Spejl det jeg bygger

MAT8.15

Den ene sidder foran den anden, ansigt mod ansigt. De har hver 12 centicubes foran sig. Den første skal nu bygge en figur som den anden skal spejle imens. Hver gang der sættes en centicube fast til figuren, gives der ti sekunder, inden den næste centicube sættes på.

Når alle klodserne er brugt, tjekkes det, om figuren er spejlet korrekt, og der byttes roller.

Variation
Eleverne sidder ved siden af hinanden og forestiller sig at have spejlingsaksen imellem sig.

Differentiering

  • Beslut om der bygges figurer i 2D eller 3D.

  • Indtegn spejlingen på isometrisk papir.

  • Indtegn 'originalfiguren' på isometrisk papir, tegn en spejlingsakse og indtegn den spejlede figur på den anden side af spejlingsaksen.

Formål
Forståelse for spejling

Opdeling
Parvis

Materialer

  • Centicubes

  • Isometrisk papir