Brøker og blandede tal på tallinje

MAT9.05

Pejlemærker inden aktiviteten

  • Kan eleven placere en simpel brøk, fx ½ eller ¼ på en tallinje?

  • Kender eleven forskel på ægte og uægte brøker?

  • Kan eleven forklare, hvad et blandet tal er?

  • Bruger eleven tabeller eller har andre strategier til at finde ud af, hvor mange hele der er i en uægte brøk?

Sådan laves aktiviteten
Eleven trækker et kort med passende sværhedsgrad og skal udpege tallets placering på tallinjen.

Grønne kort er ægte brøker. Her inddeles stykket fra 0 til 1 (eller fra 4 til 5, 8 til 9 osv.) i antal dele svarende til brøkens nævner, og eleven bevæger sig dele fremad svarende til brøkens tæller.

Gule kort er blandede tal. Her bevæger eleven sig fremad svarende til antal hele på kortet. Efterfølgende bevæger eleven sig frem som ovenfor beskrevet.

Røde kort er uægte brøker. Her inddeles hver hele (0 til 1, 1 til 2, 2 til 3 osv.) i antal dele svarende til brøkens nævner, og eleven bevæger sig dele fremade svarende til brøkens tæller.

OBS
En del elever har tilbøjelighed til, fx at sætte seks streger og dermed få lavet syv dele, når de skal inddele en hel i sjettedele. Forklar evt. brøkdele med en chokoladebar som eksempel. Brøkdelene angiver, hvor mange stykker chokoladebar der skal være - ikke hvor mange gange man skal skære med kniven.

Differentiering op
Elever, der har brug for udfordring, kan lægge tal fra to kort sammen. De placerer sig ved det første tal og går så frem svarende til det andet tal.

Formål
Learning Kids træner placering af brøker og blandede tal på tallinje

Opdeling
Individuelt eller parvist

Materialer

  • 30 grønne opgavekort med ægte brøker (niveau 1)

  • 30 gule opgavekort med blandede tal (niveau 2)

  • 30 røde opgavekort med uægte brøker (niveau 3)

  • Stor tallinje -20 til +20

  • Papir

  • Blyanter