Læsning er en aktiv, meningssøgende aktivitet, hvor læseren genskaber indholdet af teksten ved at identificere tekstens ord og aktivere sin forhåndsviden om teksten indhold. Det er kompleks proces, som involverer flere delfærdigheder.
Teoretisk defineres læsning (L) som et produkt af færdighederne afkodning (A) og forståelse (F). Udtrykt på formel som:
L = A x F
I definitionen af læsning som et produkt af afkodning gange forståelse ligger, at mangler en af færdighederne, så finder der ikke læsning sted. Begge færdigheder er nødvendige.
Det betyder, at eleverne skal arbejde med læsning ud fra de to principper, at afkode og at forstå:
At afkode vil sige at identificere de enkelte ord ud fra en forståelse af, at der til hvert bogstav knyttes en lyd (bogstav-lyd korrespondance) og disse sammensættes til ord og sætninger.
At forstå vil sige at kunne omsætte det læste til meningsgivende oplysninger.
Læseforskere er i dag enige om at forene teorierne om henholdsvis en top-down tilgang i læseprocessen (udgangspunkt i helhed dvs. forståelse) og en bottom-up tilgang (udgangspunkt i enkeltdele dvs. bogstavernes lyde). Teorierne er forenet i et balanceret læsesyn, hvor viden fra begge teorier indgår som nødvendige og samtidige elementer i læseprocessen hos den funktionelle og dygtige læser.
Den interaktive læsemodel til højre repræsenterer det balancerede læsesyn. Den er udarbejdet af den engelske læseforsker Linnea Ehri og har netop fokus på læseprocessens kompleksitet. Modellen giver et overblik over de elementer, der til sammen udgør den centrale meningssøgende funktion som læsning er. Derfor er det vigtigt gennem læseundervisningen at udvikle alle elementer for at opnå gode læsefærdigheder.
Klik på elementerne i modellen for at læse mere.