Del tallet i bunker

MAT5.06

Pejlemærker inden aktiviteten

  • Kan du forklare, hvad det vil sige at dele?

  • Hvad er deling det samme som? (division)

  • Hvordan gør du, når du skal dele små tal? (hvilken strategi?)

  • Når du skal dele store tal?

  • Kender du forskel på 24 divideret med 6 (24 delt i 6) og 6 divideret med 24 (6 delt i 24)?

  • Hvordan kan du bruge tabellerne, når du skal dele/dividere?

Sådan laves aktiviteten
Barnet trækker en opgave. Fx: 6 personer skal dele 366 kroner, hvor mange får de hver? Barnet skal tage et svarark og lægge 366 kroner i en bunke i midten på det grå felt. Med streger skal barnet markere, hvor mange bunker det oprindelige beløb skal deles ud i. Nu skal barnet vurdere, hvordan han/hun vil uddele pengene i bunker. I dette tilfælde giver det mening at lægge 50 kroner i hver bunke først, hvorefter der er 366-(50·6)=66 tilbage i det grå felt, der mangler at blive delt ud. Det er vigtigt at barnet, mens der regnes, flytter pengene fra det grå felt ud i mindre bunker. Nå alle pengene er fordelt, tælles indholdet i en bunke, og resultatet skrives op nederst på svararket.

OBS
Overvej, om der udelukkende skal arbejdes med 100'er, 10'ere og 1'ere for at gøre sammenhængen mellem den konkrete opdeling af penge og udregningen med en algoritme mere tydelig.

I tilfældet 366:6 kan der ikke deles 100 kr. ud til hver, og 100 krone-sedlerne må derfor veksles til tiere. Herefter kan de 36 tiere fordeles med 6 til hver person, og de resterende 6 kroner kan fordeles med en krone til hver.

Spørgsmål

  • Hvor mange bunker skal tallet deles i?

  • Hvor mange penge kan du starte med at lægge i hver bunke?

  • Hvor mange penge er der så tilbage i det grå felt?

  • Hvordan ved du, at der er lige mange penge i hver bunke?

Differentiering
Når børnene har forstået, hvordan opdeling af et tal i mindre portioner kan hjælpe til at løse et divisionsstykke, kan ballonmetoden/slikkepindmetoden introduceres. Lad evt. barnet udregne regnestykker med metoden beskrevet ovenfor (brug kun 100’er, 10’ere og 1’ere som penge) sideløbende med, at regnestykket skrives ned vha. ballonmetoden. Lad børnene undersøge, om regneprocessen er den samme i de to måder at opstille divisionsstykker.

Sørg for hele tiden at tale med børnene om, hvilken position i titalssystemet de forskellige tal i udregningen repræsenterer.

Formål
Eleverne bliver bedre til at dividere flercifrede tal med etcifrede tal

Opdeling
Individuelt

Materialer

  • 22 opgavekort

  • Laminerede svarark A3

  • Lær for Livet penge

  • Deleark

  • Whiteboardtuscher

  • Klud til at fjerne whiteboard

  • Facitliste

  • Blyant

  • Papir

Udregning af regnestykket 804:6 = 134

  • Start oppefra. 8:6, det kan man en gang og der er 2 til rest, som sættes foran næste tal.

  • 20:6, det kan man 3 gange og der er 2 til rest, som sættes foran næste tal.

  • 24:6, det kan man 4 gange og der er 0 til rest.

  • Resultatet er 134.

  • Stregen i bunden er vigtig, da den repræsenterer kommaet.

Udregning af regnestykke med KOMMA 548,4:3 = 182,8

  • Start oppefra. 5:3, det kan man en gang og der er 2 til rest, som sættes foran næste tal.

  • 24:3, det kan man 8 gange og der er 0 til rest. Der skrives derfor ikke noget tal foran næste tal.

  • 8:3, det kan man 2 gange og der er 2 til rest, som sættes foran næste tal.

  • 24:3, det kan man 8 gange og der er 0 til rest.

  • Resultatet er 182,8.

  • Stregen i bunden er vigtig, da den repræsenterer kommaet.

Materialer ligger i sharepoint

Deleark

Deleark

penge.pdf

Lær for Livet penge