Eleverne skal lære om de forskellige fags sprog og genrer også kaldet teksttyper. De skal med andre ord lære sprog, lære om sprog og lære gennem sproget i skolens fag. En velegnet metode til dette arbejde er den australske genrepædagogik. Genrepædagogikken understøtter udviklingen fra hverdagssprog til fagsprog. At arbejde med genrepædagogik handler om at stilladsere denne sproglige og genreorienterede tilgang i undervisningen og kan bruges på alle klassetrin i alle fag.
Forskningen viser, at viden om forskellige teksttyper og deres strukturer letter forståelsen af en tekst. Eleverne skal lære, at ikke alle tekster skal læses med samme formål. De skal lære, hvorfor de læser en tekst, hvad formålet er, og hvordan de særlige træk ved teksttypen kan hjælpe dem til fuld forståelse af teksten. Til hver teksttype og dermed hvert læseformål hører læseforståelsesstrategier og relevante notatteknikker, der kan hjælpe eleverne til at fastholde det væsentlige i teksten.
Genrepædagogikken anvendes når en ny teksttype eller et nyt fagligt emne introduceres. Der arbejdes aktivt med sproget og strukturen i fagets tekster. Her ved udvikler eleverne kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige teksttyper, så de lettere kan læse, forstå og selv skrive varierede tekster. Elever udvikler her ved et præcist fagsprog og sikker faglig viden.
Forskellige teksttyper
Teksttyper adskiller sig fra hinanden ved, at de hver tjener bestemte formål. I berettende (fortællende) tekster vil forfatteren fortælle om noget, han har oplevet. I beskrivende tekster har forfatteren til hensigt at beskrive noget, i argumenterende tekster vil han argumentere for et synspunkt og så videre. Almindeligvis arbejdes med følgende 7 forskellige teksttyper:
Skønlitterære tekster vil oftest holde sig inden for teksttyperne berettende og beskrivende tekster. De øvrige teksttyper findes i fagenes tekster. I hvert fag går bestemte teksttyper igen.
Se Beverly Derewiankas Model her.
Læs om forskellige teksttyper her og her.
Multimodale tekster
En anderledes type tekster er multimodale tekster. Det er tekster, der er sammensat af forskellige elementer, som kan læses uafhængigt af hinanden. Multimodale tekster kan fx kombinere disse elementer: billeder og illustrationer, grafer, skemaer, tabeller, forklarende tekst mv. De forskellige elementer understøtter hinanden og har til formål at give et overblik over emnet og supplere eller uddybe den fortløbende tekst.