ABC-regning

MAT10.02

Med terning og jetoner skaber learning kids deres egne reduktionsstykker. Jetonerne skal samtidig understøtte learning kids’ udregning på papir. På den ene side af jetonerne er værdierne positive – på den anden side er de negative. Man kan evt. vælge til en start at ignorere fortegnet, så der kun regnes med positive værdier. Til en start kan man vælge, at posen kun indeholder A’er. Herefter kan udvides med flere forskellige pladsholdere.

Sådan laves aktiviteten: Del 1 - Reduktion af flerleddede størrelser med pladsholdere

  1. Learning Kid trækker ti jetoner og noterer, hvor mange a’er, b’er, c’er og d’er der blev trukket. Jetonerne samles i bunker, så alle a’er ligger sammen osv.

  2. Regnestykket skrives nu samlet op og reduceres så meget som muligt. Jetonerne bruges som hjælp.

  3. LK slår med terningen fire gange for at give a, b, c og d værdier. Værdierne noteres i skemaet.

  4. Værdierne indsættes i det reducerede udtryk, og udtrykket udregnes. Evt. kan der tælles efter med hjælp fra jetonerne.

Sådan laves aktiviteten: Del 2 - Gange ind i parentes

  1. Learning Kid slår med en terning for at bestemme tallet foran parentesen. Er tallet foran parentesen fx 3, sættes tre pølsebakker frem.

  2. Learning Kid trækker ti jetoner og noterer, hvor mange a’er, b’er, c’er og d’er der blev trukket. Jetonerne samles i bunker, så alle a’er ligger sammen osv. De ti jetoner placeres på den ene pølsebakke. Herefter lægges samme antal af de forskellige jetoner også på de andre pølsebakker.

  3. Regnestykket skrives nu samlet op, tallet ganges ind i parentesen og stykket reduceres så meget som muligt. Ved at se på det samlede antal a’er på alle pølsebakker osv., kan jetonerne bruges som hjælp.

  4. LK slår med terningen fire gange for at give a, b, c og d værdier. Værdierne noteres i skemaet.

  5. Værdierne indsættes i det reducerede udtryk, og udtrykket udregnes. Evt. kan der tælles efter med hjælp fra jetonerne. HUSK at det er en god ide at reducere indholdet af parentesen, så fx a+a-a+a reduceres til 2a, inden man ganger ind i parentesen.

Differentiering
Når Learning Kids har styr på begge dele ovenfor, kan opgaven udvides ved at

  • arbejde med parenteser med negativt fortegn og opløsning af minusparentes,
    fx 5∙−(a+b), −4(a+b), −6(
    b-d)

  • arbejde med flerleddede regnestykker, som indeholder både variable og tal,
    fx 3
    b−4+6a+7

  • arbejde med flerleddede regnestykker hvoraf et af leddene indeholder en parentes,
    fx 2
    a4(3b+5)−2

  • arbejde med flerleddede regnestykker, der kombinerer ovenstående

Igen bruges jetoner og paptallerkner som konkreter til at illustrere regneprocessen.

Variation
Learning Kids kan give hinanden reduktionsstykker. Learning Kid 1 skriver et regnestykke ned, som Learning Kid 2 forsøger at udregne.

Formål

  • Kunne reducere flerleddede størrelser

  • Kunne gange ind i en parentes

Opdeling
Individuelt eller i par

Materialer

  • 50 svarark

  • 25 parentes-svarark

  • 10 plus-parentes-tallerkner (eller papirer)

  • 5 minus-parentes-tallerkner (eller papirer)

  • 50 A-jetoner

  • 50 B-jetoner

  • 50 C-jetoner

  • 50 D-jetoner

  • 4 stofnet til jetoner

  • 8 terninger

  • 4 farveoversigter