikkert kendskabet er, og om eleverne kan anvende ordet i den rette sammenhæng. Desuden kræves dybde i ordkendskabet, som indebærer at kunne ordenes stavemåder, deres udtale, betydningsrelationer (synonymer, antonymer, homonymer), medbetydninger samt over- og underbegreber.
Ordkendskab deles normalt op i tre kategorier:
Et begrænset ordkendskab har ikke alene konsekvenser for læseforståelsen, men kan også skabe vanskeligheder med afkodningen. Det giver sig udslag i lav læsehastighed og læsning med mange opbremsninger, lige som flere elever gætter eller springer vanskelige ord over.
Stilladsering af tosprogedes læsning
For tosprogede elever styrkes tekstens læsbarhed ved at understøtte elevernes:
Arbejdet med de tosprogede elevers læseforståelse bør tænkes i 3 faser: En før-læsefase, en læsefase og en efterlæsefase. I alle faser har arbejdet med ordkendskab en naturlig plads, da elevernes forhåndskendskab til danske ord ofte ikke slår til. Derfor må arbejdet med at tilegne sig et større og mere nuanceret sprog og præcist ordkendskab være et centralt omdrejningspunkt i alle skolens fag.
Elevernes forforståelse i forhold til de tekster, der arbejdes med, er et vigtigt element. Forforståelse skal forstås bredt som viden og erfaringer, det gælder både ord- og begrebskendskab, genrekend-skab og viden om emnet. Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem samtale. De kan have brug for fx formidling af aktuel baggrundsviden, indføring i centralt ordkendskab, indføring i tekstens univers – hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor – eller en kortfattet genfortælling af teksten.
Alle børn, sprogsvage som sprogstærke, vil profitere af ovenstående opmærksomhedsfelter i den daglige undervisning.
Læs evt. mere i bogen Andetsprogsdidaktik af Helle Pia Lauersen og Lars Holm.