Funktionskassen

MAT10.03

Tanken er, at en elev er inde i flyttekassen, og på den måde 'er' funktionsmaskinen. Aktiviteten kan laves uden flyttekasse - så længe kortet med funktionen, der skal gættes, holdes skjult.

Sådan laves aktiviteten
I kassen skal der være en bunke af kort i det ene hjørne, som man kan trække. En elev sætter sig bag kassen og trækker et kort med en funktion.
De to hold uden for kassen må nu på skift sige et tal til funktionskassen. ”Fx 10 ”. Kassen kan nu svare 13. Man kan så gætte på, hvad der står på kortet,( fx ”der står +3).
Hvis det er rigtigt skal personen i kassen sende kortet ud af sprækken, og holdet, der svarede, får point. Personen i kassen trækker et nyt kort, og det andet hold må nu sige et tal.

Hvis et hold ikke gætter, hvad der står på kortet, går turen til det andet hold, der så må komme med et bud på, hvad der står på kortet. Først når tallet på kortet er gættet, må personen i kassen trække et nyt kort.
Opfordr evt. eleverne til at skrive de forskellige x’er og funktionsværdier ned i et sildeben, så de kan huske, hvad der er blevet sagt.
Når en funktion bliver gættet, kan en ny elev tage plads i funktionskassen.
Vinderen kan være det hold, der får flest point i et bestemt tidsrum, eller det hold, der først opnår fx 5 point.

Formål
Forståelse af variabelbegrebet

Opdeling
Fælles øvelse eller to hold mod hinanden

Materialer

  • En flyttekasse, der kan stå på bordet som skærm foran en elev, med et lille hul i bunden, som et kort kan komme ud af

  • Ark med sildeben

  • 30 grønne kort niveau 1

  • 15 gule kort niveau 2

  • 15 røde kort niveau 3

  • 15 blå kort niveau 4

  • Lommeregner